lørdag den 7. juli 2012

Suk...Hjemmeværnet.

De er fandeme for sjove. Ufrivilligt, of course. Hvis man snuser inde på deres hjemmeside, kan man tydeligt at de forsøger at fremstå som farlige soldater. (Grrrrr).

Her er hvad de siger om dem selv:

Hjemmeværnet er Danmarks største frivillige militære organisation.
Vi stiller vores hjælp til rådighed for hele samfundet, og kan løse opgaver til lands, til vands og i luften. Vi bidrager også til løsningen af forsvarets internationale opgaver.

Jaja, det lyder da meget fornuftigt. Skrappe frivillige dræbersoldater, som helt gratis hjælper landet.
Men først skal man jo optages i spejderkorpset. Og her har de været i Paint for at illustrere processen.




Den synes jeg så ikke holder helt. Og det kan jeg sige med insiderviden. Gu' sætter de ikke sådan en stor proces i gang ved optagelse. For jeg har et unavngivet familiemedlem, som bestemt ikke er gennembagt. Overhovedet. Og han blev uden problemer optaget i Hjemmeværnet. (Og rendte bagefter rundt og pralede stolt med, at "nu fik han våben!")
(Er hjemmeværnskommandolægen så heller ikke rigtig læge? Og hvad fanden laver han? Hosteprøven? Tjekker for sukkersyge, så den nye hjv'er ikke får et insulinchok af hindbærsnitterne?)

Og jeg kan også tegne i Paint. Så her er mit bud:





Nå...Men altså. De praler med deres talent og evner. Og som tidligere nævnt, havde jeg engang en hjv-kæreste, som faktisk helt oprigtigt mente, at der fandtes hjemmeværnssoldater der var bedre end selveste B.S Christiansen.

Så er der bare noget jeg ikke helt forstår... Dette opslag på deres hjemmeside:

"24 er et magisk tal, hvis du ønsker at være aktiv i hjemmeværnet. Det er nemlig det antal timer du som absolut minimum skal deltage i aktiviteter, for at kunne forblive i den aktive styrke.
 
Halvdelen af 2012 er nu gået, og og det betyder at kompagniledelsen kigger ned gennem rækkerne, for at kontrollere hvor langt kompagniets medlemmer er nået med de 24 timer som er minimumskravet til de aktive i hjemmeværnet.
For at kunne forblive i den aktive struktur i Hjemmeværnet, er det lovpligtige krav at du har opnået 24 timers funktionsrelateret tjeneste i løbet af kalenderåret."

24 timer? Om året? Ej, puha...nu tager de pusten fra mig. Sikke et træningsprogram! Man bliver jo helt udmattet ved tanken.


Helt ærligt! Så render der en flok overvægtige mummitrolde rundt i militærtøj og pynter sig med lånte fjer og påstår, at de skal hjælpe Danmark, hvis der opstår en krisesituation. Og så træner de måske maks 24 timer...om året??
Det kan man fandeme ikke tage seriøst.

Men okay, så giver denne video pludselig meget mere mening.






(Der gøres opmærksom på at evt. kommentarer fra voksenspejdere vil blive slettet uden varsel. Vil ikke have virus på min blog).