torsdag den 26. juli 2012

Tanker fra en Rødhætte.

Dagens To-Do-Liste:
- Skal have skrevet og sendt klage over Tyskerchef. Idioten har på flere områder overtrådt grænser og på ingen måde passet sit job ordentligt.
- Cykle en tur med teenagesøn.
- Dyste i SongPop Quiz på Facebook.
- Vasketøj ad libitum.
- Kaffe m. veninde?

Nu bliver jeg sgu rasende:
Har lige siddet og googlet lidt. Om ansættelseskrav hos Arriva, når de ansætter buschauffører. "Vi forventer at du kan fremvise en ren straffeattest".
Aha!? Nu er sagen jo den, at en virkelig klam og vammel buschauffør for et par år siden, fulgte efter mig på vej hjem fra byen om natten. Og forsøgte at trænge ind i mit hjem. Og fastholdt mit hoved, og tvang sig til kys. (Føj føj føj).
Sagen endte i retten. Og klammerten blev fundet skyldig.
Så vi kan godt blive enige om, at han umuligt kan have en ren straffeattest, ikke?
Hvorfor helvede kører han så stadig bus?? Jeg kan ikke gå på gaden, uden at han sætter farten ned og overbeglor mig, når han kommer kørende. Selv når jeg går med Gråstænkt, bliver jeg overbegloet. Og det føles væmmeligt. Og faktisk er jeg afskåret fra at kunne køre i bus. Skal da i hvert fald ikke køre med ham.
Hvorfor er han stadig ansat?
Det skider jeg på! Hævnen er sød. Jeg vil finde ud af om hans ansættelse er i orden, eller om de omgåes reglerne.

Nå...:
Nu blev jeg så rasende, at jeg er tæt på at suge plastikcigaret ned i mavesækken. Tror bare jeg går ud og skifter tøj og finder cyklen frem.
Klamme satan.