søndag den 4. januar 2015

MobilePayMom

Jeg lå egentlig bare og passede mig selv på sofaen med en led kvalme og fornemmelsen af, at noget der har noget med Roskilde at gøre, var skyld i det hele. (Og nej...lad bare helt være med at foreslå "stå af i Roskilde"...jeg taler om diarréopkastroskilden) Og så kom Uglen...

"Hvad skal vi have til aftensmad?"

Køleskabet, min skat. Spis hvad det indeholder. Bare bland mig udenom og hold samtlige fødevarer væk fra mig. Fik jeg sagt i et knap så neutralt sprog.

"Men der er jo ikke noget?!"

Og her må jeg protestere. Der er rigeligt med mad derinde. Der er avocadoer, hytteost, ost, skinke, skyr, sveskegrød, gulerødder, blomkål, postej, Asti, æg, rødløg, tomater, salater, oliven, sild, og en cheesecake, der døde for tre dage siden.

Men det var ikke godt nok. Hun flaksede på værelset og fem minutter efter ringede hun: (Og jo, hun ringede)...

Ugle - "Må jeg bestille mad?"
Kvalmeramt mutti - "Har du penge?"
Ugle - "Nej, jeg har jo lige bestilt den der Macbook"
Kvalmeramt mutti - *Smækker røret på*


Ti minutter senere, tikker der en anmodning ind på MobilePay.




Foder?

Her toppede min kvalme så efterhånden så meget, at jeg ikke engang ville kunne holde ud at lytte til at nogen lavede mad ude i køkkenet, så jeg overgav mig og overførte.

Fem minutter senere, hørte jeg hendes dør blive åbnet på klem, så hun kunne høre, når pizza-duden ringede på. Og det er så sådan cirka også det eneste tidspunkt, at den dør står åben. Ellers er den nærmets naglet fast til karmen og gulvet i en sådan grad, at duggen kan flyde fra vinduerne og skabe hjem for en guldfisk eller to.


Har forresten fundet ud af, hvad kvalmen kan skyldes. Spiste æg til brunch i formiddags i golfklubben. (Nej, jeg spiller ikke golf. Kan fandeme ikke ramme en fodbold med en træstamme. Jeg var bare derude for at spise og få gaver <3) Og manglende galdeblære er bare ikke særlig kompatibel med æg. Enten får jeg kvalme eller også skider jeg mig halvt i hjel.

I dag nøjedes jeg så med kvalmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar