tirsdag den 30. september 2014

Ej, det må man fandeme ikke skrive, det her

Men...altså, hvis jeg nu bruger lidt censur? Så må jeg godt. Ikke?


Jeg facebookstalkede lidt. Og fandt en mand jeg engang kendte. Intimt. Ej men...wow! Kan huske, da jeg så hans datingprofil, lige efter vores forhold stoppede. Det var én stor parodi. Jeg kunne i hvert fald ikke genkende manden, der var beskrevet. Som f.eks. beskrivelsen af hans sunde livsstil. (At kalde den sund, ville svare til at kalde mig nummer 1 på spinningholdet. Eller bare generelt at kalde mig noget, som påstod, at jeg var at finde i et motionscenter).

Nå...anyway...Jeg lod tvivlen komme ham til gode. For det skal man jo. Folk ændrer sig i perioder. Og ofte efter et brud. Det skal der være plads til.

Men så var det, at jeg så et billede af ham.


...?

Det er jo ikke manden, jeg kendte? Ej men helt alvorligt...han ligner en, der er tæt på at eksplodere. Og det er fint nok. Tag ikke fejl. Jeg er sgu ligeglad med andre menneskers vægt. Det vigtigste er at de er lykkelige.
Men hørnuligeherforfanden...Vi taler om manden, som var noget så nedladende overfor overvægtige mennesker. Som ville have indført sindssyge afgifter på fastfood, så samfundet slap for fedlinger. Som var efter mig. når jeg åd slik. Og så ligner han selv en, der har slugt en pølsevogn.



Det gjorde da lige min dag bedre.


Nå - jeg skrider igen. Skal have vasket håret. Og resten af kroppen. Skal møde kl. halv fem og bruge arbejdsaftenen på at servicere mad til et undertøjsmodeshow. Satser virkelig på tørvejr! Skal stå udenfor.
Bliver sikkert hyggeligt. Kunderne plejer da i hvert fald (også) at være søde, når man møder dem på den måde. Og de ved heldigvis ikke, at jeg er skide nervøs for at skulle præsentere firmaet og maden. De tror sikkert, at jeg gør det tit, og at jeg derfor ikke er bange for at dumme mig noget så grundigt.

Fritgående bryster

Nå...


Sidder med en bleh-fornemmelse. Drikker kaffe. Med nedadvendte mundviger. Og lytter til radio, hvor de spørger: Er dine bryster nogle gange hoppet ud?

.........


Har svaret på deres Facebookside. Problemet er bare, at jeg jo kunne komme med adskillige historier, hvor det er sket. Nøjedes med at skrive én af dem. Men åh gud...Der er jo så mange.

- Da jeg var på arbejde og kørte rundt i firmabilen til forskellige virksomheder, og opdagede på en af de sidste stop på ruten, at mine knapper var gået fra hinanden i skjorten. Helt op. Kunne ikke forstår, hvorfor alle kvinderne gloede surt på mig.
Tror da fanden. Oprullede vintagebryster i push-up bh var til frit skue. T-o-t-a-l-t.
Og jeg har jo været overalt i byen. På skoler, i firmaer...

- Da jeg blev stoppet af politiet. Top i let materiale var gledet ned sammen med sikkerhedsselen. Så jeg har hængt ud af vinduet og pustet i alkometeret med frie bryster.

- I Føtex. Dame bag mig i køen gloede surt. Viste sig at være bryst på afveje, da jeg havde bukket mig ned i kurven for at smide varer på båndet.

- Da jeg holdt tilbage ved fodgængerfelt, så mand kunne gå over. Følte mig smigret over at han smilede og kiggede sådan. Viste sig at være kjoleknapper der var gået op og bryster lå nærmest oppe i forruden.

- Da jeg ville rette bryster i bh'en på jobbet og ikke ville have at bossen kiggede. Så vendte ryggen til ham og gik i gang med at mosle dem på plads. Med den lille detalje, at jeg stod med fronten mod stort butiksrude. Efter solnedgang. Med masser af lys inde i butikken.



Det værste er, at ovenstående ikke er de eneste tilfælde. Og tro mig, jeg har intet ønske om at vise mig frem på den måde. Det sker bare. Gang på gang. Men det kan jeg jo ikke skrive på radioens Facebookside.


mandag den 29. september 2014

Mens gryden putrer

Har en gryde til at stå og pruttesimreputre på komfuret. Uglen tager en morfar, Sundhedssøn er bag lukket dør og jeg har lige sprækket mine strømpebukser. Er garanteret ikke et kønt syn med baller, der skubber for at komme ud.

Aber was ist neu? Sådan bortset fra ovenstående?

¤ Skal i gang igen med klummeskrivningen efter en lille pause. Var simpelthen nødt til at trække et par stik ud og koncentrere mig om det mest nødvendige for at få bugt med stressen.
Det ulmer stadig, men jeg prøver at gøre alt jeg kan for at hive mig selv lidt på land. Har i den grad brug for at omgive mig med positive omgivelser. Så vidt muligt. (Disclaimeren er nødvendig. Ellers ville jeg jo ikke kunne være i mig selv. Er jo ikke just kendt for at være jubeloptimist 24/7).

¤ Har hørt sladder. Om en tidligere kvinde i tyskerresidensen. (Info til nyere læsere: Var for et par år siden i et køkken, som blev styret af en dybt debil tysker og hvor der var en del overmedicinerede tåber blandt gryderne). Som f.eks. hende her. Som virkelig ikke kan lave mad. Men som alligevel har fået udgivet sig en kogebog. (På AOF-støtte...lignende noget).
Ej, men hold nu kæft altså! Indholdet har et lixtal på handicapniveau. Og opskrifterne er fandeme en farce.
Jeg citerer: (Og helt uden at overdrive eller lyve. Lige med undtagelse af navnecensur).

Karens Pastasalat

Du skal bruge:
Ærter
Pasta

Fremgangsmåde: Kog pastaen. Vend den med ærterne. 


Og det var så sådan set det...




Hvad fanden sker der nu for dét? Man kan sgu da ikke udgive sådan noget lort?



søndag den 28. september 2014

Noget om morder under sengen

Hver eneste aften når jeg ligger i min seng, sørger jeg altid for at få mig lagt, så fødderne ikke stikker ud over kanten.
Er ret sikker på, at jeg deler den vane med mange andre. Hvem vil risikere, at blive revet ud af sengen med et ryk i anklerne af en vanvittig morder?

Giver jo virkelig også fin mening. For det er jo logisk, at når en morder bryder ind på listefødder, så kravler han da under sengen og venter. Og han får kun stillet sin bloddryppende lyst, hvis personen på sengen, lader bentøjet dingle ud over kanten.
Så hvis man holder fødderne inde på madrassen, er det bare ærgerligt. Så kan han ligge der til evig tid i støv og nullermænd med sin store kniv.

Giver fin mening. Mindst lige så god mening, som hvis man kører alene i bil om natten og ikke kigger i bakspejlet for at undgå øjenkontakt med morderen på bagsædet, så sker der ikke noget.
Så sidder han bare handlingslammet og knuger sin kniv og håber på at få grønt lys til at hamre den ind i halsen på en.

