mandag den 1. oktober 2012

Nyt fra Fedthætten.

Nu har jeg vist taget de tiltag jeg kan i dag for at få reduceret dejkroppen.
Og er netop hjemvendt fra indkøb hos grønthandleren. Som jeg stort set tømte. Bliver spændende at se familiens reaktion. Gråstænkt begynder sikkert at få en pokkers masse overarbejde. Og transaktioner på pænt mange franske hotdogs hos div. tankstationer.
Er også gået i gang m. drømmeprojekt, så småt. Som jeg håber en eller anden seriøs avis vil støtte op omkring. Bliver i hvert fald ikke Ekstra Bladet. Magter virkelig ikke "Nationen!" og dens medlemmer, som bare sidder og venter ved tasterne for at få fyret noget uintelligent afsted.
Fatter dem virkelig ikke. Ekstra Bladet...hvorfor de vil have sådan en underlødig afdeling?

Nå, men tilbage til Fedthætten. Vægten er blevet opdateret, og skrevet ind et hemmeligt sted. Det samme er resultaterne af målebåndet. Om talje, hofter og lår.
Lad mig sige det på denne måde: Der er udbetalt Lotto-gevinster på 7 rigtige, som er mindre end de sammenlagte tal på min krop.
Men nu kører det.
Er en hybermobil Rødhætte. Som morede sig m. at gå i spagat og split gennem hele barndommen. Nu er led stive. Og medtagede. Og jeg tror faktisk at jeg har ædt mig til endnu større smerter.
Seriøst? Kan man synke lavere?

Men glædelig 1. oktober! Hold kæft jeg elsker det. Med alt hvad der følger med. Regn og rusk. Og mørke aftener, hvor man kan krybe sammen i sofaen med et krus te. Og have tændt mindre bål af div. stearinlys og fyrfadslys. (Fik I den? Stearinlys. StEarinlys. Jesus christ, hvorfor er det lige at flere og flere insisterer på at stave det "starinlys"?)

Status over hytten:

Teenagesøn snakker m. ven bag tynd væg. Jeg lytter som sagt aldrig, men man kan godt nok høre hvert et ord.
Teenagedatter sidder på værelse m. veninde. Gad vide hvor de sidder? For lossepladsen er genopstået derinde. (Og vil vædde m. at rullegardinet er trukket helt ned til gulvbrædderne. Hvorfor er det lige at dagslys er så skadeligt?) Håber ikke jeg får venindens mor på nakken. For jeg tror faktisk der er sundhedsskadeligt derinde. Støv, gamle tallerkener, king size nullermænd, gammel luft, og ufattelige mængder skrald. Og tøj på hele gulvet.

Gråstænkt er på vej hjem. Og jeg er på vej i køkkenet for at sætte varer på plads. Og befri køleskab for ting der i stedet burde sendes til et laboratotium.
Ved virkelig ikke hvorfor det altid sker her i huset, at der mindst en gang ugen kan findes noget m. pels på derinde. Eller som har skiftet farve. Så stort et svin er jeg da heller ikke.
Men gætter på at det skyldes totalt mørke derinde. For Gråstænkt har fjernet pæren. Fordi han mener den afgiver varme og hæver temperaturen.

??

Hvorfor har alle andre mennesker så lys i deres køleskabe? Vil jeg da faktisk gerne vide?

Men det er typisk ham. Fuld af sære påfund til tider. Som ikke giver ret meget mening.
Jeg har ikke tal på hvor mange henvendelser han har sendt til diverse firmaer og instanser. Til trafikstyrelsen. Til Arriva. Til SKAT. Til Dansk Folkeparti. Til Venstre. Blot fordi han mener at deres love og regler ikke er gode nok. Og fordi han har forslag til rettelser.
Selv ECCO fik en mail. Fordi han var træt af at hans snørebånd gik op hele tiden.
Jo, du læste rigtigt.

ECCO reagerede m. at sende en bunke snørebånd retur til ham. Jamen for helvede...Man kan da kun elske ham. (Og ryste bare en lille smule på hovedet af ham).

På et tidspunkt ville han svejse en hylde sammen, som skulle monteres på armlæn på sofa. Så han ikke skulle bøje sig mod sofabord, når han skulle have sin øl og fjernbetjeningen.
Der satte jeg sgu hælen i. Ikke tale om jeg skal bo i et Georg Gearløs hus. Og hvor doven kan man være? Al Bundy virker jo pludselig som et energibundt ved siden af.

Da han skrev til Arriva, var det fordi han var træt af at skinnerne skreg, når toget kørte på dem. Så han rettede henvendelse til kommunen, som sendte en dame ud m. støjmåler.
Så stod vi der. Gråstænkt og mig. Og damen. Og vi har sgu da mindet om et ægtepar fra det fjerneste hjørne af Jylland, som egentlig ikke har så frygtelig meget at gå op i.
Og så ventede vi på toget. Som kom. Og som ikke larmede ret meget. Det gjorde det næste heller ikke. Eller det næste.
Altså indrømmet; jo! Det har virkelig larmet grotesk meget nogle gange. Men derfra og så til...Jamen altså.
Nå, men hun fik optaget lidt hylen og skrigen. Og så hørte vi aldrig fra hende igen. Og vi er garanteret stemplet som det lettere retarderede par fra sydbyen.

På et tidspunkt tog han på kommunen en stor tyk bog om motorvejsprojektet her i byen. Han troede åbenbart den var gratis. Det tror jeg ikke. For den var fuld af personlige notater, og rettelser.
Så hvis der mangler en frakørsel hist og pist, så er det altså derfor.

Nå, han kommer snart hjem. Må hellere stoppe m. at bagtale ham.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar