fredag den 31. august 2012

****WEEKEND****

Arrhhh! Fredag. Weekend. Lønningsdag. Og solen skinner! *Hjertehjertehjertehjerte*

Starter m. rengøring og oprydning om lidt. Når jeg har taget mig sammen. Engang. Skal lige have lidt kaffe i kruset først.
Og så skal manken vaskes og forkæles. Når man hver dag på job har det hele samlet i høj knold for ikke at efterlade noget i maden, er det en fornøjelse at lade det hænge på en fridag.
(Husker m. gru dengang jeg på Pizza Hut stod og brægede højt op om hvor klamt det var at der var hår i dressingen i buffeten. Og så fik jeg kigget nærmere på hårfarven...)
Apropos hår, skal Gråstænkt på arbejde når han kommer hjem. Der skal Henna i håret. Omstændig affære, faktisk. Varm grøn ildelugtende grød på hele issen. Og derefter 3 timer m. plastikpose på hovedet, inden det skal skylles ud. Til gengæld er resultatet pisse flot. Skal nok flashe. For jeg ved jo at I sidder derude og hopper af bar spænding.

Not.

Skal også have renoveret ansigt. Er temmelig krøllet. Sammenligningen m. dug af nervøs velour har nået et kronisk stadie. Ligner fandeme et stykke stanniol, efter man har pakket leverpostejsmaden ud efter 8 timer i lummer skoletaske.
Hvorfor blev man ikke velsignet m. Adele ansigt? Når nu kroppen var en fejlproduktion?

Nå...eftermiddagen skal bruges m. veninde. Når jeg har kørt teenagedatter hjem på weekend hos hendes far. Hun er stadig sløj....min lille skat. (Okay, lille er så meget sagt. Hun er højere end mig. Hvilket godt nok ikke siger så meget. Har pygmæben. Det har datter ikke. Hun har flotte lange ben. Hvad fanden skete der lige for fordelingen der?)
Men Søstrene Greene skal besøges senere i dag. Sammen m. halvdelen af Silkeborg, gætter jeg på. Synes faktisk, at alle under 13 år skal henvises til "Tiger".
Og så har jeg hørt, at den lokale SOLO har sindssygt udsalg inden butikken lukker i morges. (Der hænger garanteret kun tøj tilbage i str. 36. Magter det ikke. Har jo for helvede ikke kunnet klemme mig ned i sådan en siden 1984).
Men som sagt en hyggelig eftermiddag. Og hyggeaften m. Gråstænkt. Det lækre handyr.

Skal i hvert fald under ingen omstændigheder ud til asfalt-event. AKA Motorvejsåbning, hvor den lokale radio sender fra as we speak.
De sender til kl. 22 i aften. Ej men for helvede!
Ja, vi kan godt blive enige om at motorvejen er god for mange. (Bjarne holder allerede ude i gården og gasser op, og vrikker m. udstødningen). Men det er sgu da helt og aldeles latterligt at sende radio fra 06:00 - 22:00.