Blev vækket af telefonen ved 01-tiden. Festen var slut, og de ville gerne hjem.
Startede Bjarne og kørte mod destinationen. Min far havde lovet, at de ville stå klar udenfor.
Så da jeg sad ventede i bilen og så min far komme gående alene, fik jeg bange anelser. Og med god grund.
"Kan du ikke lige komme med indenfor? Vi vil gerne sige ordentligt farvel". Arhmen med for pokker, jeg vidste det.
Så står man der med pudemærker på kinden og uglet hår blandt festklædte mennesker, som åbenbart mente, at jeg da lige skulle have natmad med.
Ehm, nej. Mit argument om at jeg havde altså ligget og sovet, blev skudt i sænk med en grammatisk rettelse om, at det altså hed "lagt og sovet". Gad ikke hive dansklæreren op i mig og forklare vedkommende den rette sammenhæng.
Fik sagt ordentligt farvel til værten, og fik proppet fire voksne mennesker ind i bette Bjarne. Onkel + kone kunne ikke få fat i en taxa, og jeg kunne ikke bære at efterlade dem i den mørke krog af byen.
Afsted det gik. Med træt farmand på forsædet, og tre storfnisende personer på bagsædet. og en duft af tysk rastepladstoilet i hele kabinen. Men de var fandeme søde. Og ufrivillig sjove. Og de tog det pænt, da jeg overså et vejbump med 80 km/t. Troede fandeme at de var røget ud gennem taget.
Efter en omvej (jeg ejer egentlig ikke stedsans), fik jeg afleveret første par. Og kort tid efter det sidste. Og så kunne jeg begive mig hjemad igen gennem det virkelig mørke landskab. Efter min kære far havde vist mig, hvordan jeg kunne slå det lange lys til (nu har jeg så også kun ejet Bjarne i 1½ år...men bedre sent end aldrig), kunne jeg begive mig hjem i mørket. (For her i kommunen slukker man nemlig gadelygterne om natten. Det er fandeme for latterligt. Hej hej voldtægtsmand og tyv. Nu får I lige serveret de bedste arbejdsbetingelser. Folk burde sagsøge kommunen, hvis de blev udsat for noget.).
Men dejligt at jeg endelig kunne håndere fjernlyset, uden at skulle holde pinden manuelt ind. Faktisk svært, når man samtidig skal køre. Fik aktiveret blinklyset i tide og utide, fordi venstre hånd skulle holde pind inde, samtidig med at den skulle holde på rattet. Pisse besværligt.
Og når man kommer hjem, er man jo selvfølgelig frisk som strejfende hankat. Så først efter 1½ time, kunne jeg mærke trætheden komme snigende. Så jeg kører på kaffe ad libitum i dag. Overvejer at spise frysetørret kaffe direkte fra glasset med en ske.
