onsdag den 17. juli 2013

Det var så det

Eller hvad skal man kalde det? Hvad skal jeg skrive? Ét eller andet skal jeg skrive. Kan ikke have tankerne i mit hoved. Bliver nødt til at gøre som jeg altid gør: Sætte ord på det.

Jeg er alene nu. G. flytter.

Det har været længe undervejs. Men man håber jo. At det kan løse sig det hele.
Men det kunne det ikke. Vi var enige. Der har ikke været skænderi eller råben. Faktisk kun den larmende tavshed og lyden af mig der græder. Eller hulker...for at beskrive det præcist.

Det er tre år af mit liv. Hvoraf de to har været helt vidunderlige. Hvis nogen spurgte mig for to år siden, så ville jeg have svaret: Vi skal altid være sammen. Altid.
Men så begyndte det at gå galt undervejs. Jeg ved ikke præcist hvornår. Det kom bare snigende. Og i starten var det let at ignorere.
Men pludselig tårnede det hele sig op. Og så er alt pludselig for sent.

Har seriøst ondt helt ind til benet. Kan ikke stoppe med at græde. Og har bare lyst til at sove indtil det ikke gør ondt mere.
Hvordan kan det gøre så ondt, når det var en fælles beslutning? Og når jeg mentalt har forberedt mig på det længe?

Hvornår gik det galt? Alle de skide spørgsmål, som der ikke findes et svar på.

Og nu skal jeg vænne mig til at bo alene igen. Heldigvis har jeg mine børn. Og mit netværk. Og venner. Og familie.
Jeg ved at alt bliver godt igen.

Jeg skal bare lige forholde mig til, at han og jeg skal være lykkelige hver for sig.


4 kommentarer:

  1. Puha jeg kan næsten føle din smerte! Det gør mig ondt Rødhætte.
    Håber du kommer hurtigt oven på igen.

    SvarSlet
  2. Trist læsning Heidi :(
    Havde måske en fornemmelse af I var på hver Jeres sted...
    Smerte tager tid og den tid skal du gi`dig selv...
    Ønsker sådan for dig min pige, du kan begynde at tale/tænke positivt/kærligt til og om dig selv DU ER JO SMUK OG DEJLIG <3
    Mange mange tanker og kærlighed DIN VEJ
    Birgit O J

    SvarSlet
  3. Søde Heidi - det er jeg virkelig ked af at høre! Det er svært, når man elsker hinanden og det bare ikke er godt nok.
    Som Birgit vil jeg også kommentere, at du altid er så hård ved dig selv. Måske er det svært at være den, der elsker dig, når du ikke elsker dig selv? Jeg synes, du er så smuk, og det gør ondt, at du ikke selv kan se det.
    Jeg håber virkelig for dig/jer, at det er det rette, og at I bliver glade igen - hver for sig.
    Knus og kram
    Tiff

    SvarSlet
  4. Kære dig
    Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der er årsagen til bruddet. Jeg har dog ikke den opfattelse, at du ikke er glad for dig selv og er for hård ved dig selv ved at læse din blog. Tværtimod finder jeg en masse kærlighed og hvilen i sig selv svøbt ind i ironi og sarkasmen.
    Tak fordi du deler med os. Jeg håber, at du har gode mennesker omkring dig i den kommende tid, for den slags tager tid. Og du ville blive så rig, hvis du opfandt en fast forward knap ;-)
    Gode tanker din vej

    SvarSlet