Breaking News.

For helvede. Så åd man lige en halv pose tomatskruer. Hvor var min rygrad?
"Ej, æv...jeg taber mig ikke pt." No shit, Sherlock?
Så nu har jeg taget konsekvensen og kylet det usunde i skraldespanden. Mast det ned i halve bagte kartofler og slattens salataffald, så jeg ikke fristes til at gå ud og grave det op.
Jeg skal tilbage til at skrive slankedagbog. For det forpligter ligesom. Så det vil jeg begynde på herinde fra på mandag. (Som i øvrigt bliver herregod rent motionsmæssigt. Jeg har tilmeldt mig en gang hurtigtrav rundt om en sø.)

Jeg mangler ni kilo. Herregud...kom nu i gang, din lille rødhårede tønde. Du har tabt lidt over 20 kilo so far. Så kan du også smide de sidste. Yes! Jeg har det jo ikke engang godt med at spise usundt.
Nå men...skaden er sket og resten ligger blandt snasket affald. Og som et plaster på såret, så har jeg levet ekstremt sundt sidste uge med maks 1200 kalorier. Så der er ingen grund til at græde over fordøjede tomatskruer.

Live update fra kælderen: Intet nyt. Min lille skat sover.
Live update fra stuen: Har lige set en film. Wind Chill. I guder en gang lort. Coveret lovede ellers godt. En ung kvinde der så yderst angst ud i en iset bil.

Gråstænkt er nede.

Ja, så blev min elskede kæreste ramt af mandeinfluenzaen. Jeg vågnede i morges, vendte mig i sengen mod ham og blev mødt af et par trætte sygdomsramte øjne, som kiggede afkræftet på mig, mens en svag stemme sagde: Jeg har det rigtig skidt. Så ved man det er alvor.
Så jeg nussede ham blidt på kinden, gav ham to x Pamol 500 mg og beordrede ham sengeliggende.
Og så var jeg ude af soveværelset på ægte 'meeep meeep' roadrunner facon. Man er vel hypokonder.
Nu sidder jeg i den ene stue. Under gulvbrædderne og gulvet, ligger Gråstænkt så og hoster dernede. Og jeg kan næsten se virus stige op mellem gulvbrædderne. Overvejer at hente et viskestykke og lave en Michael Jackson.

Og hvad skal jeg nu lave? Jeg kan ligesom fornemme, at dagen i dag foregår på to etager.
Jeg overvejer lidt at køre på planteskole. Jeg elsker at stå med en flettet kurv med hank og fylde den med blomster. Så føler jeg mig lidt ligesom en figur i en Morten Korch film. Og så hjem og plante krukker ude på terrandaen.
Og 1½ måned senere, står der så en masse krukker med visne gevækster...

Jeg kunne også lige starte med at smide mig på sofaen en times tid. Det har været en travl nat. Jeg har både samlet en rallybil og været til modeshow på en kirkegård.

Raindrops on roses and whiskers on kittens...

Holder lige pause i projekt make-up. Det går ikke så godt i dag. Nu har jeg to gange tabt mascaraen ned på min kind og tværet den ud, så jeg havde fartstriber på kindbenene.
Jeg kom bare lige i tanke om, at mit sidste indlæg herinde var eddikesurt. Sådan skal det ikke opfattes. For jeg er faktisk i et strålende humør i dag. Og det er jeg jo blandt andet fordi jeg ikke brænder inde med noget.
Og der er jo masser af ting jeg godt kan lide. Som f.eks. Anne-Grethe Bjarup Riis og italiensk salat fra delikatessen i Rema 1000 til kr. 9,95.

Ting der undrer mig på Facebook.

1: Folk der lufter deres beskidte vasketøj. Som f.eks. en statusopdatering i stil med: "Nå...så havde man fødselsdag og havde inviteret vennerne på besøg. Og kom der nogen? Nej!! Hold kæft hvor er jeg skuffet over jer, Tina og Karen. I er godt nok usle venner. Hvordan kan jeres familie være vigtige end mig? Det var jo mig og ikke dem der trøstede jer, da jeres kærester var jer utro med heppekorspigerne."
Og så kører den ellers derud af med sure kommentarer og fæle afsløringer fra hhv. Tina, Karen, facebookindehaveren og Tina og Karens kærester.
Ti nu stille og tag den der i privaten. Vi andre sidder og krummer tæer.

2: Dramaopdateringer. Som f.eks.: "Årh nej! Jeg kan ikke fatte det. Det er skrækkeligt! Hvad SKAL jeg dog gøre? Er helt ved siden af mig selv. Puha puha puha!", hvorefter vedkommende svarer: "Jeg har IKKE lyst til at tale om det", når folk spørger hvad der er galt.
Jamen for pokker...så hold dog op eller indrøm, at du savner opmærksomhed.

