tirsdag den 5. februar 2013

Idioter i Junglen

Ej men for helvede...jeg nægter simpelthen at tro på, at det ikke er skuespil blandt deltagerne i Divaer i Junglen.
Hvad sker der for Frederik Fedthår Fetterlein? I gårsdagens episode skulle de gennem en historiequiz på 2. klassesniveau. Hvad skete først? Første mand på månen, bikiniens opfindelse, Titanics forlis og Berlinmurens fald.
Nu ved jeg ikke hvor mange tennisbolde Hr. Fedthår er blevet ramt af i hovedet, men ét eller andet er der sgu sket. Fjolset insisterede på, at Berlinsmurens fald fandt sted før Titanics forlis.
Flot. Fjols. Det er sgu ret godt gået, at den skulle være blevet revet ned allerede inden 1. verdenskrig overhovedet var startet. Og før der overhovedet var tænkt på 2. verdenskrig. Ej men, er hårvoksen gledet ned gennem kraniet på ham?

Nå...der er stille i hytten. Begge teenagere har gang i computerne (skal virkelig have indført restriktioner efter den skide el-regning). Og G. er kørt til noget foredrag.
Han hev mig med i bilen tidligere i dag. Fordi han skulle have den synet. Og fordi han mener at synsmændene er mere medgørelige, hvis det er en kvinde der kommer.
Sidste gang insisterede han på at jeg skulle sætte ham af i nabolaget, fordi "det ødelagde chancerne, hvis jeg ikke kom alene".
Har efterhånden kørt et par biler til syn. Dog uden den påklædning, som G. mente jeg skulle iføre mig. (Tysk ølpige-kostume/Heidi dragt).
Spillede til gengæld vanvittig dum (var ikke svært) begge gange.
Første gang var en bragende succes. Mens den ene synsmand var i gang, sad jeg og drak kaffe m. den anden.
Anden gang; knap så stor en succes. Bjarnebilen blev ikke synet. Men til gengæld var synsmænd voldsomt søde, og nærmest kede af at de ikke kunne syne den. Blev kaldt hen under bilen, og så startede den søde, og pædagogiske forklaring:
"Altså...kan du se det hul der? (OM jeg kunne). Normalt ville jeg gerne syne den, men hullet sidder for tæt på noget der kaldes en styrearm. Og det er ikke så godt. Men hvis du kan få en til at svejse hullet, så skal den nok blive synet næste gang".

Nårrhhh...det var sgu da kært <3


Hov...Projekt Margarinebjerg forresten...Fem kilo er det blevet til. Altså tabt. Det svarer sikkert til højre kind. Men det er da trods alt fremgang. Mange bække små, bliver til stor (friture) å.

- Ellers ikke så meget nyt. Job går fantastisk, men nu er jeg så også velsignet m. to snuttegøjer som gør det hele skide hyggeligt.
- Døjer stadig m. Plantar fasciitis, og ligner mere og mere en der har fået monteret to træben.
- Venter stadig (!!!) på afgørelse på fleksjob. (Flæksjop).
- Er stadig afhængig af Imogas.
- Flashede røv på arbejde i går. Kjole stak af. Op mod nakken. Og når den først har passeret røven, er der ligesom ingen vej tilbage. Kan ikke overskue at tænke på, hvor mange der har set det. Men skal virkelig stoppe m. at gå m. strømpebukser m. kile.


- Har spottet en koloni af hvide hår i hovedbund.