onsdag den 15. august 2012

Hjemmeværnet. Luftens helte?

Nu har de da fået en seriøs hjerneblødning hos voksenspejderne.
Der er besparelser i farvandet over hele linjen, men alligevel vil de små grønne fede mennesker have deres egne flyvere. I ved...ikke små private fly. Nææh nej, de har (endnu engang) fået storhedsvanvid, og har nu ønsker og planer om at få rigtige fly. Så de kan hjælpe til fra oven.
Nej tak! Jeg har mødt adskillige hjemmeværnsfolk, som har haft svært nok ved at skelne mellem højre og venstre, når de med sved i overskægget har stået og svinget med deres lyssværd. Hvordan fanden vil det så ikke se ud i luften?

Kom da for fanden ned på jorden, og bliv der. Bogstaveligt talt. I er en rest fra efterkrigstiden, som har fået lov at overleve på trods af, at I sgu nok ikke er første prioritet, hvis onde udenlanske fjender sniger sig over grænsen. Så tror jeg nok liiiige, at Danmarks befolkning føler sig mest trygge ved at politiet, PET og FE tager over.
Vi HAR flyvende helte i forvejen. Forstå nu for fanden jeres begrænsninger, og lad da være med at gøre jer endnu mere til grin, end I er i forvejen!
Jesus christ!

Jeg har fordomme ad libitum om fjolserne. Nogle af dem er sikkert usande, men jeg ønsker ikke at få manet visse fordomme i jorden. For lad mig pointere endnu engang, at jeg har set hjemmeværnet indefra. Og det var ikke kønt.
En flok magtliderlige fjolser fra ende til anden, som gik mindst lige så meget op i druk og fester, som i at lege røvere og soldater.
En flok spejdere med et selvværd og ego så stort som arealet på deres maveskind.
En flok parodier som havde (og har) et karakteristisk kendetegn i form af at puste brystkassen op til sær størrelse og facon.

Jeg havde ellers bestemt mig for at jeg havde lukket den galde ud om hjemmeværnet, som jeg havde brug for. Men når de kommer vraltende med deres luftkasteller, bliver jeg sgu arrig.
Og når man så læser kommentarene fra hjv'erne til artiklen om dem i Belingske, så smuldrer det da helt. De kan jo knap nok sætte fem ord sammen til en sætning. Og af en eller anden årsag, føler de trang til at pointere deres meninger med ekstra mange udråbstegn.

Vil vædde med at det er syltetøjet fra hindbærsnitten, som er landet på fingrene, hvorefter de klistrer fast til tasterne.