Kom jeg til at tænke på, da jeg var på badeværelset lige før og tog mig selv i at flå badeforhænget til side.
Og hver gang jeg gør det, har jeg jo ikke ligefrem en plan b, hvis der står en ond mand derinde.

Har set for mange gyserfilm. Og romantiske film. Og sammenlagt giver det et lorteresultat.
Tør ikke sove alene og har ingen brystkasse jeg kan krybe i tryghed ved.
Men så er det jo heldigt, at jeg har så meget andet. Som f.eks.

- Underlig hårvækst på benene. Kan nærmest høre hårene gro, så hurtigt går det.
Har forsøgt med voks. Gik ikke så godt. Fik nærmest peelet øverste hudlag af. Men hårene blev sådan set siddende. Infiltret i voksklumper.

- Pæne øjne.

- En skide flot figur. (Der er dækket af en cellulite-overtræksdragt i farvenuancen "Flæskehvid")

- Masser af fordomme.

- Tykke tånegle, som selv TV-Shops Ultra-Razor-Mega-Chef-9000extreeme Kitchen Knife ville have problemer med at skære over.

- En ordblind ordbog i lortemobil, som ikke tillader mig adgang til sms-indbakke lige nu.

- Produktivt tarmsystem.

- Virkelig grimt 70'er loft og manglende evne til at male. Trådte ned i malerspand sidste gang jeg forsøgte mig med pensel og malerrulle.

- Et håbløst hjerte.

- Massivt sexunderskud.(Men tilbud nok. Utroligt, men sandt. Gider bare ikke for enhver pris. Vil stimuleres mentalt, humoristisk og fysisk. Vil rykkes i håret af en person, som jeg også vil i Føtex med dagen efter. Vil svede og filtre mig med en person, som jeg også kan sidde på cafe med og kigge på mennesker med og digte om hvem de er og hvilket liv de lever.)

- Et overforbrug af indkøb af parfumer.

- En fantastisk evne til at ikke turde sige fra.

- Storhedsvanvid bag et rat.

- Enormt kaos i køkkenskabene.

- En fobi over navler.

- Tilbagevendende traumer med forestillinger om synet af mig selv på operationsbordet, da jeg fik fjernet galdeblæren. Hvorfor skulle nogen også fortælle mig, at man bliver pustet op med luft i maveregionen under operationen?
Har sgu da uden tvivl lignet den der oppustelige dobbeltseng fra TV-Shop.

.....

Gad vide, om kirurger kan finde på at tage billeder, mens de arbejder? For at have sjove indslag til julefrokosten...?

..............!

Nu falder jeg aldrig i søvn.

Weekendtilstand

I'll be back monday.

Weekenden har ramt mig i form af arbejde, hygge, kvalitetstid og en led migræne. Jeg tjekker lige ind senere.
Og indtil da, kan I nyde dette opslag på Viasats Facebookside, hvor den sociale uintelligens folder sig ud i fuldt flor.


fredag den 26. september 2014

Fuck da jer, e-Boks

Startede dagen med et mindre angstanfald. Tjekkede mailen over morgenkaffen og så dette:




Underretningsbrev?



"Hvad har jeg nu lavet?" - "Griber kommunen ind fordi jeg serverer wanna-be kød for teenagerne?" - "Tvangsfjernelse?" - "Underslæb?"

Loggede ind på borger.dk med hænder, der rystede værre end en strømdrevet monsterdildo og med 763 katastrofetanker blinkende over issen.

Så var det fandme (heldigvis) bare et "Velkommen til e-Boks" brev!

!!!!

Jeg har brugt e-Boks i 100 år. Velkommen mig et vist sted. Hvad fanden er det da for en nar, der har valgt den overskrift til den mail? Er det for at lokke borgerne ind i den elektroniske indbakke og vise dem hvor vigtigt det er, at der blev valgt sådan en overskrift?

Fuckhoveder! Det mener jeg virkelig. Ligner sgu da ikke noget at skræmme folk på den måde. Lorteører.


Nå - not much to tell. Har stadig traumer over ufrivillig selfie. Har sendt begge arvinger på weekend hos deres far og nu vil jeg kyle mig ned i sofaen og køre Frasier ind ad libitum.

onsdag den 24. september 2014

Ejmenforfandendaogså

Har indstalleret en dating app på mobilen. Ikke fordi jeg tror jeg kan finde kærligheden der, men mere for tidsfordriv og et håb om at få mit hjerte til at glemme, hvem der giver det vokseværk.

Har lært én ting: 90% af alle mændene derinde er meget ivrige cykelryttere med komplet "I-wanna-be-in-Tour-De-France" tøj og udstyr. (Hvad fanden sker der for det altså).

Nå, men jeg loggede så på i dag for at lure og opdagede, at jeg havde en notifikation.


So...help...me...God.



Jeg anede sgu da ikke, at der var en kamerafunktion derinde?



.....!!!


Fede Anna & Lotte hænder og fingre har - uden jeg anede det - på et tidspunkt fået aktiveret kameraet og efterladt et billede af tæppet på mine lår. Og det er der så en fremmed mand der har liket.

Jamen, det er jo virkelig bare helt fantastisk. Et selvværdsboost af det store. Blegfede lår i selskab af fnullertæppe. Hvad fanden nytter det så, at mit profilbillede er beskåret nøje?


Jeg hader mig selv.

Toiletangst

Det burde have sagt mig ét eller andet, da vi bestilte pizza ved navn "King Kong". Skal da i hvert fald love for, at der er stærke kræfter undervejs i min maveregion lige nu.

Ej, men føj for fanden da også. Måtte opgive efter to slice. Og nu kan jeg bare mærke, at noget muligvis er under opsejling. Føles som om der er gennemtræk i kroppen. Som om nogen har hældt pebermyntedråber i samtlige kropsåbninger.
Hvad fanden sker der for den chili-dosering? Man skulle jo tro, at Chili-Klaus har brækket sig ud over pizzaen.

Er bange for at gå på toilettet. Sådan helt oprigtigt. Det kan umuligt blive behageligt at skide et heksehyl ud.


Kæft, jeg er glad for, at jeg ikke skal dele dyne med nogen i nat. Sidder bare her i sofaen med antydningen af koldsved og forsøger at ignorere følelsen af babyspark inde fra maven - akkompagneret af et blæseorkester.



Uh uh - jul



Der er tre måneder til juleaften i dag! (Og teenagerne skal være hos deres far juleaften i år. Crap! Derfor skal der jules maks i dagene op til).

Ikke et sekund for tidligt at begynde at tænke på ønskesedler.




¤ Pæne ben.
¤ Den obligatoriske pejs.
¤ En bil. Bare en lille en. Kan sagtens "nøjes" med en Pegeout 107. Eller en Beetle.
¤ Pænere kurver på oversigten på netbank.
¤ En mobil der ikke spasser ud i elektroniske epileptiske anfald.
¤ Hvide lofter.
¤ Nyt glas i de franske døre. (Hvem helvede opfandt røgfarvet glas og tænkte, at det var flot?)
¤ At udlejer giver lov til at jeg får en kat. Og til at jeg hvidmaler mine trægulve.
¤ Rullegardin på badeværelset. De matterede ruder skjuler intet. (I-N-T-E-T) Vil vædde med at naboerne har frit udsyn til hudfarvet udgnidret Barbapapa.
¤ En el-cykel. (Så vidt er det kommet).
¤ Voksbehandling af ben og brasiliansk. I fuld narkose.
¤ Tryghed i hjertet.
¤ Opklaring af tånegles oprindelse.

