torsdag den 9. oktober 2014

Smitsom stinknæse...

har jeg ikke. Men til gengæld stadig en næse, som er en anelse bipolar. Det eneste øjeblik føler jeg, at jeg har verdens største forkølelse lurende lige om hjørnet. Det næste øjeblik har mine næsebor aldrig føltes mere frie. Sgu da sært.


Sært er det også, at jeg præsterede at køre så meget i mine egne tanker da jeg på arbejdet skulle ud og levere noget mad. Har kørt den tur utallige gange før, men hjerne havde åbenbart søgt til sit Happy Place, så jeg fræsede gennem lyskryds og hvad der oprindeligt var en kort smuttur, blev til en tur direkte ind i eftermiddagstrafikhelvedet.

Endnu mere sært er det, at mine bryster igen igen har været lidt for nysgerrige. Jeg fatter simpelthen ikke, at det kan blive ved med at gå galt?
I dag var jeg til et møde. Og da jeg kom hjem og satte mig i sofaen, fik jeg øje på noget snorværk der hang og dinglede mellem mine ben.
Viste sig at være stropperne på min top, som var hoppet løs, hvilket betød at toppen sad under mine bryster. Jeg havde godt nok en trøje på ud over, men den er sådan ret meget semi-gennemsigtig.

Håber meget på, at Uglens studievejleder blot synes, at jeg er en frisk mor.