mandag den 1. februar 2016

Skal mænd have ret til juridisk abort?

Debatten raser på DR2's Facebookside. Skal manden have mulighed for at frasige sig samtlige rettigheder, hvis han skal være far mod sin vilje?


Garhh! Det er jo ikke bare et ja/nej spørgsmål. Der er jo fandeme så mange nuancer og vinkler på det emne.
Og lad mig gøre det meget klart: Jeg ejer ikke respekt for kvinder, som snyder sig til en graviditet. At de vil være sig selv bekendt, er mig en gåde.
"Jamen, jeg vil lissom bare så gerne være mor". Mrm, det er glimrende, men så sørg dog lige for at vælge en donor, som deler din trang til at formere dig. Jeg begriber ikke, hvorfor man vil byde sit barn at komme til verden på den måde.
Det er svinsk og det er sølle. Og jeg taler altså om kvinder, der er i et fast forhold og hvor man må kunne forvente, at der er en gensidig tillid og respekt i forholdet.  Så når kvinden i forholdet siger til manden: "Skat, jeg tager p-piller", kan man ikke bebrejde ham, at han stoler på hende.

At det også er svinsk at snyde sig til en graviditet ved et one-night-stand er der heller ikke tvivl om. Så har man fandeme en moral, der er mere flosset, end mine ældste Stinna-trusser. Men her er vi altså i en helt anden situation, for der er tale om to mennesker, der ikke kender hinanden, men som blot er havnet nøgne og svedige i en seng - drevet af liderlighed og intet andet. Og uanset hvor usselt det end er at lyve om prævention, så er man virkelig mere naiv og liderlig end godt er, hvis man vælger at tro på en fremmed kvinde, når hun siger: "Jeg er på pillen. Du kan bare komme, store stygge tyr". 
Og så synes jeg egentlig ikke manden kan tillade sig at klynke bagefter, hvis kvinden kontakter ham og fortæller hun er gravid.
Han må rase. Det må han hjertens gerne. Han må være skuffet og frustreret. Men han skal fandeme ikke have muligheden for en juridisk abort og dermed frasige sig alt ansvar, bare fordi han var liderlig, godtroende og desperat for at slippe for at bruge et kondom.

Og er det ikke en stor del af problemet?


Mænd gider ikke kondom.


Det er i hvert fald min erfaring. Og hold nu kæft nogle dumme undskyldninger jeg har hørt gennem tiden:

- Jeg kan ikke uden kondom,
- Den kan ikke mærke noget. (Stop stop STOP med at tale om din pik, som var det en hamster)
- Jeg laver kun børn når jeg selv vil.
- Der sker ikke noget. Jeg vil bare mærke dig.
- Jeg skal nok passe på.

Og hold nu kæft, nogle sammenvredne ansigtsudtryk, når jeg har svaret: Bare ærgerligt. Så kommer der ikke til at ske noget.

"Jamen, tager du ikke p-piller?"


Næh. Det gør jeg ikke. Når man er over 35 år, er det ikke ligefrem de fedeste bivirkninger man risikerer ved indtagelse af p-piller. Så nej, det gør jeg ikke. Så på med kondomet.


Og så vrider de sig, de kære mænd. For det er bare slet ikke det samme. Og de er jo liderlige og vil have fuld valuta for penetrationen og der skal være cumshot og alt andet, som de har set i en pornofilm. Og lige pludselig er man sippet, fordi man ikke tager chancen med dem. "Der sker ikke noget. *kysser på panden*....det lover jeg".

Næhh, det siger du ikke? Er det sandt? Kan du virkelig dressere dine sædceller? Det er alligevel imponerende?



Det værste var min eks. Da jeg stoppede med p-pillerne, blev han edderspændtbarnlig. For han kunne jo ikke uden kondom. (Bildte han sig ind). Og da jeg spurgte, hvad han så havde gjort da han var single og datede, fik jeg svaret: "Jamen, de tog allesammen p-piller?".
I hans verden var det en selvfølge. En slags service, som alle kvinder yder mænd, så mændene slipper for at trække kondomet ned over little-helmet-guy.
Og så kørte møllen...

"Det er jo ikke SIKKERT du er en af dem der får en blodprop af p-pillerne?" (Nej, og du vil gerne løbe risikon, kan jeg ligesom høre? Din pik er mere vigtig end mit helbred?)

"Jamen, så må du blive steriliseret". (Øh nej? Er du klar over, hvor stort et indgreb det er?) "Jamen, der er da mange kvinder der gør det" (Muligt, men jeg synes faktisk det er mere rimeligt, at DU tager turen til sygehuset.) "Nej! Der er ingen der skal snitte mig der. Hvad nu hvis der sker noget og den ikke virker bagefter?"


Så ville alt jo være som det plejer...havde jeg lyst til at sige.


I stedet lukkede jeg bare af for sex. Det egoistiske fis der gad jeg virkelig ikke bruge tid på. Men hvad er det der sker med mange mænd og kondomer? Hvorfor går de bare ud fra, at kvinden sørger for beskyttelse, så de har rig mulighed for at sprøjte til de segner?
Tænker de ikke på kønssygdomme? Det er jo faktisk også en lille sidegevinst man risikerer, når man dyrker ubeskyttet sex med en person man har fundet på en bar fredag nat.
Og hvis jeg nu rendte ind i en mand en sen dunkel nattetime og vi blev enige om at fortsætte festen på madrassen, så ville jeg sgu da heller ikke bare tænke: "Fedt! Rock on!", hvis manden (som jeg sådan set ikke kender) sagde: "Jeg er steriliseret, så vi kan bare kneppe løs". Jeg gambler ikke på den måde.


Det er meget meget enkelt: Hvis du har tilfældig sex og under ingen omstændigheder ønsker at bliver forælder, så gør du dit for at beskytte dig mod at sprede dit arvemateriale. Det er slet ikke så svært.
I sidste ende kan man kun stole på sig selv. Sørgeligt, men sandt.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar