På vej hjem tog jeg en omvej. (Er jo praktisk talt allerede en tro kopi af Ørnen fra Herning. Kørte også på piller. To panodiler).
Og så kom der den der stigning på vejen. Ned i 2. gear. Ikke godt nok. Ned i 1. gear. Kørte fandeme så langsomt, at det ikke burde være muligt at holde balancen. Var ved at flatline.
Kan ikke have været et kønt syn bagfra. Mine baller der nænsomt omsluttede sadlen, og hele mit hofteparti der vippede fra side til side, hver gang jeg trådte i pedalerne.
Men jeg giver ikke op! Var engang en glimrende og hurtig cyklist. (For sådan ca. 19 år siden).
Arbejde i dag...joehh. Det gik som det nu går. Stod og røg morgencigaret med yndlingskollega i morges, da nogle kursister begyndte at indfinde sig.
Jesus christ, et cirkus. En var barberet vældig meget på issen, og havde en lang tyk tot til at hænge ensom fra kraniet. En anden havde et overskæg (hvalros-style) der vejede 4½ kg. Man stod næsten og ventede på at der kom en cyklende på en et-hjulet cykel, at en anden kom svingende i en trapez, og der svingede en rød stor skurvogn ind på parkeringspladsen. (Og så var der hende den tossede rødhætte der kom prustende på sin lyserøde cykel).
Til middag var der ikke madro. For enden af bordet sad Harry Potter og spiste spaghetti. Hold kæft der blev suget spaghetti ind i gabet. Det lød som sådan en mini-slamsuger.
Sidste detaljer vedr. afslutning på fredag er på plads. Tyskerchef ville ikke ændre tidspunktet. For som han sagde: "Jeg spiser i 2½ time...Nou".
Dog kom han med et lyspunkt: Betal 65,- kr og drik alt hvad I vil. Jaaaaahh....Danke!
Så bliver det da lidt lettere at være til stede i selskabet.
Og her et billede af Oliver. Min nye cykel. I baggrunden skimtes Bjarne.