Jeg har fået webcam på badeværelset



Mrm....




It's all about the headlines :-) (Og gud forbyde det da. Med live streaming fra badeværelset).




Jeg har valgt at holde fri på den helt rigtige dag. Gråvejr og regnvejr, det indbyder til Frasier marathon på Netflix. Med masser af kaffe. Og stearinlys. Og fødderne begravet i lammeskindet.Og pludselig vågnede jeg ved en sær lyd. Som var mig selv der snorkede. Åbenbart med så stor en intensitet, at jeg kunne grave et stykke fnuller fra tæppet ud af min mund.

Har kun været ude ganske kort. Med skraldet. Og kan ved tilbagegangen til hytten konkludere, at jeg glæder mig rigtig meget til at få løn. For udover en sindssyg el-regning der skal betales, skal jeg vist i den grad have købt noget tøj.
Er stadig fed og alt det der. Hvilket der stadig er narhoveder, der synes de gerne vil gøre mig opmærksom på. (Men jeg er en sød fed en af slagsen...Nå! Noget pænere end stankelbenet i nabolaget, som har scoret ham den lækre singlemand. Ej men seriøst...Helloooo Tranny) Og folk med sådanne kommentarer er bare tilbagestående på det sociale plan. Jeg ved godt hvad der er værst.).

Dog er der forsvundet lidt af polstringen, hvilket betyder at visse beklædningsdele er for store.
Har smækket mig selv i klemme i døren flere gange, fordi kjole er blevet for lang og nærmest har fået slæb. Og i dag faldt jeg så direkte ind i entréen, fordi jeg trådte i mine bukser på vej op ad trappen.

Så det glæder jeg mig til.

Not much to tell. Føler at jeg har fået stressen lidt på afstand, men dog ikke mere, end at jeg stadig er på vagt og føler mig som et skranteøg. Er i hvert fald ret sensitiv på følelsesfronten. Men forsøger at passe på mig selv. Og forsøger at skabe lidt liv ved at omgive mig med humor og positive mennesker. Og her må dagens tak gå til ny kollega, som har en helt speciel evne til at gøre stemingen god og til at få latteren med på arbejde.
Kæmper stadig med tanken om overvejelser, hvilket ikke er skide kompatibelt med mit tryghedsnarkoman-gen. Er desuden dagligt i dialog med hjertet og fornuften på samme tid. Er for fanden 39 år. Bliver nødt til at stoppe med at lade hjertet have så stor indflydelse, at det efterlader mig som den dumme. Man skal sgu da aldrig gå hen og forelske sig i nogen, som man for det første aldrig tør erkende det til - og da slet heller ikke til nogen, som elsker kirsebær og som ser mig som en lidt for moden og jordslået blomme.

Det er bare noget møg. Ikke? Forelsker mig sjældent. Har ved gud haft mine flings og flirts, men det er edderpokkerme ganske få, som får lov at krybe ind under huden på mig.
Og når det endelig sker, så vælger hjertet selvfølgelig ikke dem, som synes jeg er helt vidunderlig.
Har afvist gammel flamme, som også havde antennerne ude, da jeg var sammen med G. Men ham kan jeg selvfølgelig ikke falde for. Det er jo logisk. Hvorfor forelske sig i en, der er forelsket i mig? Giver ingen mening. Ingen grund til at vælge det ukomplicerede. Nope. Det er da langt bedre at falde for det umulige.

Mit hjerte er åbenbart lidt emo.


Nå, fuck det. *Indsæt Gloria Gaynors "I will survive" i baggrunden*. 




Tingene kunne værre værre. Jeg kunne være i et kedeligt forhold. Jeg kunne have skedesvamp. Jeg kunne have barberet mine øjenbryn af i et anfald af kedsomhed og tegnet Benneweis-attrapper med sprittusch. Jeg kunne have en klam sofa i grå og lilla farver og et ditto marmor sofabord.

Nå - dagens billeder:











Ville I være bange, hvis I blev hjemsøgt af et spøgelse med briller? Bare en tanke?



tirsdag den 23. september 2014

Mere Gul & Gratis

Nå, men jeg var inde på Gul & Gratis for at se, om der skulle være emaljeskilte til salg. Nåede ikke så langt. Sidder med en sær fornemmelse i kroppen, efter at have stødt på "Banditten Pia", som tilbyder sex i høet. Hun ligger i hvert fald på alle fire i noget hø med to glas rødvin på en hvid plastikbakke. Med nitter på støvlerne).

Åh gud nej altså...

Det er altså ikke alle kvinder, der burde ligge på alle fire. I hvert fald ikke på www og slet ikke mellem brugte køleskabe, sofaer og tv.

Og så er der Mette fra Herning. På 65 år. Som tilbyder "en eventyr". (Hun er vel fra vest). Hun reklamerer med "krammesyge bryster" og ja, de ligner faktisk også nogen, som kan nå hele vejen rundt om en.


Undskyld. Jeg er styg. Folk skal jo gøre hvad de vil. Og selv om man er bmi-belastet, kan man jo stadig godt være dejlig og sexet og sød. (I know I am).


Men det er fandeme sært at tilbyde sin krop på Gul & Gratis. Med synligt ansigt. Hun er jo for fanden muligvis nogens bedstemor! Som ligger i en rød/lyserød bundløs bodystocking på sin seng med lagen i nervøs velour og krammesyge bryster ud over det hele. Og smiler. Forventnngsfuldt. Listigt.

Man kan næsten høre hendes mand stå med kameraet. "Oh Mette, do tænder mæ. Leg mæ æ kamera!"

Jeg vil ikke smide et link herind. Vil simpelthen ikke være med til at sprede Mettes bi-erhverv og risikere, at evt. børnebørn ser det. Men I kan jo selv tage et smut ind under erotiksektionen. Her er et lille cencureret sneakpeak af Mette-mor.





