søndag den 31. august 2014

Ligegyldige facts

...på en søndag, hvor jeg er så træt, at jeg fortjener en æresplads på genbrugspladsen.
Har myoser i nakke, skuldre og ryg på størrelse med Lolland og har pludselig fuld forståelse for Dronning Ingrids kropsholdning.

Havde et tilbud om en date i dag. Og burde nok have takket ja og gjort det, og på den måde have forsøgt at få afsluttet tankebobler om a certain someone, som bare aldrig kigger i min retning. (Hvorfor fanden gør man sådan noget mod sig selv? Følelseskammerat burde altså have en on/off knap. Virkelig. Det er da virkelig tåbeligt, at man lader sig selv blive hængende i en dum dagdrøm, som man jo ligesom godt ved er et stort luftkastel.
Dumhætte...tåbehætte. Tager mig sammen nu. For real. Er sgu da for gammel til at spilde min tid på at opføre mig som en teenager. Vil straks tune øjnene ind på realistisk tilstand. Med ekstra styrke).
Så jeg burde nok have takket ja til 37 årig høj mørkhåret mand, som enten ser virkelig kær ud, eller bare ligner en "Build-a-bear". Ikke tyk, ikke behåret. Ikke på den måde. Bare lidt for tuttenuttet i ansigtet.

Men jeg orker ikke. Det gør jeg sgu ikke. Star-fuckede....cookede for Hr. Lilholt og byens bedste herrehold i håndbold i går. Plus de 4 andre ordrer. Selv mine crocs gav op og nægtede at lade mig gå gennem dagen uden ømme ben og lænd til sidst.
Sluttede arbejdsdagen af med at dele en flaske vin, hvilket nok ikke var dagens bedste træk, når man ikke havde spist noget hele dagen.

Jeg vil bare date min sofa intenst i dag. Og har i stedet skrevet pænt til manden og forklaret, hvorfor jeg ikke lige kan i dag. Han tager det pænt og har faktisk bevist, at han er i besiddelse af både humor og evnen til at sammensætte sætninger.

Kan desuden heller ikke overskue at barbere ben. Ryg vil bare gerne være i vandret stilling i dag. Og ikke på sexy-time måden.



Men uh uh - ved I hvad? Ved I hvad? I morgen er det september! Efterår! Århh! Jeg elsker efteråret!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar