Jeg bager pebernødder på jobbet i disse dage. Grotesk mange pebernødder. Som skal sælges i vores butik, og i to andre butikker.
Totalt fedt at folk kan lide dem. Og de er ved gud også gode. Men når man har trillet flere hundrede+, så sidder duften af dejen og de færdigbagte nødder permanent fast i næseborene.
(Hvis jeg nu var rigtig ulækker, ville jeg fyre en bemærkning af i stil med, at selv mine bussemænd garanteret smager af pebernødder. Men nu er jeg heldigvis et dannet menneske)
Man bliver faktisk mæt af at lave dem. Helt uden at spise af dem. Duften er alt rigeligt.
Så ved I hvad? Det er sgu da fedt. Så tager jeg da i hvert fald ikke på. For appetitten er helt bedøvet af duften af de små brune runde kugler.
Mens jeg har trillet en masse dej, har min chef sat varer på plads ind i kølerummet. Pakket i kasser m. låg, og med en seddel på, så man kan se hvad der er hvad.
Skulle man tro...
Han har været lidt kreativ m. sedlerne, så her er hvad der mødte mig, da jeg skulle hente grøntsager i dag.
Man kan kun elske det.