Hvis Mette-Mor var en sofa, ville hun være denne.




mandag den 22. september 2014

Gul & Gratis - Nyt fra internettets losseplads

"Hvad hedder du?, Det her er nok en af de mere spøjse annoncer men den er seriøs!
Jeg søger piger, som hedder noget andet end de piger, jeg allerede har knaldet.
Det skal forstås på den måde, at jeg vil forsøge at knalde tøser med så mange forskellige navne som muligt.
F.eks. har jeg aldrig knaldet en Emilie, Tina eller Julie, så de (og mange andre) kunne være interessante for mig. :-)
Din alder og udseende er ikke så vigtig men jeg vil gerne vide, hvad jeg går ind til så vi udveksler lidt info og fotos inden vi evt. mødes.
Det er også ok, hvis du er genert eller uerfaren. Jeg er ganske rar og vi tager det afslappet. :-)
Jeg er i fyrrene, 180/78, mørkhåret, middel udrustet, ser vist ikke helt skidt ud, ikke-ryger og dufter godt.
Har du ønsker, jeg kan opfylde, vil jeg forsøge at gøre det og jeg er hverken sippet eller kedelig. :-)
Du skal være indstillet på at få noget ud af det og der kan blive tale om lidt lommepenge men det er ikke noget krav fra min side hvis du synes, det ville føles forkert. :-)"







søndag den 21. september 2014

Sig det med et billede

Hvis jeg havde en guardian angel






Når jeg har besøgt Netdoktor




Gid jeg havde en Niles Crane





Når jeg langt om længe indser, at jeg ikke skal ændre mig udelukkende for at være god nok




De trusser man vælger, når der er udsalg og når man er 39 år med Teletubbiekrop 



Status pt



Bedst som jeg føler, at jeg kan slappe af




Godnat



Stille søndagsord

Og Danmark raser. Over Jensens Bøfhus. 1. grads raseri, som nu har taget form af latterlig raseri med trusler og primatsprog. Og en masse der hedder Jensen til efternavn, som pipper og brøler op om, at "nu kan Jensens Bøfhus bare komme an og lægge sag an mod dem".

Og så bliver jeg sgu lidt træt. Få nu styr på facts, inden I eksploderer i et inferno af typisk dansk overdrivelse og raseri med lidt for mange udråbstegn. Og vi ved jo alle, at mindst 60% af jer, spiser der igen om en måneds tid, når Ekstra Bladet har plantet andre historier på spisesedlen.

Nej, jeg kan ikke lide Jensens Bøfhus. Bryder mig ikke om deres fantasiverden, hvor de bilder dem selv ind, at de serverer restaurantmad. For det gør de ikke. De serverer færdigretter af meget svingende kvalitet. Til alt for høje priser. Serveret af verdens grimmeste arbejdsuniform.
Jeg bryder mig heller ikke om, at de har en stor grammatisk fejl i deres logo. Det er sjusk og grinagtigt.
Og nej, jeg bryder mig ikke om, at fiske-Jensen fra nord skal betale så mange hundrede tusinde. Det ville klæde Jensens Bøfhus at fejre deres sejr i retten med at betale Fiske-Jensens udgifter. De påstår jo, at det blot er for at beskytte deres formanavn og at de ikke var ude på at jorde Fiske-Jensen. Ergo kan de jo fritage den lille mand for unødvendige udgifter.

Men slap nu af, Danmark. I hidser jer jo mere op, end dengang I opdagede, at Alexandra havde fundet en anden mand og at hun derfor kastede skilsmisse over kongehuset. Og det siger ellers ikke så lidt.

Nå...

Og hvordan går det ellers?


Træls. Er som om, at krop ikke har opdaget, at jeg faktisk har givet den tid og fred og ro til at slappe af og stresse ned.
Jeg er hele tiden på vagt. Vågner flere gange i løbet af natten, fordi jeg er bange for at komme for sent. Går lidt for meget op i at tælle døgnets timer og fordele dem. Er plaget af dårlig samvittighed og katastrofetanker. Er godt nok blevet slået omkuld af det lorte stress.

Har bare så meget brug for, at ting fungerer omkring mig, kan jeg mærke. At der er ro og ingen problemer med noget. Eller nogen. At jeg føler mig respekteret og ikke som noget, som man bare kan udsætte og proppe til siden, fordi "jeg jo er så god af mig, at det grænser til dumhed og jeg derfor ikke siger noget".

Har rigtig meget brug for tryghed. Og et knus. Sådan et af de lange, som varmer helt ind i hjertet.

Skal på arbejde i morgen. På den ene side glæder jeg mig, for jeg kan jo godt lide mit arbejde. På den anden side, har jeg allerede nu en av-følelse i maven.


Æv - gad godt, at jeg kunne have skrevet et humoristisk søndagsindlæg. Men jeg gider bare ikke flygte fra noget, som indhenter mig, hvis jeg ikke tager det alvorligt. Og altså...traditionen tro, har jeg selvfølgelig googlet min elendighed. Og der står da trods alt overalt, at stress er forbigående. Og det ved jeg godt godt. Har jo været der før. Det er bare svært at huske, når man står i det til halsen. 




fredag den 19. september 2014

Jensens Fuckhus

Bistroen "Jensens Bøfhus" er i modvind. Og jeg elsker det. (Hader de møgører). Kort fortalt, så har de hevet en bette fiskerestaurant i retten, fordi sidstnævnte kalder sig "Jensens Fiskerestaurant". Sidstnævnte tabte, og skal nu betale et par hundrede tusinde til lorte-bøfhuset - plus sagens omkostninger.

Men...


Skal vi ikke lige gå i detaljer?

Jensens Bøfhus har dette logo:



Fiskerestauranten har dette:



Mrmm...

Udover, at Jensens bøfhelvede (som aldrig har set en stegepande indenfor dørene), og udover at personalet går i verdens grimmeste tøj, så kan de heller ikke deres grammatik.

"og du skal kun bruge apostroffen i forbindelse med:

- Ord der ender på s, z eller x: Lars’ arbejde, Alex’ bil
- Forkortelser: EU’s politikere, USA’s præsident

Det vil sige, at på dansk er det aldrig korrekt at skrive firmaet’s eller Michael’s."


Store dumme idioter. Fører sig frem med deres latterlige cafeteria-mad til absurde priser og deres parodi på en bearnaise. Leger Mr. Big. Chef og kan ikke engang deres grammatik. 

Jeg føler dette er øjeblikket, hvor Adams Prices anmeldelse af lortestedet, kræver en gentagelse.


 _________________
Magrittes formentlig bedst kendte maleri er ’Ceci n’est pas une pipe’ (’Dette er ikke en pibe’) fra 1929, der tydeligvis forestiller en pibe.
Jeg kom til at tænke på det, da jeg gik ud af Jensens Bøfhus på Trianglen, fordi jeg havde den lidt underlige eksistentielle oplevelse af ikke at have været på restaurant – uanset at jeg lige havde været på restaurant.
Der er spisekort og tjenere, der er adskillige retter at vælge imellem, og der står rent faktisk en kok og steger bøffer ude i køkkenet. Man bliver mæt. Det er som udgangspunkt ikke dyrt. Så hvad er problemet?

Kulturradikal på discountkæde
Tja. Det er vel en forholdsvis banal betragtning at sige, at maden ikke er specielt god på Jensens Bøfhus. Denne anmeldelse ville formentlig have været langt mere overraskende, hvis der havde siddet 4-5 huer i rammerne og en skamrosende tekst.
Vi er måske næsten tilbøjelige til at tænke, at når Politiken som organet for det højere kulturradikale hovmod sender sin anmelder til en discountbøfkæde, så er resultatet givet på forhånd, og den står på verbale prygl med den nihalede.
Min gæst og jeg var derfor fast besluttet på positive vibrationer og at tage oplevelsen i øjenhøjde.