3: Folk der smider et billede op af dem selv med kommentaren: "Ej men, altzå...jeg er bare 2talt grim, lizzom."
Ej, men det mener du jo ikke, vel? Ellers havde du jo ikke uploadet det der billede med push-up bh'en, 72 lag mascara og 891 gram lipgloss på dine udadvendte læber.

4: Mig selv.

5: Folk der kyler amerikanske moraliserende tårevædede videoer om en mand der mangler begge arme, ben og 3 ribben, men som på trods af det stadig er avisbud og kuglestøder, op på deres væg med følgeteksten: "Ja, så kan I godt stoppe med at brokke jer over jeres hverdagsproblemer. Denne mand har bevaret livsgnisten!! Dette er en inspirations for os alle!!"
Øhh, nej? Jeg er da udmærket klar over at der altid findes mennesker derude i verden, som har større problemer end mig. Men det fjerner jo ikke mit problem, vel? Desuden skal du da virkelig ikke negligere andre menneskers problemer med den der følelsespornovideo.

6: Folk der har uheld i kærligheden og/eller folk der seriedater desperat og intenst og som derfor konstant reklamerer med hhv: "Bjarne er i et forhold" - "Barne er single" - "Bjarne er i et forhold" - "Bjarne er single".

7: Folk der opretter facebookprofiler til deres 2½ måned gamle datter Persille Vichtohria Anastazia Zofia Hansen.

8: Folk der opretter profiler til deres 8 årige puddel, Uffe.

Happy Friday.

I dag er det Happy Friday. Også kendt som: Dagen hvor man må synde. Dagen, som jeg har talt ned til siden sidste fredag. Yippekayeh-Motherfucker. Der skal fyldes e-numre i svælget! Jeg ER allerede i gang med at planlægge dagens indkøb, i skrivende stund. Come to mama.
Og fra i morgen er der så nye boller på suppen. Fedtfri boller. For jeg har altså et mål der skal nåes. Så der skal sættes hårdt ind. Men jeg glæder mig. For det er en fed (tøhø) investering i sig selv. Og jeg er altså ret vild med at se tallene dale på vægen. Så jeg skal lige give den en ekstra skalle med motionen. Allerhelst ville jeg jo gerne kunne løbe, men jeg ved endnu ikke, om det er at udfordre tyngdekraften lige lovlig meget? Men jeg har et slutmål der skal nåes inden sommerferien. Det der svarer til vægten af 18 pakker stegemargarine. Eller det der svarer til vægten af min venstre balle.
Men af, det skal de skide kilo. Og det kommer de.

Men i dag skal jeg i Føtex' bland-selv-afdeling. På med plastikhandsken og ned i godterne. Jeg overvejer at tage en ny kjole på i dagens anledning.

Eeew eew eeeeeew!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har et svagt punkt for Gul og Gratis og de mange sære sælgere derinde. Det er fantastisk hvor mange penge folk tror de kan få for deres lort, flædersofaer og grimme staldvinduespejle. Men jeg havde i min naivitet sgu ikke regnet med, at der ville være nogle hits da jeg støvsugede siden for dildoer der ikke var helt nye. (Hvem vil dog det hele taget købe sådan noget derinde? Det svarer jo til at købe et hus ubeset af Låsby Svendsen).

Men ad ad ad! Hvor er det dog en klam annonce. Hvem køber sådan noget?

I am the listing queen, young and sweet. Only 36...Part I.

Helt tilbage i de spæde 90'ere har jeg brugt at skrive lister over ting jeg elsker, hader, undrer mig over, osv. Et hurtigt kig i min dagbog fra dengang, viser tydeligt at jeg allerede som 13 årig var vild med lister.
Og det er jeg stadig. Man får ligesom hurtigt og effektivt tingene ud - sort på hvidt. Wham Bam...ikke noget pakken ind i vat der.
Dagens liste går på ting som jeg elsker at føle afsky for. Er I klar?

¤ Lou Lou parfumen. Føj-for-satan. Nu har jeg aldrig været i Polen, men jeg forestiller mig, at det er sådan de polske mandlige prostituerede stinker. Ew ew ew, det danske militær burde bruge det som torturmiddel. (For vi bruger jo nemlig helt vildt meget tortur her i landet)

¤ Old Spice deodoranten. Det er ondskab på spraydåse.

¤ Hjemmeværnet. Ja, den SKAL med. Forklaring unødvendig. De er bare nogle hjernedøde idioter.

