fredag den 28. marts 2014

Hvor fanden er jeg henne? (En beretning om stedsans)

Dagens levering til kunderne var lidt ud over det sædvanlige. Første destination: Ans.

Gik godt. Gik glimrende. Fandt derud uden problemer. (Okay, havde gps med, men musikken var så høj, at jeg ikke kunne høre, hvad kosten sagde).

Næste destination: Lemming.


Lemming!


Lorte Lemming! Hvor alt glider sammen i én stor intethed af marker og asfalterede skovstier, som de kalder veje.

Fandt uden problemer kunden. Men så gik det ellers galt. Og når man kører rundt i ingenting...













og konstant støder til en blind vej, en skov, et buskads eller en spærret vej, og når man på ingen måde aner hvor helvede man er henne, og hvor man ikke helt er klar over, om lortestedet generelt bare SER sådan ud over hele linjen, eller om man kører i ring, så er det virkelig ikke helende på spændingshovedpinen, at denne lorte lampe lyser...





På et tidspunkt holdt jeg på en gårdsplads...


???


En gårdsplads. I midten af absolut ingenting. Vejen jeg kørte på, endte simpelthen midt på en gårdsplads.


???

Der var jeg sgu ved at begynde at græde. Må jeg indrømme. Men langt om længe, så jeg denne bygning i horisonten...(billede lånt af Google - fløj trods alt ikke i firmabilen)...




Og så fandt jeg ud af labyrinten og kunne komme frem til næste kunde. Og for jer der ikke kender Silkeborg og lorte Lemming, har jeg indsat et kort som kan illustrere, hvor helt gennemført elendig min stedsans er. (Klik på billedet for at forstørre)



Nu skrider jeg i Netto. Der kan jeg trods alt finde hen.