søndag den 14. december 2014

They don't know that we know they know we know

Nogle gange, ikke? Der spiller jeg dum med vilje. Det er skide smart, for på den måde kan jeg ganske snedigt finde ud af, hvor meget lort visse mennesker er villige til at fodre mig med - simpelthen fordi de ikke er klar over, at jeg i den grad er klar over hvad der foregår.




Andre gange er det fordi jeg simpelthen ikke magter at diskutere med typer, som rent personlighedsmæssigt er min modsætning. 

Jeg tænker meget. Nogle gange lidt for mget. Jeg analyserer rigtig meget. Alt for meget. Nogle gange kan det starte med et lille bitte fact, som inden jeg får set mig om, er blæst op til bange anelse - fiktive bange anelser - som jeg faktisk ender med at tro er sande, fordi jeg har bygget så¨mange "jamen hvad nu hvis'er" ovenpå det der startede som en strøtanke. 

Det kan godt give problemer og skuffelser. Som f.eks. dengang jeg med min eks-eks-.kæreste blev så grueligt svigtet, fordi jeg havde bygget nogle forventninger op i mit hoved.
Han var en sær snegl. (Hjemmeværnsmand - det giver jo ligesom sig selv). Men han var jo min snegl. Så da han lavede en Maude og gik i tysna-tavshedstilstand i et par uger, fordi jeg vist havde pisset ham af ved at blive vred over hans mytomani - og da han ringede til mig og ville være min igen og om vi ikke kunne mødes, for han havde en gave til mig - eksploderede mine tanker jo i et væld af tyl roser, risposer, ringe, slør og "til-døden-skiller-os-ad". 
Set i bagspejlet var det unægteligt tæt på at være direkte hjernedødt at tro, at vi skulle gå fra den ene yderlighed til den anden. Men det var hvad jeg fik bildt mig selv ind. 
Og man skal jo ikke ligefrem være psykolog for at kunne regne ud, hvilken skuffelse der bredte sig og lammede hele mit krop, da jeg åbnede gaven.

En dildo - noget klamt gynækolog-sexlegetøj og virkelig meget glidecreme.

Her havde jeg gået og bildt mig selv ind, at jeg var lige på tærsklen til at blive nogens kone, og så har han gået og længtes efter at lege gynækolog. 

Og hvis man ser bort fra hans lidt for sære ønske om karriereskift, så var det jo skide synd for ham. Han kunne jo for fanden ikke vide, hvad jeg havde gået og bygget sammen af forventninger oppe i hovedet. 


Men jeg tænker meget. Og jeg er ret godt kørende på det mentale plan og med min menneskelige og sociale IQ. (At det så halter voldsomt på det politiske, logiske,  matematiske og geografiske plan er noget helt andet).

Lidt for meget, mener andre. 

"Ej, hvorfor bruger du tid på at tænke på det?"  - "Hvorfor tænker du sådan noget?" - "Du har alt for meget fritid" - "Hvorfor lægger du mærke til det?" - "Tror du ikke bare, at det er noget du bilder dig ind?" - "Det er da noget sært noget at gå op i" osv osv. 
Og nogle gange rammer sådanne kommentarer faktisk på selvværdet og giver det en kogevask, så det kryber endnu en størrelse. Og så bliver jeg skide usikker på mig selv og mine fødder glider automatisk i en indadvendt stilling, så storetæerne kysser hinanden. Og så tager jeg mig selv i at tænke: "Æv, hvorfor kan jeg ikke bare være som dem? De spekulerer jo ikke over andet end nuet. Det må da egentlig være befriende, at være født med mentale skyklapper?"

Men jeg ved jo for fanden også godt, at fik jeg valget, ville jeg i sidste ende vælge mig. 
Jeg vil hellere have periodevis følelsesmæssigt undtagelsestilstand og jeg vil hellere tude over at mærke livet og jeg vil hellere dumme mig gang på gang med min mund-tourette, end jeg vil have trukket et filter ned over tankevirksomheden. For det er jo netop skyld i, at jeg oplever mange skønne ting. Ting, som nogen vil betegne som ligegyldige, men som i min verden betyder alverden. 

Jeg behøver ikke safariture, middage med præsidenter og kendte fodboldspillere og invitationer til røde løbere. Jeg vil meget hellere have hverdagsguf, som i sidste ende er de mest hjertevarme og uforfalskede ærlige, og som går ind og rykker ved mit hjerte på den helt rigtige måde og planter permanente fodspor i den rigtige del af min hjernemasse. 

(Og nu bliver jeg simpelthen nødt til at afslutte dette indlæg, for jeg har kokosolie løbende ned af kinderne. Har hårkursdag med håret gnedet ind i kokosolie og det hele pakket væk under en stor lyseblå badehætte. Og selvfølgelig kom der uventede gæster. Det er jo en uskreven regel.
Jeg må vist hellere få mit glinsende ansigt og gennemfedtede hår under bryseren, så jeg kan få silkeblødt velduftende hår).