¤ Lars Lilholt. Jeg har sagt det 72 gange tidligere og jeg siger det gerne igen: Han ligner noget der bor på havets bund. Og hans sange er ulidelige. (Jeg er godt klar over at jeg træder over en grim grænse her. For her i Silkeborg står det næsten skrevet mellem linierne: Du SKAL elske din Lars Lilholt, thi han er barn af byen.

¤ Mænd og kvinder der tager billeder af dem selv bag rattet i deres bil - med solbriller på i str. 56", som får dem til at ligne fluer, og derefter smækker billedet på deres profil på Facebook eller datingsider. Ej men, hvorfor? Hvornår blev det tiltrækkende at være en Kenned/Conny?

¤ Wunderbaum. Aber warum? Hvorfor vil man frivilligt have bilen til at stinke af død polsk mandlig prostitueret, med mindre man er retsmediciner og derfor med ødelagt lugtesans?

¤ Frikadeller uden løg. Mrrmm....not! Helt ærligt, hvis man ikke kan lide løg, så skal man lave en karbonade i stedet. (Eller krebinet hvis man er sjællænder). Man skal ikke kalde ting noget de ikke er. Det er synd for dellen. Jeg steger altså heller ikke bacon og lægger det på en pande med purløg og tomater og kalder det en æggekage, fordi jeg ikke kan lide æg.

¤ Frikalet. Ingen forklaring nødvendig.

¤ Jensens Favorit/Whiskeysauce. Jeg ved ikke hvorfor den ene hedder Favorit og den anden Whiskey, for de smager ens. Tomatpure, fløde og sukker. Og så har whiskeyen muligvis fået et par dråber whiskeyessens.

¤ Mandelessens i Risalamande. Føj! Hvorfor? Det smager som noget man kan blande sammen i "Den Lille Kemiker". Hvad har almindelige normale mandler gjort?

¤ Kold kaffe. Som jeg sidder med nu, efter at have færdiggjort min liste. Så det må være mit tegn til at smutte i køkkenet.

Kys nu følelserne.

Jeg er virkelig ikke glad for hippidihoppydihappy mennesker, som mener at deres lod her i livet, er at være påtaget optimistisk og kvalmende moralsk.
I kender godt typen. De mener at "alt sker med meeeening (de taler meget langsomt og tydeligt), når en ny døøøør lukkes, så ååååbnes en ny og nederlag gør stærk!! (Det sidste siger de med en knyttet sejsnæve og et selvtilfreds smil).
Jeg kan ikke klare dem. For en ting er at de er sådan, noget andet er når de vifter med den moralske pegefinger, hvis man ytrer utilfredshed over noget. "Ej, nu skal du stoppe med at klaaage over vejret. Ja, det er 49 grader i skyyyyggen, men nu skal vi jo nyyyde det gode vejr, mens vi haaar det."

Hold nu din kæft! Hvis du virkelig er så meget i kontakt med dine følelser, så burde du jo netop hylde samtlige følelser. For ved du hvad? Det er ikke kun de negative følelser der kan være belastende for andre at høre på. Det kan de positive også, hvis det bliver belærende, moraliserende og påtaget.
Alle følelser er okay at føle. Kunsten er at kunne administrere de følelser, så de ikke bliver ødelæggende for os selv og andre og så det ikke bliver en selvopfyldende profeti.

Så det er naturligt at være glad for 49 grader og en svag vind fra syd. Og det er naturligt at være irriteret over ingen vind og saunavarme. Bare man ikke forpester og belærer andre pga. deres mening.
Det er også naturligt at blive trist over at ens marsvin dør. Men det er ikke sundt at sylte sorgen. Og det er bestemt heller ikke sundt at købe et nyt marsvin og derefter udelukkende gå og forberede sig på, at det dør.
Et nederlag på jobbet, gør bestemt ikke automatisk et menneske stærkt. Tværtimod kan personen blive skrøbelig efter efter nederlagets størrelse. Og det er også okay. Det er helt okay at være menneske og reagere på følelserne. Men det er ikke okay at bringe en semi-permanent dårlig stemning med sig og trække andre med ned. Man har et ansvar over for sig selv og hvis livet gør alt for ondt eller hvis problemerne bare hober sig op, så har man et ansvar for at få rettet op på dem eller i det mindste få sorteret i dem. Man kan ikke bare lade stå til og vente på at andre kommer og ordner det. Men man kan bede om hjælp og få fire hænder i stedet for to hænder til at hjælpe.


Så kys nu følelserne og omfavn dem og giv dem den opmærksom de fortjener. Men lad være med at adoptere dem.

Anstalten.

Hmm. Censureret.

Sukkerafhængighed.

Jeg er fandeme så træt af sukker!

