tirsdag den 10. december 2013

Ej, men nu holder det altså!

En masse sære mænd må have en rede ét eller andet sted i nærheden af min Facebookprofil. Kiggede under "Andet" i min indbakke, og har fået en del beskeder fra nogle mænd.

Ej men...jeg ved sgu snart ikke hvad jeg skal skrive...Her et par eksempler:

Mand nummer 1:

Har sendt mig en besked:
Undskyld.men fuck du er smuk .undskyld kunne godt tænke mig at skrive sammen måske spise eller gå på café .håber at høre fra dig .forsat god søndag . Smil

Umiddelbart sødt og uskyldigt. (Bortset fra det der skide "smil"). Og hans udseende er ikke grimt. Men så var det at jeg kom til at kigge på hans Facebookprofil og de billeder han har på den. Lad mig vise jer:



???

Han synes tilmed godt om Bandidos og Hells Angels. Seriøst...nej. Det tør jeg sgu da ikke! Godt nok vil jeg gerne have en mand med pondus og mrmmmunderarme, men ham her. Nej. Bare nej. Er nogens mor. Og tænder altså ikke på Bad Boys.


Men det bliver værre...

Mand nummer to:

Ligner uhyggelig meget pindsvinet fra Bjergkøbing Grand Prix. Uden pis. Men hvad værre er; her er hvad han har anført som sit arbejde: Direktør hos Selvstændig Lifewave destributør.

Lifewave? Harh! Direktør? Harrharh! Direktør mig et vist sted. Det er fandeme da det der lorte pyramidespil, som snyder og bedrager folk og bilder dem ind, at de kan blive helbredt for ALT, hvis de køber deres magiske trylleplastre.
Dét der...det kan jeg fandeme ikke lade stå stille hen. Så jeg har sendt ham en besked, om spurgt ind til pyramidespillet.


Afventer spændt svar. Og ser allerede frem til at irritere ham lidt. Det må man godt, når han pynter sig med lånte fjer og snyder penge fra naive mennesker.