Kender I det? At man kan mærke at der er noget galt? Eller man føler at noget er galt, men at man ikke kan sætte fingeren på hvad det er.
Sådan en dag har jeg i dag. Umiddelbart er alt som det skal være, men alligevel forventer jeg nærmest at der falder en meteor eller en bus ned i baggården.
- Det kan ikke være vægten. For det er jo blot at sige op på den, se tallene, og så står forklaringen og blinker m. lede tal.
- Det er ikke arbejdet. For det har været en god dag.
- Det er ikke Gråstænkt.
- Det er heller ikke teenagesøn. Dog er jeg lidt æv over at han skal være hos sin far den næste uges tid. Man vil jo helst have sine børn hjemme. Men så ville jeg jo kunne pege på det, hvis det var det der var galt.
- Det er ikke saldoen på kontoen. Tro mig; et blik på netbanken er tegn nok, hvis det var der problemet lå. Der er katastrofen komplet. Mission possible.
- Det er ikke teenagedatter, selv om det skærer lidt i mit moderhjerte at se hende være lidt trist i dag.
Men hvad fanden er det så? Det er sgu da belastende at man ikke kender årsagen til at man har lyst til at genstarte sig selv. Eller smide sig i fosterstilling.
Det er heller ikke modeeksperternes bud på forårets og sommerends trends og must haves næste år. Selv om det da er stygt nok i sig selv.
1. Korte shorts . (Fedt. Ja, lad mig da ligne en gærdej m. viskestykke)
2. Buksedragter (Jo jo, for det har man da lårene og røven til at kunne bære)
3. Kasketter (Hell no!)
4. Pyjamas-agtige bukser - gerne med print. (Fint nok. Lige m. undtagelse af at jeg ligner en evnesvag m. de bukser)
5. Kort blazer-inspireret jakke. (Skal den være kort?)
Glimmer skulle også være det hippeste næste år. Orker det ikke. Går altid galt for mig. Forsøger at gå efter "less is more", men ender altid m. at ligne en der er blevet centrifugeret sammen m. fire bøtter glimmer.
Men hvad er der så galt? Aner det fandeme ikke. Men noget er galt.
Fuck det...smider mig sgu på sofaen og tænker videre over det. Så må rod være rod.
