lørdag den 22. november 2014

Selvfed kærlighed

Man ved bare at man har god smag i parfume, når man smider sig på sofaen, trækker tæppet op om ørerne i en hastighed der er så tilpas hurtig, at der kommer vindeffekt og en sky af vidunderlighed rammer ens næsebor, så man nærmest forelsker sig i sig selv.

Kæft jeg dufter dejligt. Overvejer næsten at gramse mig selv på brysterne.

Nå...det var bare det jeg ville sige. Skrider tilbage til min "jeg-er-god-ved-min-lever weekend. Vil prøve om jeg kan se en romantisk julefilm uden at tude. Ellers er det tilbage til et afsnit af "inside the nazi state". Klamme tyskere har en evne til at få mig til at indse, at jeg - trods alt- ikke er helt så håbløs og gennemført vammel som dem.