mandag den 29. oktober 2012

Morgenkvalme.

Ja, eller heldagskvalme. Det har jeg fornøjelsen af i disse dage. Og selv om der ingen risiko er for at jeg er gravid, kan jeg næsten gå i panik bare ved tanken.
Og jeg skal da slet ikke klikke mig ind på netdoktor og finde svaret dér. For så har jeg uden tvivl raget 18 sygdomme til mig på no time.

Møgirriterende er det. Har også halsbrand. Og verdens mest ildelugtende prutter, som giver mig ekstra kvalme.
Det er den rene elendighed...
Tog hjem før tiden i dag fra job, fordi jeg slet ikke magtede lugten af mad. Og det er mildt sagt pænt svært at undgå i et køkken.

Nå, men så kan man jo altid sidde rullet ind i et tæppe, og tjekke nettet på kryds og tværs.
Og her falder jeg så over en debat om emnet: "Hvad er i dine øjne feminint?".
(Og så udvidede jeg den til at omfatte maskulinitet også).

Nu er det jo spørgsmål, som der ikke findes et endegyldigt svar på. Eller et korrekt svar, for den sags skyld. Man kan jo kun svare ud fra sine egne præferencer. 

Maskulinitet:
Jason Watt er lille og fin i det. Og vejer garanteret ikke ret meget mere end min fødselsvægt. Men ingen tvivl om at han oser af mand.
Billy Bob Thornton udstråler så meget maskulinitet og sex, at man næsten kan brække sig over det af fryd. Og han vejer ved gud heller ikke ret meget. Bette spinkle nips, er han.
Ovenstående er beviser på, at mine egne præferencer ikke altid holder stik. For hvis jeg fik spørgsmålet serveret, så ville min første indskydelse som svar være:
En mand skal have pondus. Han skal være robust. Høj. Og yderst gerne tæt i konstruktionen. Dét er maskulint i mine øjne.
Så kom jeg til at skrive på den der debat, at jeg betragtede spinkle/slanke mænd mere som drenge end mænd. Okay, indrømmet, det var ikke min mest geniale formulering. For netop ved nærmere eftertanke kom jeg i tanke om de tidl. nævnte Watt og Thornton. Og det ville være synd at sige, at de var drenge.
Så, ingen regler uden undtagelser. Men jeg fastholder stadig mine egne præferencer: Mænd skal have pondus. I mine øjne er det absolut mest maskulint.
Og selv om Billy Bob Thornton oser af mand og alt det der, så ville jeg ved gud aldrig vælge en mand af hans kropsstørrelse. Jeg ville jo føle mig som en Mummitrold.
Desuden skal mænd ikke være "fine" i ansigtet. Der skal være noget upoleret. Pretty Boys vil altid være fimsede i mine øjne.

Femininitet:
Igen: Twiggy udstrålede bestemt en sødme og femininitet. Det kan man ikke komme udenom.
At være feminin kommer i mange varianter. At sige at det kræver langt hår, er en sandhed m.modifikationer. For Sinead O'Connor var jo gudesmuk. Og så skrøbelig og fin at se på.
Desuden findes der altså langhårede kvinder, som mest af alt ligner et medlem af D.A.D.
Men skulle jeg svare nu og her, så ville mit svar være: Anna Nicole Smith, da hun reklamerede for H&M. Dét er feminint i en nøddeskal for mig.
Det betyder ikke at jeg dømmer alle andre typer ude. Men hun tager bare den absolutte førsteplads.


I modsætning til Lykke May, som i min øjne ikke ejer en snert af femininitet.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar