fredag den 11. november 2016

Når man står på sidelinjen og hverken tanker eller tårer nytter en skid

Livet er vidunderligt. Men nogle gange er livet også en kælling. Og det er den i dag mod en sød kvinde.
Jeg vil ikke udlevere hende eller hendes historie. Men jeg vil bare minde jer om, at livet er vidunderligt og at det er alle de små ting, der betyder noget og som skal værdsættes.

Det er skide ligemeget, hvad du tjener og hvor mange fine materielle ting du ejer.
Det er bagateller, at du fryser pga. frostvejret. Tag en lun hue på og noget varmt tøj, så er problemet ikke større.
Lad være med at bekymre dig over dine ekstra kg. på kroppen. Det betyder ikke en dyt i det store hele billede.
Stop med at bruge energi på at være ked af, at du endnu ikke har mødt din eneste ene. Og op i røven med om du har overtræk på kontoen.

Nyd, at du har muligheder for at udleve nogle af dine drømme. Værdsæt, at du er her.
Sæt pris på vejret, på din dyne, på din morgenkaffe, på et sprødt æble, på et latteranfald, på et varmt bad, på en lang gåtur, på frisk bagerbrød, på en god film, på et hyggeligt regnvejr, på et fodbad.

Husk hvad du har og ikke hvad du mangler.


For for nogen mennesker er det alt de drømmer om. Alt det, som vi tager som en selvfølge - som en naturlig del af hverdagen. Noget vi bare gør, har eller kan - uden at tænke over det.
Det er det de drømmer om, men som snart bliver taget fra dem, fordi uretfærdigheden slukker lyset.


Jeg har grædt så meget det seneste døgn over hendes opdateringer på Facebook. Jeg har forsøgt at skrive de helt rigtige ord, men de findes ikke. Der er intet, der kan ændre på hendes situation. Og det er så pisse sørgeligt og urimeligt. Og det gør så ondt at læse hendes ord. Man kan føle hendes frygt ud gennem skærmen. Men der er intet man kan gøre.


For fanden altså...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar