Kan bare mærke, at nok er nok. Og er ret klar til at blive en sundere og mere fonuftig (yeah right) udgave af mig selv. Og ved også bare, at min rygrad har brug for at jeg skriver åbent om det.
Det bliver ligesom en del mere pinligt at blive en fiasko, når man har lukket folk ind i projektet.
Det bliver ikke en daglig føjleton. Et par indlæg om ugen, gætter jeg på. Der skal stadig være plads til vanvid og fordomme.
Jeg er et livsstilsøre. Et livstilssvin. Elsker rødvin. Elsker Asti. Elsker oste. Elsker kvalitetschokolade. (Og den billige fra Lidl. Såmænd). Og det vil jeg nok altid være. Men bare ikke i en grad, som udfordrer min huds elastiske formåen så meget.
Startede dagen med at have lyst til at tude, da vækkeuret kimede 05:40. Er slet slet ikke gearet til sådan en brat omvæltning i dagsrytme.
Og da humøret ligesom allerede var i bund, skred jeg ud på badeværelset, hvor jeg vejede mig og målte talje og hofteomkreds.
Og her havde jeg så lyst til at stikke hovedet i kummen på toilettet og drukne mig selv. Har fandeme omkreds som en campingvogn. Og form.
Godmorgen Heidi. Og velkommen til den fedeste dag i dit liv. Bogstaveligt talt. Så lykkedes det dig endelig at æde taljen væk.
Er du klar til at gøre noget ved det? Eller vil du bare gøre et halvhjertet forsøg og ende med at bevæge dig udenfor på en handicap-scooter med lidt for udfordret dæktryk og med ballerne hængende ud under armlænene?
Er du klar til at gøre noget ved det? Eller vil du bare gøre et halvhjertet forsøg og ende med at bevæge dig udenfor på en handicap-scooter med lidt for udfordret dæktryk og med ballerne hængende ud under armlænene?
Jeg er klar. Det går sgu ikke længere. Og så må jeg kombinere vægttabet med det jeg elsker rigtig meget: At plotte mine tanker ned på virtuelt papir med tre-finger systemet på tastaturet og gøre det hele til en bog over mit fede liv og vejen mod det kurvede og pisse sexede.
Nu skal der nok sidde en eller to derude og læse dette og tænke og scrolle utålmodigt efter oplysninger om vognens vægt og omfang.
Forget it! Det er meget muligt at jeg er en omvandrende reklamesølje for mit til tider uheldige væsen, men jeg er ikke dum. Jeg har ikke noget udtalt brændende ønske om at ydmyge mig selv fra starten.
Men lur mig, om jeg ikke med tiden oplyser nogle tal? Bare for at blære mig?
Jeg tror det.
Men realiteterne er som sagt skåret ud i pap og vist med lede tal. Og så må jeg handle på det. Helt almindeligt.
Ikke noget med stenalder-lort, fastekur (kommer aldrig til at ske), LFHC eller hvad fanden det nymodens lort hedder. Og ej heller Nupo.
Ikke noget med stenalder-lort, fastekur (kommer aldrig til at ske), LFHC eller hvad fanden det nymodens lort hedder. Og ej heller Nupo.
Bare sund fornuft. Og et fornuftigt regnestykke, som siger: Indtag mere mindre end du forbrænder.
Og så lidt bevægelse.
Og det er noget jeg hader, når jeg læser om andre tykke mennesker vægttab. De siger sgu alle det samme: "Jeg har ikke løbet i 20 år. Mindst! Jeg bliver forpustet bare ved at barbere ben" - og alligevel læser man så 14 dage senere, at de såmænd da lige har sprintet en tur på fem km og æææææææælsger det.
???
Løgnagtige røvhuller.
Kommer ikke til at ske her. Ejer ikke den rytme i kroppen det kræves for at holde balancen i højere fart.
Men skal selvfølgelig bevæge mig. Det er klart.
Men skal selvfølgelig bevæge mig. Det er klart.
Nu er det hele lige startet, så det er begrænset hvad jeg har at byde ind med. Må dog forsøge at kontrollere mit behov for at bo på badevægten. Vejer mig jo fandeme før, under og efter toiletbesøg. For det kunne jo være,...
Maks en gang om ugen. Gerne meget meget mindre. Og så en ugentlig update med målebåndet.
Og så sund mad, selvfølgelig. Fornuftig mad. Ikke så hysterisk anstrengt, at jeg bryder ind i kiosken om en måned, fordi jeg har været så kalorieforskrækket, at jeg har levet af bark, vand og guldsmede. (Dyret, ikke mennesket).Det handler om at finde en livsstil, som jeg ikke bliver træt af.
Og med disse ord vil jeg sove. Eller i hvert fald kravle under dynen og se noget doku af en art.
