søndag den 8. juli 2012

Børn.

Har brugt noget af søndagen på at lure i en debat omkring børn, og hvordan voksne mennesker omtaler dem.
Og ja, jeg kan ved gud også selv tænke: "Hold nu din kæft, møgunge." om mine egne, men også andres børn.
Men på denne debat, bliver tingene skubbet på et helt andet plan. Nu er vi ude i at "børn stirrer på en mærkelig måde" og at "børn er rotter" og "kryb".

Nej nej, her stopper vi.

Det er Jehovas Vidner der ligger under betegnelsen rotter. Pisse svære at komme af med, når de først har fundet ud af hvor man bor.

Og ja, der findes pisseirriterende børn. Men bag disse børn, står der som oftest en pisseirriterende forælder, som bare ikke lever helt op til forælderrollen.
Og andre gange, så græder barnet bare fordi det er et barn. Det har vi alle gjort på et tidspunkt. Men ikke dem der debatterer her, åbenbart. De er i hvert fald blevet voksne, og nu gider de egentlig kun se og høre på børn, som holder kæft. Hele tiden. Vi er næsten ude i noget med at ombygge børnene til en robot, så de kan programmeres for at blive tilpasset omverdenen.

På et tidspunkt var der også en debat rullende omkring børn og trampoliner. At de ikke måtte hoppe på dem, for det larmede.
Ti da lige stille! Hold kæft jeg er glad for at jeg var barn dengang i 70'erne, hvor det var okay at sælge hjemmelavet saftevand ved en hjemmebygget bod ved vejen. Hvor det var okay at klistre papstykker i cykelhjulene, så det lød som en knallert. (Sær knallert, btw). Hvor det var okay at være ude om aftenen i sommerferien og grine med vennerne, og lege på gaden. Og hvor det var okay at rasle til fastelavn.

I dag har jeg lært via debat, at børn ikke må være ude om aftenen, for det larmer. Og de må heller ikke rasle til fastelavn, for det er tiggeri.
Tiggeri? Jesus christ, få dog den store kæp ud af røven, og tag det lidt med ro. Det er fandeme først tiggeri, når der står to 16 årige uden udklædning ude ved døren.


Men bevares bevares, der findes da med garanti børn som bare er født til at være møgunger. Jeg tror bare det er mere undtagelsen end reglen.
Men flg. billeder taler selvfølgelig for sig selv. Her kunne vi godt blive enige om, at de ikke ligner englebørn.