Jeg er lige stoppet med at ryge for en måned siden og faktisk var det lettere at klare nikotinabstinenserne end det er at klare sukkerabstinenser.
Det er jo et monster der for evigt har valgt at campere i ens krop. I perioder sover den, men så snart man nipper til lidt sukker, så vågner den med et brøl og så raserer den ens sind og krop den næste uges tid. Verdammt.

Jeg har lagt min livsstil om. Og det er det bedste jeg længe har gjort for mig selv.
Siden oktober har jeg tabt 20 kg. og virkelig virkelig mange centimeter om taljen og hofterne. Det er så skønt med skønt på at være sluppet af med en del af Haribo-dellerne.
Hver fredag er Happy Friday. Dvs.: Der må jeg synde. Og jeg lever for fredagene!
Det er akkurat som et barn der glæder sig til juleaften. Jeg tæller dage ned og i løbet af ugen planlægger jeg hvad jeg skal spise fredag aften.
Lørdag og søndag er jeg så halvdårlig og ultrasølle. Der rusker sukkermonstret i hver eneste nerve i kroppen.

Det er så ynkeligt. Virkelig ynkeligt at man kan reagere sådan overfor slik og kager. Jeg står og snuser til alt det jeg ikke må få. Og jeg sender lange bedende blikke til børnenes slik. (Ja, her i huset må de to teenagebørn godt spise slik både fredag og lørdag. Indsæt selv gyserfilmslyd).
Jeg tager mig selv i at knurre af kæresten, når han læner sig tilbage i sofaen og kører chokolade, is eller kage ind.

Men jeg holder ved. Nu har jeg lige haft en periode, hvor jeg fik flikket nogle VIRKELIG gode undskyldninger sammen, som jeg fandt utrolig gangbare, da jeg skulle retfærdiggøre at jeg spiste usundt på alle andre dage end Happy Friday.
Men jeg vil jo ikke være fed. Og jeg vil jo gerne være sund. Og have talje og kraveben og lår der holder sig over knæskallerne.
Så jeg er klar igen. Fit for fight. Og så rækker jeg (savlende) tunge af drømmekagen i køkkenet og giver den fingeren og hvisker: "Vi ses på fredag, skat."

Dagens tilfældige liste.

Skal fandeme lette røven og komme i gang med: At hænge tøj op, vaske tøj, få styr på 19½ kg. tøjbunke af rent tøj, få hjem reddet ude af undtagelsestilstand.

Burde: 1) Gå en tur på 281 km. for at på forhånd forbrænde det slik og rødvin, som jeg har planer om at indtage i aften til X-Factor finale. 2) Fjerne make-up fra i går.

Undrer mig over: 1) Stikkende hår under hage. (?) 2) Liv fra The Voice. Hvem har sat stød til hendes stemme? 3) Min kærestes eks-flirt/kæreste. Hun ligner en der elsker Kandis og billig hårmousse.  Har seriøst sjældent set så grimt Limahl-strithår på dansk kvinde før.

Hader: At være hypokonder. Det er faktisk opslidende.

Finder flg. ufattelig sølle: Hjemmeværnet. Fede klamme magtliderlige og skydeliderlige fjolser med vrangforestillinger om at de er på niveau med B.S Christiansen.

Elsker: Mine dejlige børn, min egen gråstænkt. Og foråret for pokker! Hvornår er der en nabo, som starter plæneklipperen? Jeg trænger så meget til duften af nyslået græs og mos.

Velkommen.

Ja...hej og velkommen til . (Hvem er det jeg forsøger at narre? Der er jo ingen der læser dette blogindlæg. Og da slet ikke på nuværende tidspunkt.)

Hvorfor har jeg valgt en blog? Jo...jeg elsker at skrive. For mig er det en ventil, hvor jeg kan få afløb for mine følelser. Alle mine følelser.
Jeg har altid brugt at skrive mine følelser ud. Eller at bruge musikken til at få sat følelser på plads eller til at sætte ord på. (Ikke min egen musik. Gud forbyde det.)

Det er lidt svært at oprette en blog efter stormvejret om Bitterfissen. Personligt elsker jeg hende. Hun er den ucensurede udgave af mig. Skriver det jeg tænker.
Så da hun satte ord på mine tanker om Medina, var jeg solgt. Kærlighed ved første blik.
Men for at vende tilbage: Det er lidt svært at oprette sig som blogger, når man selv har en bitter side i personligheden. For der skal nok være mange der bliver udråbt som efterabere (skønt ord).
Og lad mig lige slå fast: Jeg forsøger ikke at være andre end mig selv. Jeg er vild med Bitterfissen, men jeg forsøger ikke at være hende. (Det tør jeg ikke og så skarp er jeg ikke). Jeg skriver som jeg altid har gjort. Som mig selv.


Så velkommen til mit liv. Det er roligt, turbulent, rodet, ordentlig og vidunderligt på samme tid.