Softice på Trianglen
På Trianglen ligger en af de nyere restauranter i Jensens bøfimperium. Over 30 restauranter på landsplan er kæden oppe på. En imponerende forretningsmæssig bedrift i sig selv.
Den primære attraktion er naturligvis discountpriserne med den eviggrønne salatbar og ’spis, hvad du kan’ fra softicemaskinen. Konceptet fylder meget i oplevelsen af Jensen.
Spisekortet er et praktisk ringbind, som kan tørres af med en fugtig klud. Dækkeservietten er en kulørt tilbudsseddel over de nyeste tiltag. Når du har spist fem bøffer hos Jensen, har du samlet stempler nok sammen til en såkaldt værdibøf: en gratis omgang fra grillen.

Min gæst lagde ud med Jensens favoritkurv til 79 kr. Den bestod af friteret mozzarellaost, ostefyldte jalapenos og chickenwings. En ret heftig friturebombe at dykke ned i.
Formentlig purløg
Kvaliteten var som på en hvilken som helst fastfoodkæde: gennemsnitlig oplevelse anlagt på den bredest tænkelige smag – og fred være med det.
Der var to saucer til: en ret sød barbecuesauce til kyllingevingerne og en hvidløgsmayo med en ret speciel emulgeret konsistens og en lidt bastant smag, der ledte tankerne i retning af hvidløgspulver snarere end frisk hvidløg.

Selv prøvede jeg den såkaldte krydderlaks til 54 kr. Et stykke kold (køleskabskold) laks med lidt krydderifnuller på toppen og grøn salat, der var blevet lidt træt sine steder.
Dertil et stykke lunt brød, en Lurpak-smørbrik og en skål meget mild cremefraichedressing med små nister af noget grønt, der formentlig har været purløg.
Laksen var meget tilforladelig og overraskede vel sådan set positivt. Dressingen kom fra den store industribøtte og var et fuldkommen gennemsnitligt produkt, men det er jo gamet på stedet.

Slående misforhold
Vi bevægede os nu ind i Jensens kerneområde: bøfferne.
Min gæst prøvede en højrebsbøf med bearnaise til 199 kr. for 300 gram – og selv gik jeg efter Jensens strip med whiskysauce til 209 kr.
OKSEMØRBRAD  med Jensens legendariske whiskysauce. Foto: Miriam DalsgaardNår vi er oppe i dette prisleje, er der ikke længere tale om discount. Her er vi ude i at kunne sammenligne med priser andre steder i byen.
På Pastis koster en steak frites med bearnaise 214 kr. Hos Rasmus Oubæk koster en bøf bearnaise (i lille portionsstørrelse) 140 kr. Mash kan på deres barmenu klare en New York-strip på 200 gram for 185 kr.
Her er der et slående misforhold mellem, hvad vi oplevede denne aften hos Jensen, og hvad man kan få til de samme penge ude i byen.
Underjordisk servering
Serveringerne hos Jensen var rent udseendemæssigt underjordiske: en grillet bøf, en kæmpe bunke blege pommes frites og en forkølet, våd grilltomat samt en skål med sauce lå og skøjtede lidt tilfældigt rundt på tallerkenen.
Stegningen af bøfferne var nogenlunde i orden. Mørheden var absolut ikke tilfredsstillende i højrebsbøffen, der var gennemgående sej. Stripbøffen var noget bedre, om end selve smagsoplevelsen var meget gennemsnitlig og anonym.
Fritterne er et kapitel for sig selv. Blege og med en ret ejendommelig lidt sej og melet konsistens, som jeg ikke skal kunne sige, hvordan lige var fremkommet.

Min gæsts kartofler gik under navnet ’råstegte kartofler’ – men var identiske med pomfritterne – bortset fra at de var runde, og fritterne var aflange. Selv McDonald’s’ pomfritter er et langt mere velsmagende produkt i forhold til de Jensen-fritter, vi oplevede denne aften – når nu vi er ude og snakke fastfood.

Vældigt ringe sovs
Og så var der saucerne. Jeg ved godt, at der ikke står en kok og laver sovs ude i køkkenet. Den laver de vel i Struer på Jensen’s Foods-fabrikkerne, der leverer til samtlige Jensens Bøfhuse og jo også er kæmpestore i detailsalg til supermarkeder.
Men hvad fanden skal man gøre, når vi betaler det samme for en bøf hos Jensen som på gode restauranter, hvor der står kokke og pisker bearnaise op frisk hver dag? Jensens bearnaise var sødlig, havde intet syremodspil og fremstod underligt tynd i konsistensen. En vældigt ringe sovs.
Men den blev dog efter min mening overgået af den legendariske whiskysauce, der stort set ingen dybde i smagen havde, men til gengæld var sliksød i en grad, hvor det tog pusten fra alt på tallerkenen. Pudsigt, at sloganet på Jensens takeaway-poser rent faktisk er ’I love (hjerte) sovs’.

Big is beautiful
Dessertafdelingen byder på bjerge af softice fra den lokale maskine til stort set samtlige anretninger. Min gæst prøvede pandekagerne og jeg selv chokoladekagen – en nyhed i udvalget. Begge dele var tæt på at være karakterløse.
Pandekagerne gættede vi på havde været en tur i ’mikroen’ for at få varmen. Et drys mandelkrymmel ovenpå, lidt lavfrugtmarmelade i en skål og et isbjerg af softice. Min chokoladekage havde fået mandelfyld og skovbær ifølge kortet.
Ingen af delene sparkede meget smag af sig. Til gengæld var stykket endog vældig stort. Less is more findes ikke hos Jensen. Der er det big is beautiful – og det med smagen er ikke så fandens væsentligt.

Samme pris som gode restauranter
1.200 kr. endte regningen på – inklusive det lille, personlige ’tak for i aften’ – skrevet af den smilende værtinde. Og således endte vi ude på Trianglen med den lidt pudsige fornemmelse af at have været på restaurant uden rigtig at have været på restaurant. Mætte på en lidt tom måde.
Jensen har stearinlys og smilende tjenere og spisekort – men i al væsentlighed er maden lavet i Struer.

Derfor holder det naturligvis ikke at sammenligne med restauranter, hvor kokke laver frisk mad fra grunden. Jensen er i den sammenhæng et succesfuldt fastfood- og konsumkoncept.
Det er helt fint, når det handler om en frokostbøf til 49 kr., for så ved vi godt, at vi får, hvad vi betaler for. Men når bøfferne pludselig koster det samme som på gode restauranter i byen, så kommer Jensenkonceptet fuldkommen til kort.

Dette er ikke en pibe. Dette er ikke en bøf med bearnaisesauce. Det er noget, der ligner. Der er rigelig plads til forbedring – selv inden for konceptet. Denne aften lander vi lige på to små huer til Jensen.

torsdag den 18. september 2014

Dagens overskrifter

Dagens ynk
Har set mig nødsaget til at tage stress-symptomer alvorligt og lige trække stikket ud et par dage. Kan ikke rigtig forsvare andet. Det er (of course) sket med en ordentlig dynge af dårlig samvittighed - men fakta er at hvis jeg ikke lytter nu og tager det i "opløbet", så bliver det rigtig slemt. I forvejen har jeg allerede nu givet hånd og hilst på svigtende hukommelse, søvnproblemer, hjertebanken og en konstant følelse af, at nogen har hamret en permanent knytnæve ind i maven og brystregionen på mig. Plus det løse. Som blandt andet indebærer en skøn potpurri af skyldfølelse, nederlagsfølelse og ikke-god-nok følelse. Det dufter så dejligt af fiasko. Mrm.

