søndag den 12. januar 2014

Jeg bliver lesbisk!

Seneste besked modtaget fra mand der gerne vil date:

Hej jeg er jo 50 år, vil ikke fortælle så meget endnu. Jeg sidder på retpsyk. afd. for drab, jeg har været her 4,5 år nu og skal nok være her 3-4 år endnu, jeg er ryger, men drikker ikke


A hva' for noget?!


That's it! Nu er det nok!  Evnesvage, mænd med en høne med i profilbilledet, rockertilhængere, bonderøve og nu en morder?
Hvis jeg på noget som helst tidspunkt bliver dum nok til at betale for en datingprofil, skal jeg på alle tænkelige måder have skrevet en profiltekst, som skærer alt ud i pap.


Inden du så meget som overvejer at skrive til mig, så læs dette:

Jeg er: 
Grim uden make-up - mindre grim med make-up - tyk - uheldig - pauseklovn - appelsinhudsramt.

Men det betyder ikke, at:
Jeg tager hvad som helst.

For jeg er også:
Forholdsvis sød, sjov - god til at lave æblekage og citronfromage - god til sexytime - autentisk - selvironisk - selvudslettende - ærlig...oprigtig - en lille smule underfrankeret.

Så hvis du er flg.:
Morder - forbryder - kromoson-udfordret - ude af stand til at sammensætte sætninger - et fjols der insisterer på at skrive knuz - en idiot der søger et trofæ og ikke en kæreste  - undervægtig - muskelpumpet - uden humor - vindueskigger - stofmisbruger - kræsen - fedtforskrækket eller ude af stand til at stå ved din alder...

Så:
Skal du ikke engang overveje at skrive til mig! Nogensinde!

Jeg vil hellere:
være i et forhold med et bloklys end at være i nærheden af dig, hvis du er som ovenstående.

Er du til gengæld:
Sjov - uhøjtidelig - bedre akustisk end studieindspillet - skør på den fede måde - madglad - vinglad - sexglad - kysseglad - et periodevis sofadyr - indehaver af smukke underarme - og ditto sind...

Så:
Gad jeg godt at kende dig inside out.