For i smukke Silkeborg...mellem søer, bøgetræer, tudende floddamper og pisseflot natur, sidder der også en flok mennesker m. en sær mentalitet: "Du må ikke være anderledes".
Og det har jeg sgu altid været...Har aldrig rigtig været en del af stereotypen på indbyggerne, og bliver det aldrig.
Byen ER dejlig. Ingen tvivl om det. Men for fanden hvor kan der gå Korsbæk i den. Og det er vand på min mølle, når jeg skriver mine klummer. Jeg ved lige nøjagtig hvad jeg skal skrive for at ramme.
Så det gør jeg selvfølgelig. I yderst censureret udgave dog.
Jeg er Mads Skjern.
Der sidder nogle bøvhoveder derinde og skriver kommentarer. Og føler sig vigtige. Og alt imens de brokker sig over alt nyt der sker på siden, så leger de Sherlock Holmes. Seneste konspirationsteori er at jeg er journalist på avisen - undercover. Som på ynkelig vis forsøger at trække yngre klientel til.
Ynkelig? Bwahahaha...man elsker dem næsten. Har sådan en kriblen i fingrene efter at påpege, at deres lixtal fandeme er det mest ynkelige. Men efter rådgivning fra en der har en del mere erfaring end mig, har jeg valgt at lade være.
Og altså...det er jo en kompliment faktisk. At de tror jeg er journalist. Og deres provinsielle brægen er jo udelukkende benzin på min Puch Maxi. Det er jo (ironisk nok) det der giver mig endnu mere lyst til at skrive. Det ville være gudsjammerligt kedeligt, hvis der ingen modreaktioner var.
Fandeme godt de ikke ved det...Og hvis de vidste at redaktion og ynglingsjournalist sendte mig "medicin" da jeg var døden nær af influenza, ville de sgu da gå helt i selvsving og samles foran Føtex på torvet i blodtørstige protester, mens Lars Lilholt gav et lille nummer i baggrunden.
