tirsdag den 4. september 2012

Undskyld lille pige...

Jeg har forulempet en lille pige i dag. Håber ikke hun får varige mén...
Det var fordi jeg lige var inde at handle lidt på vej hjem fra job. Kommer ud til min cykel, trækker den hen til fortovskanten, og lige da jeg træder op og hejser bagdel mod sadel, går en lille pige forbi. Min røv var lige ud for hendes ansigt, og det pres jeg gav i pedalerne, var åbenbart mere end min ringmuskel kunne håndtere. I hvert fald blæste jeg en prut ud, og den var ikke tavs.
For fanden da også...Stakkels pige. Det var sgu ikke m. vilje. Jeg sværger. Var så flov at jeg jokkede manisk afsted på pedalerne. Uden at kigge tilbage.
Fedt nok, nu er jeg kendt i sydbyen som prutrøven. Eller gashullet. Eller bare hende den klamme...m. den store røv.

Kom hjem og blev mødt af teenagesøn m. lommepenge der brændte i lommen på ham. Så ham og teenagedatter blev kørt i Elgiganten. Passede mig fint. Mens de slog sig løs blandt computerudstyr, tog jeg en powernap på parkeringspladsen. (Elgiganten...sgu da egentlig et sært navn?)
Apropos computer, så er teenagedatters pink computer afgået v. døden. Den er også kun et år gammel. Og kostede kun 7500,- Men skidtet kan åbenbart ikke holde til at falde ned på jorden. (Tsk tsk...)
Så hun føler jo næsten at hun har mistet sin sjæl.
Har givet hende lov til at låne min. Når jeg ikke er hjemme. Eller når jeg ikke bruger den.(Hvilket begrænser det en del. *Ond latter*) Men den kommer ikke ind i teenagehulen. Så meget støv kan den simpelthen ikke holde til.

Nå, men ellers er dagen foreløbig forløbet glimrende. Er vild m. jobbet. Virkelig vild m. det. Fandeme dejligt at være et sted, hvor man glæder sig til at komme på arbejde.
Og fik skam også kørt firmabil i dag. Og leveret mad. Helt uden at dytte hidsigt af stupide idioter m. synlige grimme boxershorts på gade, som i hvert fald ikke gad at flytte sig. Forpulede vokshoveder! (Det er eddermanme vammelt m. alt det grat de har i håret)
Selv pegefingeren holdt sig i ro. Det er helt utroligt så rolig og smilende jeg er bag det der rat. Men havde da virkelig lyst til at puffe vokshovederne ind mod mur m. bil, og brøle et " "Kan I så for helvede gå ind til siden, når der kommer en bil! Analfabeter!"
Det er en lille bitte smule frustrerende at man er tvunget til at være sød og rolig, når man møder sådan nogle fjolser.


Anger Management, er hvad det er. Det er nok godt nok...vil nogen nok mene.

3 kommentarer:

  1. hvor har teenagedatter koebt computer? Hvis den eksempelvis er koebt i Fona og hun har koebt tilllaegsforsikring til, saa fikser de den/hun faar en ny. Det gjorde jeg nemlig:banan:


    Men er nu glad for jeg hverken er teenagedatter eller den lille pige :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Teenagedatter fravalgte ekstra forsikring pga nærighed. Tsk tsk.

      Jeg håber virkelig at den lille pige var døv. :D

      Slet