torsdag den 7. juni 2012

Kort nyt.

Kan mærke, at energien er forsvindende lille i dag.
Person startede i arbejdsprøvning i dag. Nu føles det som at være med i "Adams Æbler". Jamen, jeg magter det ikke. (Han minder mistænkelig meget om den rolle Nicolas Bro spiller.)




Der er bare en rungende tomhed omkring mig lige nu. Det eneste der larmer er når jeg slubrer kaffe i mig.
Der var tre mand om at skære en drømmekage i 30 stykker. Tre mand, for fanden! Efter de havde brugt alt for lang tid på at stå og stirre ned på den arme kage, og diskutere hvordan de kunne få den op af formen, måtte jeg knække koden for dem, og introducere dem for en paletkniv.

Og så kunne jeg ellers fortsætte med at lære ny person op. Han skulle bage en kage. Og mens jeg stod ved siden af og arbejdede med husblas und so weiter, stod han og talte med sig selv. Han kommenterede ALT han lavede.
"Nå...lad mig nu se...så skal der æg i....*lyden af et æg der bliver hamret mod kant*...ej ej ej! Nu kom der skal i. Det knaser så sjovt. Nå, så skal der røres sammen. Hmm...nå, der skal så ingen mælk i. Aha. Nu drysser jeg sukker på frugterne. Var det nu for meget? Jeg tror det ikke. Gad vide om jeg skulle skrælle æblerne? Sig mig, har de ikke noget sprayfedt herude? (Spray-hva' for noget??)"

Jeg havde virkelig lyst til at drukne mig selv i fromagen.

På den anden side af bordet stod Mivert og peb over nogle chili'er. Jeg tror han prøvede at spørge om kernerne skulle sorteres fra. Han pegede i hvert fald på dem spørgende, mens han sagde lyde.



Jeg orker ikke engang at give flere eksempler fra i dag. Skal nemlig samle energi til i morgen aften, hvor vi skal til vinsmagning hos min leder. Og hele anstalten er inviteret.
Har heldigvis allieret mig med yndlingskollega, og aftalt at hun kommer forbi her inden, så vi kan få et glas vin at styrke os på.