lørdag den 11. januar 2014

Jamen, så lad mig dog sove

Typisk. Da jeg kom hjem fra arbejde, var jeg klar til at sove.
Og nu, hvor klokken er i morgen, er jeg alt for vågen.
For pokker, skal ligesom på arbejde om ikke ret mange timer. Grrr.

Har moslet rundt i sengen og har forsøgt at skabe en krop af nabodynen, som jeg kan putte mig ind til. Fungerer ikke ret godt. Mangler ligesom de der underarme der holder om, og som jeg kan kysse, nusse og snave på.
"Kroppen" klasker desuden sammen hele tiden.

Egentlig nyder jeg at have en seng for mig selv. Og det der med at date og lede efter en kæreste, orker jeg ikke. At starte helt fra bunden med en vildtfremmed og rende rundt og være en lidt for perfekt udgave af sig selv...nej tak. Ellers tak. Det er ikke min stil.
Fik en besked på facebook fra en mand, som også har skrevet til mig for fire år siden.
Hvor desperat kan man være? "Nå, jeg prøver sgu lige igen. Måske hun vil nu".
Han ligner desuden en der godt kunne være kamphundsejer og som spiser hamsterbørn til morgenmad.

Ej men nej, så stop da. Og send i stedet en blød skør mand i min retning. Med humor. Og intellekt. Og uden små børn. Tak og mange tak.

Nå...snupper en plus og minusliste over singlelivet.

Plus:
- Seng helt for mig selv.
- Frihed til at flirte.
- Ingen latterlig sport eller "de-unge-på-fyrre" programmer på tv'et.
- youporn.com
- Følelsen af fryd over alenetid.
- Ingen dårlig samvittighed over at man spiller skuespil.
- Eller simulerer.
- At det faktisk føles rart.

Minus:
- Ingen regelmæssig sex.
- Ingen inderlige kys. (Fååårk, hvor jeg savner det).
- Ingen at ligge på sofaen med og se film og halvsove og forsikre om, "at man altså bare ikke sover overhovedet".
- Ingen at drikke sig spontant tipsy med i vin og bagefter enten falde i søvn med blå tænder og rødvinsklatter i mundvigen, eller forføre beskidt og bagefter falde i søvn med andre klatter i mundvigen.