(Og må jeg i den anledning voldsparke samtlige mennesker, som bruger "stress" i flæng og som ikke aner hvad fanden det egentlig betyder.
Nej, din store grimme kost. Du bliver ikke stresset af at stå i kø bag den gamle dame. Du bliver irriteret og evt. fortravlet, men du bliver edderrøvme ikke stresset).

Så jeg passer lige lidt ekstra godt på mig selv i disse dage.

Dagens mangel på kvindelighed:
Fandt min ladyshaver og gik i gang. I går, da jeg sad på bænken ved vandet, fik jeg øje på underben. Som lignede opvaskebørster. Der stak en kæmpe koloni af hår ud gennem strømpebuksen.
Har kørt batteriet næsten i bund og fået fjernet det der svarer til indholdet af en gåsedunsdyne af mine ben og i armhulerne. Overvejede at donere håret til de fattige lande. Der kunne sagtens blive til en 4-5 korthårsparykker.

Dagens konfrontation:
Uglen har knækket en negl og er i krise. Kunne ikke helt tage det alvorligt, og er nu yderst upopulær hos hende. Kom godt nok også til at grine, da hun fortalte (med meget melodramatisk stemme), at hun havde spurgt sine følgere på Tumblr.com til råds om førstehjælp.
Har været inde hos hende et par gange på værelset efterfølgende og forsøgt at tale med hende. Bare sådan for at få en fornemmelse af stemningen.
Hun svarer mig iskoldt og i énstavelsesord. Kan dog forstå, at hun mener jeg er hånlig, nedladende og fuldstændig ligeglad med at hjælpe hende.

Dagens ?
Hvordan kan bunken af vasketøj blive ved med at vokse, når vaskemaskinen kører hele tiden?



Dagens billede:





onsdag den 17. september 2014

Hammerhætte

Forsøger at finde ro i kroppen og komme rastløshed og stress lidt til livs. Har fundet ud af, at det at sidde på en bænk og glo ud på vandet, virker ret godt.
Derudover kan jeg så konkludere, at Hammerslag åbenbart virker ret godt. Har i hvert fald kværnet en del afsnit. Og pludselig blev jeg ramt af en mærkværdig længsel.

Havde pludselig følelsen af, at parcelhus, vovse, ægtemand, have og en lillesøster/bror til Uglen og Sundhedssøn, var det jeg lige stod og higede efter.

Hvad er nu det for noget?

Gider ikke bo i forstadsprovinssladderkedelige byer. Det er da helt sikkert. Been there, done that, got the famous t-shirt.
Kan ikke bo blandt sladderkoste, som ved alt om hinanden. Jeg faldt udenfor dengang og jeg vil falde endnu mere udenfor nu. Ville sikkert blive brændt på bålet af indavlsindbyggerne, fordi de mente jeg var en hippieheks,

(Til mobilbrugere: Her er der indsat en youtube video, som I sikkert ikke kan se. Så her er linket til videoen).



Men hvorfor fik jeg så pludselig sådan en længsel? Efter noget, som jeg jo ikke gider fuldt ud? Skal edderrøvme ikke have klam ølbænk, ligusterhæk og typehus fra 80'erne.
Men måske en lækker herskabslejlighed? Eller et gammelt charmerende byhus? Og en mand, som slet ikke kan forestille sig at være sammen med andre kvinder end mig. Og som gerne vil gifte sig med mig? Og måske en lille efternøler?

Ej...skal ikke være gravid igen. Nogensinde. Skal jeg sgu ikke. Er nok bare allermest forelsket i tanken om synet af manden man elsker, som sidder og holder vores kærlighedsbebs i sine stærke store arme. Tror jeg?
Alt imens jeg får mere og mere løs appelsinhud og en røv, som mest af alt minder om halvdovne balloner, som har mistet pusten lidt.

Men tanken gør mig lidt tryg. Og måske er det dét jeg higer efter? Lidt tryghed...et par store arme at lade mig omfavne af. En at dele hverdagen med. En at grine med. (Og af). En, der ligesom jeg, ikke er til landsbylivet og ølbænken, men som er stærk nok til at rumme mig og som også synes, at det er en helt vildt fin investering at købe en biopejs til 7000,- kr.



En der ikke gider latterlige diskoteker, som som synes, at indbegrebet af en hyggelig lørdag aften, er at drikke rødvin og lytte til vinylplader.

En der ville synes, at vores imaginære baby selvfølgelig skulle trilles rundt i sådan en barnevogn her.








Nå...sikke jeg da lige kunne piske en stemning op. Tilbage til virkeligheden. Hvor jeg stadig er stæreblind og hvor øjne kæmper så meget, at hovedpinen er flyttet ind.

Havde egentlig planer om et par afsnit mere af Hammerslag. Men nu tror jeg da vist bare mere, at det er tid til endnu et afsnit af "The Last Nazis", eller bare en enkelt dokumentar om vandskabte kroppe eller terror. Bare for at kunne opnå en følelse af, at tingene trods alt ikke står helt så skidt til i Hættehytten.



Blindhætte - Dag 1

Vågnede alt for tidligt med fornemmelsen af at have sovet over mig. Var ikke tilfældet. Kl. var 05:11.
Slumrede videre en times tid, stod op, gik på badeværelset og begyndte at lede efter mine briller.

Kæft det er belastende. Teksten på computerskærmen glider ud og ligner udtværede fluer. Sidder helt seriøst fem cm. fra skærmen.


Har rynker i panden der er lige så dybe, som en cykelspor på våd jord og hovedpinen er allerede aktuel.

Har ledt overalt efter pensionerede briller. Uden held. Hvilket nok er godt nok, eftersom styrken i glasset er 10 år gammel.

Men ved I hvad det allerbedste er?

Når jeg bliver træt og når øjne har manglet lup i lidt for lang tid, skrider det ene øje en tak til siden.
Ligner en skeløjet sur ørn, der har røget lidt for meget hash. Ser lige så elendig ud, som jeg føler mig.

Dagens undren:
Kiggede Harald Nyborg kataloget igennem. (Virkelig et sært forstyrret varesortiment). Hvordan giver det mening, at der er en maks vægtbelastning på motionscykler og lign. udstyr?
Vi er enige om, at det oftest er overvægtige mennesker, der køber sådan noget, fordi de gerne vil tabe sig, ikke?
Det kan de så ikke. Lortet kollapser simpelthen under dem.

Dagens dårlige kombination:
Er træt og rastløs på samme tidspunkt. Jeg hader det lorte stress. Hader det noget så inderligt. Føler mig nærmest gennemsigtig rent følelsesmæssigt. Som et stykke silkepapir, der forsøger at lege paraply.

Dagens Side-9 citat:
"Mit største ønske er, at der en dag kommer fred i verden - det ville jeg sørge for, hvis jeg havde magten!"
Tillykke! Udover den dumme slidte "model-floskel", har du simpelthen også en ualmindelig lav iq. Det er uden sammenligning noget af det mest naive selvindbildte lort, jeg længe har læst.


tirsdag den 16. september 2014

Hallefuckingluja

Kan man egentlig købe sovepiller på eBay?

