Blot en hurtig hilsen. Skal til julefrokost m.Gråstænkts arbejde i aften. Og ansigt ligner krøllet madpapir. Så er i fuld gang m. at spartle griseansigt ud. Bliver nødt til at satse på, at det, (trods alt), er mit stærkeste kort at spille. Nu hvor Fithætten stadig holdes indespærret i Mummitroldkroppen. Har jo ikke just en killerkrop (med mindre jeg sætter mig på nogen), så må hente styrke i andre kropsdele.
Men det kræver masser af tid at få ansigt til at stråle i dag. Seriøst, havde leget med Dust-It hairpowder i går, sammen m. en masse hårnåle. Da jeg var oppe for at tisse i morges, var det et skrækkeligt syn der mødte mig. Lignede fandeme pindsvinet fra Bjergkøbing Grand Prix/Peggy fra "Married with Children".
Har vilde planer m. julefrokosten. Efter jeg har kanøflet buffeten, skal jeg på casino for første gang. Satser på at en fuld rigmand ikke kan stå for mig,og giver mig nogle jetoner.
Jeg er så uheldig i spil, at jeg får tilsendt et girokort, når jeg køber skrabelodder. Og besked om, at evt.gevinster skal tilbagebetales. Plus 10% i renter.
Der er garanteret "fotografering forbudt", men det har ikke stoppet mig tidligere. Så jeg skal prøve at se, om jeg kan få lusket nogle billeder ned på min tlf.