Der skal nok sidde en del rundt omkring der kender mig, som synes jeg er lidt sær. Eller uheldig.
Og de har helt ret. Men hellere være det, end at være en grå mus, som ikke engang den mest sultne hankat får øje på.
I øvrigt har vi da allesammen krummelurer på vores personlighed, og ikke mindst sære ting vi gør. Som ikke giver mening.
Jeg ved f.eks. godt at jeg er lidt sær, når:
- jeg får ondt af det gamle tv, da det skulle udskiftes m. en fladskærm. Så stod det bare der, stadig fuldt funktionsdygtigt, på gulvet, og kunne mærke, hvordan antennestik blev afmonteret. Og kunne kigge på at en yngre og slankere model overtog dens plads.
- jeg koger ærter, og skal være sikker på at alle ærterne kommer med ud af posen, så der ikke ligger en enkelt tilbage dernede, som ikke bliver kogt sammen m. sine venner.
- jeg altid spiser en vingummibamse ved at starte m. at bide hovedet af. Så den ligesom dør m. det samme. I stedet for at gnave sig op gennem dens lille krop fra fødderne af.
- jeg på offentlige toiletter altid starter m. at rive det første stykke toiletpapir af, og smide det væk. For man ved jo ligesom ikke hvilke hænder der sidst har befamlet det.
- man slipper en sniger under dynen, og på trods af tidligere ildelugtende erfaringer, alligevel lige letter på dynen for at vurdere katastrofens omfang.
- jeg mener, at ulige tal er grimme.
- jeg endnu ikke helt er vokset fra kikset oprydningsmønster, hvor man bare lige kyler rodet ind i et skab/en skuffe, og skynder sig at lukke. Vupti! Så er der sgu gjort rent. Feng Shui ala. Rødhætte.
- jeg mener at mandag, onsdag og fredag er grimme dage. Hvorimod tirsdag, torsdag og lørdag er pæne.
- jeg insisterer på at volumeknappen skal stå på et lige tal.
- jeg læser korrektur på min indkøbsseddel.
- jeg ikke nænner at smide pynteting og andet nips ud. Men i stedet sætter det i kælderen sammen med de andre ting. Så de ikke opdager at de er kasseret. Men bare tror at de er opmagasineret.
Hvilket Gråstænkt i den grad opdagede, da han flyttede ind. Kælderen lignede en moderne losseplads. Og det var ikke uden stik i hjertet, at jeg gik m. til at sortere, og smide ud på genbrugspladsen.
(Hos emsig Kong Skrald, som fandeme tror han er Guds højre hånd. Hvad SKER der for de sure genbrugsansatte? Og deres fobi for sorte sække? Som om jeg kunne finde på at blande mit affald. Ret meget).