Styg tanke, men ikke desto mindre kunne jeg være fristet. Er ret udkørt/udbrændt/udtværet/kald det hvad I vil/kært barn har mange navne. Gider ikke rigtig forholde mig til det. Gider i hvert fald ikke gå i detaljer. Hvem fanden gider læse om stress?

Men så er det jo godt, at jeg kan se noget...Hov vent...nej, det kan jeg så heller ikke. Status for mit syn pt. er:


Det er endelig lykkedes mig at molestere mine briller noget så godt og grundigt. Faktisk så meget, at stellet ikke kan repareres. Så der er bestilt nye til mig. Hvilket vil sige, at jeg er brilleløs de næste dage. I værste fald: En uge.
Kører nærmest handicap-tilstand på computeren. Alt er forstørret så meget, at der næsten kun er plads til tre ord i en sætning i skærmens bredde.


Minus ved at mangle syn:
- Er besværligt at skrive mine klummer. Sidder jo for fanden med Clint Eastwood øjne.
- Hovedpine.
- Besværligt at se film.
- Kan ikke fordybe mig i en bog.


Plus ved at mangle syn:
- Kønnere spejlbillede.


Dagens citat:














Dagens selfie: (er jo blind)


mandag den 15. september 2014

Alkohol, din lede kælling

Helt seriøst - og nu lyder jeg nærmest som en teenager, der vågner dagen efter en fest med bræk i håret og væg-til-væg sugemærke og brøler med hovedet ned i toiletkummen: "Jeg drikker aldrig mere".
Jeg siger ikke, at jeg aldrig falder i et rødvinshul igen. (Ville da nok lige være verdens største løgn og selvbedrag). Men jeg vælger altså mine branderter med omhu. Fra nu. Uden pis.

Nu har jeg de sidste mange gange fundet mig selv i en depressiv tilstand et par dage efter heftigt indtag af alkohol - og hver gang har det undret mig, hvorfor pokker jeg nærmest er en indlæggelse værd, hver gang jeg har marineret hjernen i promiller.
Denne gang googlede jeg det, og det giver jo fin mening at læse resultatet af søgningen. (Læs tidl. indlæg fra i går).

Jeg bliver så ynkelig. Og ikke nok med det, så bliver jeg også ussel. Og selvhadsk. Og alle de overvejelser og tanker og spekulationer jeg har hovedet proppet med, kommer springende frem på én gang og gruppeknepper overalt. Spreder sig som sædceller på et lagen på et værelse på Istedgade.

Lårt.

Har været en zombie i dag. Er stadig en zombie. Samtlige overvejelser jeg har gået med og går med, fylder (om muligt) endnu mere. Er kvalmende forstærket pga. min hjernes manglende evne til at styre humørbarometeret i dag.
Hvordan sadler man om, når man egentlig er ret glad for hesten? Men samtidig godt ved, at hesten ikke har ret meget respekt for en og derfor vil blive ved med at stejle og kyle en af sadlen i perioder?
(Uhh - hør mig være kryptisk. Det er jo nærmest en roman i Ude & Hjemme værdigt, det her). For jeg er jo ret glad for den lorte krikke. Også selv om den ret tydeligt viser mig, at det virkelig ikke er gensidigt og at den nok allerhelst har lyst til at begrave sit store grimme gebis med ret meget plak i min melhvide røv.

Jeg hader lidt, at fornuften kommer og blander sig. Nu har jeg jo vænnet mig til, at kaos i mit liv, som regel bunder ud i, at jeg handler med hjertet. (Og taler før jeg tænker). Og så skal jeg til at døjes med at skulle forholde mig fornuftigt og velovervejet til noget.

Dagens "jamen, skyd mig da bare, for fanden":
Var i kølerummet på arbejdet. På vej ud opdager jeg, at bryster har delt sig i fire, og jeg stopper derfor op og retter på bh'en. (Læs: propper bryster tilbage). Og så får jeg øjenkontakt med en kunde. Som jeg troede, stod oppe ved disken. Det gjorde han to min. tidligere. Men som af uvisse årsager har valgt at gå tilbage i butikken og som derfor har har frit udsyn til brystoprulning.

Nu har jeg sgu nok kostet firmaet en kunde. Går godt. Tog i forvejen prisen som dagens idiotiske medarbejder i dag.


Nå...men om ikke andet, så har jeg da Google. Og der kan man finde nøgenbilleder af Bruce Willis. Det handler om de små glæder i livet.



søndag den 14. september 2014

..........???.....................

Jamen, jeg aner ikke hvad jeg skal kalde overskriften?

Ganske kort: Jeg har lige kæmpet mig op til overfladen og oprejst stilling. Skal vi ikke bare sige, at det gik skide hyggeligt og godt i aftes? Jo, det gjorde det nemlig. Og jeg betaler prisen i dag.

Masser af fed musik, masser af gode snakke, masser af rødvin, masser af latter og så lidt Irish Coffee og Bailey. Og en Hætte der stod på fortovet kl. 04:45 i nat og krammede farvel og på gensyn og fuldstændig i mavekramper af latter, fordi jeg på det tidspunkt og med en promille på 3.8 (mindst), syntes, at det sjoveste i verden var klippet fra Hot Shots filmen med tipi-teltet, der havde ringeklokke og adskillige låse på teltdugsdøren.

Don't ask.

Skred grinende i seng, vågnede fire timer senere - stadig stangfuld - og blev liggende i sengen til kl. 15:00. Først der følte jeg, at jeg var klar til at tage turen på trapperne op.
Rundede toilettet, og bruseren og styrede direkte mod sofaen, hvor jeg ligger nu med verdens ondeste tømmermænd og totalt blues i hele legemet.
Har googlet lidt. Med søgeordene: "Tømmermænd og depressiv" og faktisk, er det ikke mig der er noget galt med. Der står, og jeg citerer ordret:

"Alt det kunstige, vi putter i hjernen, har den dejlige bieffekt, at man bagefter betaler ved at få en ned-periode. For når hjernen får tilført et kunstigt stof, så stopper den med at producere det selv. Derfor er det stof væk i hjernen, indtil hjernen selv begynder at producere stoffet igen, og derfor betaler man ofte selv i kraft af depressionslignende følelser,« fortæller Thomas Raab, der er videnskabsskribent og ekspert i hjerner.
Forskning peger i retning af, at de mest interessante stoffer i denne sammenhæng er dopamin og serotonin. Alkohol kan nemlig give en kunstigt øget serotonin og dopaminaktivitet, som umiddelbart får én til at føle sig fantastisk, men som kommer til at mangle i hjernen, når festen er slut".


Det forklarer bare alt.




Godnat.

lørdag den 13. september 2014

Nu skrider jeg i seng

Nå...mit søvnmønster er en lille luder. Skulle op kl. 06:00 i morges (mrm...på en lørdag) og vågnede første gang kl. 04:17. Vendte mig om og blundede til kl. 05:11, hvor jeg så stod op og druknede mig selv i kaffe i stedet.
Ej, men hvad fanden sker der nu for det? Er da virkelig ikke normalt.  Til gengæld havde jeg en voldsomt lækker drøm i nat. Blev kysset så meget i gulvet, at jeg næsten troede det var virkelighed, da jeg vågnede.

