onsdag den 3. oktober 2012

Noget om overvægt. Og primitive møgører.

For helvede! Gud hvor er jeg inderligt træt at store dumme fjolser, som mener at de er i deres gode ret til at kommentere på andres vægt. Og komme med direkte og nedladende bemærkninger.
Forpulede socialt-uintelligente idioter. Narhoveder. Sølle eksistenser.

Nej, det handler ikke om mig. Men om en amerikansk tv-vært, som ikke er en str. skinny. Og det mener en mandlig seer åbenbart at han skal blande sig i. Derfor har han sendt hende en mail m. ordene:

"Jeg er overrasket over, at din fysiske tilstand ikke er blevet bedre gennem årene.  At blive fed, er et af de værste valg en person kan træffe i sit liv. Du bør genoverveje dit ansvar for at præsentere- og være forbillede for en sund livsstil."

Luk dog røven! Mildt sagt. Ej, men hvad fanden sker der for mennesker som ham? Så har man kraftedeme (ja, nu er jeg gal)  et sølle liv, hvis man føler sig nødsaget til at sende sådan en gang lort afsted.
Tv-værten kunne heldigvis komme med et fantastisk svar til aben.

"Jeg gjorde mit bedste for at grine ad det meget sårende angreb på min fremtoning.  Sandheden er.. at ja, jeg er overvægtig, og du kan endda tillade dig kalde mig fed i en lægejournal. Men til personen, der skrev brevet til mig: Tror du ikke, jeg er klar over det? Tror du, at dine ondskabsfulde ord udpeger noget, som jeg ikke kan se?"

Jeg elsker hende! For hun har jo så vanvittigt ret. Hvad sker der for idioter af den type? Regner de med at de får noget ud af det? Eller er det bare rigeligt for dem at såre andre mennesker?
Så er man fandeme et sølle menneske.
Jeg ville ønske at jeg havde haft modet til at sige noget lign., da Gråstænkts ugennembagte grimme ven var efter mig. I stedet blev jeg pisse ked af det. Men i dag? Jamen, nu har jeg jo efterhånden bygget en tale op i hovedet som jeg vil fyre af, hvis han nogensinde åbner munden igen, og fyrer noget lign. lort af.

Hvorfor er folk sådan? Hvorfor?
De sgu da mangle nogle sociale færdigheder? For det er da ikke normal adfærd det der.
Og selvfølgelig har spaderne på "Nationen!" kommenteret artiklen. De er omtrent lige så dumme som en struds. Hjernekapaciteten er i hvert fald den samme. Se bare her:

- Hun skal bare lukke hendes fede kæft HAHAHAHAHAHAAA
- it ain't over till the fat lady sings
- Hun kan da bare dyrke noget motion..
- Måske kan hun ikke engang stave til "motion"?
- Hvorfor får jeg minus for mine kommentarer?? Det er helt sikkert fede kvinder som ikke dyrker motion, som er gået sammen om at dislike mine kommentarer..Men ved I hvad??? LET JERES NUMSE OG KOM I GANG!!!
- Hun er faktisk ret fed
- Det er jo rigtigt hvad han skriver, og brevet er holdt i en sober tone. Man er jo i en eller anden grad rollemodel når man regelmæssigt er på TV. Hvad med at smide de 20 kg i stedet for at brokke dig over at høre sandheden??


Osv osv osv. Idioterne har i den grad munddiarre, og går helt i selvsving m. den ene mere lede og uintelligente kommentar efter den anden.
Jamen, hvordan ER det muligt at de overhovedet kan gå oprejst? For sjældent har man da set så primitive spader. De skulle fandeme proppes på et skib, og sejles til en øde ø, hvor de så ville dejse om 9 dage senere, fordi ingen af dem har hjerne nok til at finde overlevelsesevnen frem.

Folks vægt er deres egen sag. Der findes fandeme ikke ret mange overvægtige, som ikke godt ER klar over at polstringen er lige lovlig tyk. Det behøver man dælme ikke have andre til at påpege.
Men det siger bare så uendeligt meget om de pisører. (Ja, temperamentet er rødhåret nu). Og det er jo det mest ironiske ved det hele. Alt imens de sidder og lukker uintelligent lort ud, viser de jo deres sande jeg:

Sølle eksistenser.

Nå, men her er videoen.