lørdag den 17. oktober 2015

Når det går galt i køkkenet...

Det gjorde det i dag. I allerhøjeste grad. Og jeg ved fandeme ikke, hvor jeg havde lagt min hjerne? For normalt plejer jeg at have rimelig godt styr på madlavning og kage.


Bare ikke i dag. Overhovedet.


Uglen ville gerne lave Halloween cheesecake. Så det købte jeg da ind til. Incl. Oreo, for bunden skulle jo være sort.
Og det startede godt. Kiksebunden blev bagt. Ostemassen blev røt sammen. Og så skulle den farves orange. Meget simpelt: Rød og gul frugtfarve. Skulle man tro...


Tre flasker frugtfarve senere, havde vi endelig den autentiske orange farve. Smukt med smukt på. Hvis det da ikke lige var fordi de kemiske farver havde efterladt en sær besk eftersmag. Så jeg proppede mere flormelis i. Og så blev lortet for sødt. Så fik massen et ordentligt drøn med citronsaft og lidt creme fraiche. Og så var smagen der faktisk. Næsten.


Ind i køleskabet og vente vente vente...


Og smage.






Hvad er det for en spade der har udviklet en opskrift på cheesecake med Oreo-kiks? Føjforsatan! Det smager jo af skimmelsvamp og loft!
Selve ostefyldet smagte trods alt bedre. Som en mild citronfromage med en snert af bitterhed fra frugtfarverne. Men bunden var lige godt den værste. Føj!


Og den var edderrøvme da ikke billig at købe ingredienser til, vil jeg da lige påpege! Og grundet mine ringe evner i formningstimerne i folkeskolen, havde jeg ikke en skid styr på hvilke farver man skulle blande. Så jeg købte da bare hele striben på hylden. 20 kr. pr. flaske. En literpris der overstiger den dyreste flaske champagne.



Lorte Oreo. Skrid da med jer. I har intet at lave i en cheesecake. Digestive! Intet andet fungerer! Og ingen latterlig frugtfarve. Rene produkter! Basta!




Vil så meget vædde med, at jeg skider orange i morgen tidlig!