Skal drikke vin og nyde musik i aften med yndlingsven. Så inden han kommer, skal jeg vist lige se om jeg kan få sovet en time. (Skal desuden sætte en ekstra time af til at vågne i. Har endnu ikke lært det der middagslur-koncept. Vågner hver eneste gang og bruger mange minutter på at finde ud af hvad jeg hedder, hvor jeg er, hvilken ugedag det er og hvorfor det er så lyst midt om natten).

Dagens optur:
Skide søde kunder til Fiskens Dag her i byen. Har smilet så meget (og helt oprigtigt), at mine gummer nok først bliver fugtige engang i morgen formiddag. Men voldsomt hyggeligt var det.

Dagens bommert:
Var nærmest programmeret til at sige de samme ord. "Hej. Kan jeg friste med en smagsprøve på vores koldtrøgede laks med blablablabla". Gik godt. Lige indtil hoved begynte at glemme nogle ord.
Mødte derfor fremmed mand med et smil og flg. ord: "Hej. Kan jeg friste dig?"

Og det kunne jeg åbenbart. Både på den ene og den anden måde.





torsdag den 11. september 2014

Listehætte

Lykken er:
- at være mor.
- at opdage, at man har et helt glas Magnesia stående. (Det er som om, at der er noget befriende ved tanken om, at man kan få tømt hele systemet.)
- Spiderman-toiletpapir på tilbud i Brugsen. 
- At man er så simpelt indrettet, at man kan glæde sig over toiletpapir med spindelvævsmønster.
- Kaffe med mælk.
- X-Factor UK - Auditions. 


Klamhed er:
- At skrive så uddybende om Magnesia. 
- Mine tånegles aktivitet. Fatter ikke hvordan de kan vokse så hurtigt. 
- Næsebor. Mørke huller midt i ansigtet - foret med hår og slimede ting. 
- Netdoktor.dk. Hader den lorteside! Er altid 14 sygdomme rigere, når jeg har været derinde og snuse.
- Fødder.
- Kombinationen af lort og slim. Mødte en efterladt hundelort på fortovet, som blev humpet af en dræbersnegl. Så kan det da virkelig ikke blive værre. 
- Racisme i alle afskygninger. Også omvendte racister. Dem der er så anti-racistiske, at de uden problemer kan acceptere, at Pia Kjærsgaards personlige kriser bliver brugt mod hende i en kamp for at fremstå som en overskuds-Torben. 

Irritation er:
- At man ikke kan skrive ovenstående, uden at skulle indskyde: "Nej, jeg er ikke vild med Pia Kjærsgaards politiske holdninger, men derfor skal man ikke bruge hendes privatliv mod hende", hvis man vil undgå at blive verbalt overfaldet af en korrekt vigtig-per, som nærmest limer et lille Hitler overskæg fast på ens overlæbe og tvangstatoverer et hagekors på ens overarm.
At skille tingene ad, tak!


Total fiasko er:
At glemme, at jeg ikke kan tåle æggemadder. At spise en æggemad. At skide en æggemad ud med svedperler på panden og koldsved på ryggen - og at gå i bad og finde et stykke hårdkogt æg i bh'en. Alt sammen på samme dag. 

Ubehag er:
- At vågne med alt for åben mund og ømme kæbemuskler - og at være indehaver af 1 stk. lufttørret lever. (Hvorfor kan jeg ikke bare sove normalt med lukket mund?)
- Æggemadsuddrivelser. Helt alvorligt; det kan slå enhver hæmoride ihjel. 
- At tjekke ens aktivitet på JustEat.
- Ens nøgne spejlbillede. (Åh af hjertet tak kære udlejer for at montere et 100" spejl på badeværelset).
- Mette Frederiksen.

onsdag den 10. september 2014

Åh, jeg bliver så træt! (Noget om muslimsk kvinde Vs. Pia K)

På min Facebook er der blevet delt en status, skrevet af en muslimsk kvinde, som gerne vil give Pia Kjærsgaard et knus, når hun møder hende.

"Hvis jeg igen en dag møder Pia, vil jeg se udover hendes mange års hetz, nedgørelse og splid, og give hende et velment, varmt & kærligt kram. Der er årsagsforklaringer til et menneskeligt underskud. Lad os forsøge at møde underskud med overskud."

Og udover et påklistret sandt citat af Mandela, er der så også vedhæftet et link til en artikel på Ekstra Bladet, omhandlende Pias manglende tilstedeværelse til sin mors begravelse.

Altså...jeg sidder sgu og får en led smag i munden og en fornemmelse af, at nogen forsøger at hente pluspoint på bekostning af andres sorger/kriser.
Jeg er ikke enig med Pia K. og hendes politiske synspunkter. Men skil lige tingene ad. Og hvis man vil udøse overskud, er det sgu for let at bruge Pias private kriser mod hende.
Det virker klamt og påtaget og faktisk ret nedladende og arrogant. Som et længe ventet påskud til at "slå igen". Dog pakket ind i glanspapir.

Jeg kunne tage fejl. Bestemt. Det er set så tit. Men dette er i mine øjne omvendt psykologi og som tidl. skrevet: En billig og ussel måde at høste positiv omtale på i kampen mellem Pia og muslimerne.

Bleh!




tirsdag den 9. september 2014

Forsmået og krænket "Mini-Muh"

Jeg er god til at finde noget at brokke mig over. Fantastisk god. Og jeg skammer mig ikke engang over det.
For kunsten er at gøre det på en måde, som ikke forpester andres liv.
Så derfor kommer det meste af mit brok herind. På den måde får jeg filtreret og fordøjet min hverdag, og skåner dermed mine nærmeste opgivelser. Det er langt at foretrække fremfor personener, som er energivampyrer, og som stort set ikke kan åbne munden, uden at brokke sig.

Det kan sgu da umuligt være sundt? Og burde det ikke sige dem et eller andet, når de for 23. gang på en uge, føler at det er alle andre der er noget galt med?

Så jeg brokker mig herinde, og kan derfor nogenlunde skåne mine omgivelser. Nogenlunde. Ingen grund til at skræmme dem og blive manisk optimist.

Dagens brok:

- Briller er gået i stykker. Skyldes sikkert slitage fordi jeg falder i søvn med dem på, og vågner midt om natten med halvdelen af stellet mast ind i kraniet.

- Hår er gået ud. Må have fundet en der vil give mig hovedbundsmassage.

- Er i underskud af sex. Gider bare ikke. Men savner det. Pokkers til dilemma.

- Magter virkelig ikke mennesker, som skifter holdning, som vinden blæser. Og som ikke tager det der med aftaler så alvorligt.

- Magter ikke regeringen. Og selv om jeg på ingen måde bifalder de ord, som den mand har kaldt Mette Fredriksen, må jeg jo give ham ret. Hun ER den grimmeste ulv i de grimmeste fåreklæder, jeg længe har set.

- Synes ikke, at vi skal være ligeglade, hvis folk med mørkere hud føler sig diskrimineret. Men luk nu lige lidt med Pippi-hysteriet.
Ender jo med, at man ikke må kalde "Mini-Muh" for "Mini-Muh", fordi det støder en ko med vækstproblemer.