Heldigvis er der gratis massageordning på job, og den havde jeg voldsomt brug for i dag.
Begyndte i fredags at få snurrende sovende venstre hånd. Og hypokonder som man jo er, valgte jeg med det samme at få en graverende mistanke om et angreb af borrelia. Stod nærmest limet foran badeværelsesspejl, og kiggede efter begyndende hængende mundvige og ansigtslammelser.
De udeblev dog. Ansigt var lige så grimt som det plejer at være.
Fik jo så massage i dag. Han startede med skuldrene, og jeg lå imens med hoved i hul og beundrede hans ergonomiske sko med fint bundet sløjfe. Faktisk var det skide behageligt.
Lige indtil han gik i gang med at massere min arm. Min første bekymring var: Nej! Ikke mine mormorarme.
Men snart glemte jeg alt om hængende fedtdepoter under udfordrede hudområder.
I G-U-D-E-R, en smerte. Anede slet ikke at jeg havde spændte muskler der. (Anede knap nok at jeg havde muskler der). Og så grinede han fandeme bare. Men okay, jeg lød nok også som en kalkun i smerte. Arme mennesker i mødelokale ved siden af. Rummene er slet ikke lydisoleret. Hvilket ellers normalt passer mit nysgerrige væsen ganske glimrende. Det er ikke småting jeg har hørt gennem tiden.
Men lige i dag ønskede jeg mig godt nok et lydisoleret rum.
Dog skal det siges, at sovende fornemmelse i hånd er blevet mindre. Til gengæld har jeg massøren mistænkt for at have brugt en Old Spice massageolie. Jeg sidder bare her og stinker af mand. :/
I morgen skal vi til årlig familietradition i Gråstænks familie. Alle medbringer kage til fælles kagebord, og salater til fælles salatbord.
Bønnesalaten og humus laver jeg i morgen tidlig. Men har lånt faciliteter i køkkenet i dag, og har fået bagt brunsviger og sindssyg mange madbrød. Det går ALTID galt, når jeg bager. "For der skal virkelig ikke mangle noget!"
Det gør der så heller ikke. Har bagt madbrød nok til at mætte Merete Kasten + resten af holdet fra Livet er fedt.
Bemærk de rigelige mængder snask på brunsviger. Heller ikke der skal der mangle noget.
