torsdag den 9. august 2012

Åhh skat altså...

Jeg skammer mig næsten over at skrive dette. Men ved I hvilket program der kører på vores tv lige nu?

Tractor pulling!

Ej men for helvede. Og Gråstænkt er helt oppe at køre. "Ej men, det er jo en flymotor de har monteret! *Latter*. Den har 7500 hestekræfter! Årrhhhohoho. Århhaha....fire motorer *Gråstænkt der klukker af grin*. Nu kommer der en dansk! *Peger mod skærm*. Fox! Det er simpelthen flyvermotorer...de fleste af dem. *Læner sig tilbage m. stort smil, og smider benene over kors*. Årrhh...hohohohoho....se der...hold kæft det ser ud. Sådan en motor finder man ikke lige ved huggeren."

Gør man ikke? Satans! Jeg havde eller lige planer m. Bjarnebilen. "Ladies and gentlemen. We are ready to takeoff. Please fasten your sealtbelts".

Men jo...det er så hvad der vises på skærmen herhjemme i Casa Rødhætte. Eller Casa Hillbilly.
Hvad bliver det næste? At vi køber en campingvogn og bliver fastliggere på en klam campingplads? Eller at vi sælger begge biler og køber en lastbil? M. klunker i forruden? Og skilt i forruden? Og sangen fra "Convoy" drønende som permanent soundtrack til vores liv?