Kære Tiffany, Julie-Zimone, Sandra, Michelle, Denise, Zofie og andre gæs der er ansat hos Matas.
Undskyld, men MÅ høre: Er det et krav at være totalt blæst for at blive ansat i Matas? Og bliver I ansat samme sted som jeres veninder? Og aner I overhovedet hvad det indebærer at stå i butik? I ved godt at man skal betjene kunder, ikke? Kunder...det er mennesker der køber varer i den butik hvor I arbejder. Det er kunderne som får biksen til at fungere.
Hvor meget tror I man har lyst til at handle hos jer, når man skal stå og lave englehop for at få jeres opmærksomhed, fordi I finder det mere vigtigt at stå og tale privat med veninden/kollegaen?
Og er det ikke muligt at I kan lade være med at se lige så opgivende ud, som hvis man havde lånt jeres kundetoilet og råbt et: "Jeg er fææææææææææææærdig", når man spørger: Undskyld, men kan jeg lige få lidt hjælp her?
Og hvad sker der for jer med jeres viden? Hvis man spørger om noget som I ikke har hørt om før, så står I fandeme og glor med åben mund, som om I er faldet ned fra himlen og som om man har spurgt om hvor den nærmeste "Tøj og Sko" ligger.
I kunne evt. måske spørge ind til hvad der menes i stedet for? Jeg ER klar over, at mange af kunderne muligvis kan nogle ord, som endnu ikke har optrådt i den Søren og Mette og lille Jep bog, som I er ved at pløje jer igennem. Men sådan er livet. Der vil altid være nogen der er klogere end jer.
Og UNDSKYLD at jeg nogle gange kommer ind og tror jeg kan tillade mig at handle hos jer, hvis jeg ikke har make-up på. Eller hvis jeg ikke har mit pæneste tøj på.
Jeg skammer mig. For det er da selvfølgelig helt helt logisk, at jo grimmere man er, jo dårlige service får man. Det er den der Trunte-Logik, som jeg ikke helt mestrer.
Og når jeg glemmer mit Club Matas kort, er det altså kun mig selv det går ud over. Jeg har ikke sparket jeres bedstemor over skinnebenet, så lad da være med at skule til mig og trække vejret tungt gennem næseborene.
Jeg er ikke sur. Jeg er skuffet.
Rødhætte.
