Så jeg har altid et glas Magnesia i min taske.
Det sidste stykke tid har tankerne hobet sig lidt op og nærmest stået i kø for at få opmærksomhed. Det skete også i går og belønningen kom med det samme: Av, min mave.
Så jeg slugte et par Magnesia ved middagstid. Og igen til aften. Og så blev der ro dernede og Uglen og jeg kunne læne os tilbage og se Melodi Grand Prix. På bordet havde jeg stillet en skål med blåbær, jordbær og vindruer. Og ærligt talt; jeg var ved at visne. Allerede efter de to første sange, blev jeg helt svedig og udmattet ved tanken om, at der var over tre timer til det sluttede. Så jeg gik ombord i skålen og trøstespiste, mens jeg med et tomt blik gloede på vindmaskiner og voldsomt meget scenefyrværkeri. (Uanset hvor kedelig og dårlig sangen er, så véd man bare, at publikum går fuldstændig i selvsving og glemmer at klappse taktfast, når der eksploderer en kæmpe stjernekaster ved scenekanten. Hver.eneste.gang.)
Det var vindruerne jeg kørte ind. I store mængder. Nærmest uden at registrere det.
Og så sluttede det. Og internettet var sure. Og min mave sved lidt. Så jeg tog et par Magnesia mere og skred i seng. Og da jeg vågnede, var det ikke tankerne, der stod i kø. Hvis I forstår sådan en lille hentydning.
Jeg har boet på badeværelset hele formiddagen. Og har præsteret at stoppe toilettet to gange. (Tak til Lidl for 5-lags toiletpapir). Så står man bare der og kigger på vandstanden, som nægter at synke og man har to valg:
1: Stik hånden ned og frigør den massive klump af papir.
2: Vent.
Så jeg ventede. Og børstede tænder. Og fjernede genstridige hår på afveje diverse steder. (Hvad SKER der for det? Er det alderdommen, der får kroppens hårstrå til at miste stedsansen?) Og så kom lyden, som man havde længtes efter: En kæmpe bøvs fra toilettet. Og total tørlæggelse i kummen. Stakkls de rotter, der har holdt formiddagsmøde nede i kloakrørene. De er sikkert blevet blæst til sønderjylland.
Nå. Det var lækker information, hva'?
Jeg er virkelig en charmetrold.
