mandag den 3. juni 2013

Noget om alt

Sær dag. Virkelig i sandhed en sær dag.

Står op:
Alt er som det plejer. Spejlbillede grimt som altid. Kaffen er som den plejer. Træthed og indædt had til vækkeuret, er som altid.

Møder på arbejde:
Alt er som det plejer. Hjem numero II. Morgenkaffe m. kolleger. Same procedure as every morning.

Dagens første opgaver:
Kan det i søvne. Humør er glimrende, trods det faktum, at det er mandag.

To timer senere:
Arbejder som jeg plejer, mens jeg nynner og synger m. på sangene i radioen.

Et par minutter senere:
Midt i en opgave, føles det som om, at jeg får et cirkelspark i brystkassen af en elefant. Sætter mig ud på trappen og sunder mig.

En halv time senere:
Rejser mig og fortsætter m. arbejdet. Lykkedes ikke ret godt. Føles som om hjerne er formateret.

En times tid senere:
Kaster håndklædet i ringen. Tager hjem.

Et par timer senere:
Tænker: "Kan det være stress?", og snupper en test på nettet. Snyder og gør mig bedre end jeg er.

Lidt senere:
Googler efter andre test. Nægter.

Endnu senere:
Samtlige test sender mig i rød zone.

Endnu endnu senere:
Smider mig i protest på sofaen.

2½ time senere:
Vågner. Konfus. Hvor fanden er jeg? Og hvorfor har jeg lige været m. i en episode af "Friends"?


Og nu:
Skyldfølelsen rammer som en oversize hammer. Og følelsen af at være utilstrækkelig, er nu total.
Jesus fucking christ...Bliver sgu aldrig den bedste. Eller bare i nærheden af det. Åbenbart.
Jeg skal da godt nok lige selv bestemme hvor meget jeg vil. Og ikke vil.
Magter egentlig ikke den elefant v. navn "Stress", som mosler sig ind på de mest upassende tidspunkter.

Det er min tur. Min tur til at stråle. Og "kick some ass" - på den fede måde.









2 kommentarer:

  1. Det lyder sgu ikke rart. Det er sgu aldrig sjovt at føle sig utilstrækkelig, måske du skulle sygemelde dig i et stykke tid for at komme ovenpå igen? Evt. tag kontakt til lægen.
    Hav en god aften.
    Bekrymrede hilsner.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Du er sød :)

      Det er noget lumsk noget m. stress. Tit aner man ikke det er galt, før det kammer over.

      Jeg skal bare passe bedre på mig selv, og lære At jeg ikke er supermenneske.
      Men så er det godt, at man har en god arbejdsplads :)

      Slet