Sex er naturligt. Faktisk lige så naturligt som at gå på toilettet. Jeg har intet problem med at tale om det med mine venner og veninder. Og slet ikke med en partner. Hvis man ikke kan tale åbent og afslappet om sex i et forhold, så tillader jeg mig at mene, at det bliver lidt for hæmmet på sengekanten.
Jeg har heller ikke problemer med at skrive om sex herinde. Men nogen detaljeret erotisk novelle kommer aldrig ned på virtuelt papir. Og ej heller en malende beskrivelse af mine fantasier. For sex må altså godt være privat. I hvert fald på visse områder.
Jeg har fundet mig en ny singlegruppe. (Og faktisk en, som jeg er fuldt ud tilfreds med. Den er mere geografisk spredt og folk er skide gode til at debattere) Men jeg kommer aldrig til at forstå de personer, der i sådanne grupper (og på Facebook generelt) har et behov for at dele, at de da godt nok sidder alene hjemme og er slemt liderlige.
Aber warum? Det virker sgu da noget pubertært og - ja, jeg siger det altså - knap så kløgtigt.
Det samme - som jeg tidligere har skrevet om - er de kvinder, der tager et billede af deres 50 Shades bog og sent om aftenen smækker det på deres Facebookprofil med teksten: "Uha, nu går jeg i seng med Mr. Grey. *Hjerte-emoji - smile-emoji - rødme-emoji*".
Nå da da, gør du det? Og hvilket signal ønsker du så at sende? Og lad nu være med at sige "ikke noget", for det ved vi jo begge, at det bestemt ikke passer. Der er en grund til alt vi smækker op på Facebook. Og i dette tilfælde er det jo ikke svært at se den grund. Nemlig at Frk. Jensen er småliderlig og gerne vil have, at hendes mandlige Facebookvenner kan se, hvor fræk en missekat hun er og at hun muligvis nok skal ind og gnubbe sig selv i skrævet under dynen om ikke så forfærdelig længe.
Forleden var jeg på café med en veninde og her vandt jeg den tvivlsomme fornøjelse af at få en "Jeg vil vildt gerne være den jyske udgave af Samantha Jones fra "Sex & The City"" som nabo ved bordet ved siden af. Og I kender udmærket typen. Det er hende, som selv synes hun er vanvittig storby-chick og sexologfrigjort og total hip og selvstændig og som har fået bildt sig selv ind, at hendes sexliv og fantasier interesserer gud og hver mand omkring hende og at de finder hende underholdende på stand-up-måden. (Det er ofte samme type, som synes det er sejt at skændes med manden midt i Føtex eller hjemme for åbne vinduer og på et lydniveau, som ville give en moské mindreværdskomplekser).
Så kan man sidde der og forsøge at føre en samtale med en veninde, mens man i baggrunden har en selvudnævnt sexolog pr.. brevkursus til at bræge op om hendes fantasier, hvor hårdt hun vil kneppes, hvor vattet hendes ex-mand tog hende, hvor stor datens pik var og hvor mange orgasmer hun fik, mens skummet fra ens latté begynder at vokse i munden og ens tæer bøjer bagud og gnaver sig ind i fodsålen.
Hvorfor gør man sådan noget? Hvorfor tror nogen, at det interesserer andre? Og hvorfor har man ikke bare et lille behov for et privatliv?
Jeg synes ikke sådan en kvinde er "billig" (og jeg HADER det udtryk!). Jeg synes heller ikke hun er slutty. Jeg synes bare hun mangler klasse. Og det samme gør sig gældende for mænd, der har samme behov for at optræde i offentligt rum med sine sexscoringer og fantasier og som sender pikbilleder og overplastrer deres Facebookprofil med bare bryster og kvindeballer spændt ind i latextrusser.
At være sexet er altså ikke det samme som at være vulgær eller primitiv. Sexyness er at have klasse og være forførende på den diskrete måde. At vise hvad man har uden at servere det hele på et fad, som var det skamkogt gulerødder og blomkål i selskab med overstegt-som-vildt-svinekam på et imiteret sølvfad i et forsamlingshus.
Men hvad ved jeg ... Det er da muligt jeg kan have overset noget.
