mandag den 27. oktober 2014

Noget om jul på eBay

Weekenden var vidunderlig og hverdagen er i gang igen. Der er faktisk ikke rigtig noget at skrive om lige nu.
Ser frem til lønningsdag og har egentlig planer om at bruge den kommende weekend på at få købt de fleste julegaver. Magter ikke at gentage traditionen om at fare forvildet rundt med et "rådyr fanget i lyskegle" blik i øjnene blandt massemængder af pisseirriterende kunder i en alt for varm butik. Satser på at have samtlige julegaver i hus (gud hvor er jeg ved at være gammel, når jeg bruger det udtryk. "I hus"...helledusse da Hætte...sikke fyrig du er.) inden kalenderen siger 1. december. Simpelthen for at kunne julehygge endnu mere hele december.

Jul...



Det er jo lige om lidt. Gran, glitrende kugler, ler, kanelstænger, vanillestænger, risengrød, lyskæder, julemusik, julefilm, mandariner, nelliker, Cox Orange æbler, æbleskiver, vafler, kalenderlys, hjemmenbagte småkager og forhåbentlig Winter Wonderland med frost og sne.



På eBay er julen også i gang. Her kan du for £7,39 + £1,99 i forsendelse købe dig muligheden for at skide julemanden ned i halsen.




Ej, men det er jo et sygt menneske der har lavet det der. Og man kan jo nærmest se på Mr. Santa, at han godt ved hvad der venter ham. Igen og igen. Og igen. Hele december.