mandag den 15. april 2013

Mens Bjarnebilen bliver opereret

Gråstænkt er i gang m. at operere min Bjarnebil. Bette pus. Har været ude at kigge nærmere på ham. Udover slem bule i venstre skærm, har han også fået skrammer i kølerhjelmen.
Er gået ind igen. Er for hårdt at se ham stå så blottet og sårbar og mangle skærmen, som G. har taget af og er i gang m. at rette ud.

Det har så sandelig været en typisk mandag:

- Dreng landede på motorhjelmen af min bil.
- Håndmikser gik amok på mig.
- Strømpebukser gled helt ned, da jeg var i Føtex.


Og så har drengen lige været her. M. sin ven.
Og hvorfor kom han så? Joehh, han ville have betalt for skaderne på sin cykel, sin computer og sin mobil. Måtte forklare ham et hav af gange, at det altså var hans skyld, fordi han cyklede på fortovet. Og hvad var hans argument?

"Det er der altså så mange andre der også gør."


Nårrhhhhh!





Jamen, det ændrer da bare det hele! Når andre gør det, så er det da heeeeelt okay!


Nå, men han fortsatte: "DU skulle have tjekket om fortovet var frit, før du kørte ud!"

??

Okay...jeg kører ud gennem en port. Mellem to husmure. Når snuden af bilen er ude, sidder jeg stadig gemt mellem husmurene.
Hvor udstående øjne regner han da lige med at jeg har? For ikke at tale om hvor bælgøjet jeg skulle være?


Nå, men vi kom ikke rigtig videre. Jeg sagde til ham, at for min skyld kunne vi uden problemer kontakte forsikringsselskabet. Men at jeg så også lige har en skærm der skal skiftes, og en motorhjelm der skal males.
Så blev han eftertænksom. Og hans medbragte ven, som ellers forsøgte at puste sig op i starten, vendte pludselig på en tallerken, og sagde til ulykkesdrengen: "Hvorfor fanden cyklede du også derinde?"

Hele seancen sluttede med, at jeg holdt en følelsesladet mor-tale om, hvor alt det kunne være gået. Hvor meget hans liv betød. Og at han bare havde at holde sig på vejen fremover.


Nu venter jeg så på, at hans far ringer.