Jeg trækker vejret. Er begyndt at føle mig ædru igen, men har fandeme også svedt uhyggelige mængder alkohol ud. Ligner fra visse vinkler Bjarne Liller. (Er han egentlig død?) Og har haft kropslugt som Albansk herretoilet. (Husker da egentlig også noget med at jeg trådte forkert i nat og lavede en bevægelse, som fik ølkruset til at hoppe og aflevere indhold i halvdelen af ansigtet.)
Fik gavekort fra yndlingschef til fodbehandling. Yes! Vil vædde med at foddame efter endt behandling, udtaler til Midtjyllands Avis: "Det går bedre nu. Efter tre operationer i øjet, har de reddet 82 pct. af synet, og de fik opereret neglestykket ud. Men der er jo en erhversrisiko man løber, når man renser hove".
Har crashet Føtex med Gråstænkt og to x teenagedøtre. Det tog mig også kun 2½ time på sofaen med hånden begravet i chipspose og indtagelse af vand i en mængde der svarer til Gudenåen.
Efter at have travet rundt inde i butikken i et kvarter, tog jeg et hvil. Undrede mig da godt nok over alle de mænd, som kiggede sært på mig. Det var der så en grund til. Vathovedet her, havde nemlig storblomstret Yvonne-bh på, og en hvid tunika over. Tadaa, frit udsyn til 85E, som havde delt sig i fire i dagens anledning.
Nå...resten af dagen er overskuelig.
To x teenagedøtre foreslog hotdogs til aften. Jeg er på! Kan nok godt lige anstrenge mig til at varme brød og pøser.
Gråstænkt er ude. Ved ikke om han er i gården, eller om han er ude at tjekke banearbejdernes arbejde. Teenagesøn er vågnet. Han kom hjem kl. tidligt i morges efter LAN-party, hvor man ikke må sove om natten, for "så tegner de overskæg på en".
Teenagedatter surfer på world wide web, og Gråstænkts ældste har netop lige smækket en æblekage i ovnen. Me like.
Må se om vi kan blive enige om hvilken film vi skal se i aften. Jeg vil gerne se gyser. Det vil Gråstænkt ikke, for "det er så langt ude". Til gengæld vil han gerne se film med lastbil der forvandler sig til robot. For det er nemlig ikke langt ude.
Heldigvis er vi da begge til komedier og psykologiske thrillers.
(Men åh, hvor gad jeg da bare godt ligge på sofaen og køre en Sex and The City marathon på tv'et).
lørdag den 30. juni 2012
Det kunne gå bedre.
Føj! Krop er i undtagelsestilstand. Fik en mindre hjerneblødning i går, og drak mig alt for fuld. Alt for hurtigt. (Og har åbenbart sendt blogindlæg i nat. Kan virkelig ikke huske det)
Har lige siddet og kigget billeder igennem på min telefon. Har åbenbart lånt den ud. Der er i hvert fald mange billeder jeg ikke selv har taget. Ville sådan ønske at jeg kunne vise dem der er af tyskerchefen, men sådan noget må man jo ikke. Han lignede en Teletubbie. Der havde rullet sig i noget græs. Kæft han var grøn. Og grim.
Nå, men vi startede hos mig. Yndlingskolleger og yndlingschef. Stille og roligt. Bare lige noget vin. (Og øl. Og Smirnoff). Og jeg var endnu ikke nået til et stadie hvor jeg var udtværet i ansigtet. (Ikke mere end jeg plejer i hvert fald).
Så kørte Gråstænkt os over på restaurant, hvor aftalen ligesom var at vi skulle have en øl inden vi skulle spise.
Nej.
Tyskerchef var jo fandeme så grådig, at han allerede var gået i gang med at æde. Nå men tak! I skal da endelig ikke vente på os. Og det gjorde de så heller ikke.
Nå, men vi fik spist. Urimelige mængder Sushi og friturestegt kød. Og sådan noget skal jo skylles ned.
Og så begyndte det at gå galt. Og det gik hurtigt.
Har et flashback, hvor yndlingschef og jeg løste verdenssituationen på toilettet. Og hvor jeg på en eller anden måde havde fået metervis af toiletpapir til at sidde urimeligt fast under begge sko. Har også en lille smule ondt i hovedet, fordi jeg vist mistede balancen og slog panden ind i toiletdør.
(Seriøst; jeg viser mig aldrig på den restaurant igen!)
Her er kl. vel omkring 21:00 plus minus, og der er ingen vej tilbage.
Husker svagt gåturen ind mod byen. Svend Svingarm tøffede trofast efter mig og samlede min sko op og hjalp den på plads igen. Og igen. Der var vist også noget med en tysk sang.
Ej men for fanden...kan jo ikke vise mig i den by igen. Nogensinde. Total mental hjerneblødning.
Har flashback til en samtale med fremmede mænd, hvor jeg beklagede mig over tyskerchef.
Nå...men vi fik hørt jazz inde i byen. Og resten står lidt i en tåge. Sluttede i hvert fald aftenen alene med yndlingschef på nærliggende bodega med gammel gammel mand, som fandeme spillede mundharmonika så intenst, at hans øjne var ved at poppe ud af kraniet.
Og så nåede jeg til sidste billede på telefonen. Som jeg har sløret. Men sådan så vi så ud, yndlingschef og jeg, da aftenen nåede til en ende. Ligner en evnesvag med udvidet Hitlerfrisure.
Fatter simpelthen ikke hvorfor jeg ikke bare kan være elegant fuld.
Har lige siddet og kigget billeder igennem på min telefon. Har åbenbart lånt den ud. Der er i hvert fald mange billeder jeg ikke selv har taget. Ville sådan ønske at jeg kunne vise dem der er af tyskerchefen, men sådan noget må man jo ikke. Han lignede en Teletubbie. Der havde rullet sig i noget græs. Kæft han var grøn. Og grim.
Nå, men vi startede hos mig. Yndlingskolleger og yndlingschef. Stille og roligt. Bare lige noget vin. (Og øl. Og Smirnoff). Og jeg var endnu ikke nået til et stadie hvor jeg var udtværet i ansigtet. (Ikke mere end jeg plejer i hvert fald).
Så kørte Gråstænkt os over på restaurant, hvor aftalen ligesom var at vi skulle have en øl inden vi skulle spise.
Nej.
Tyskerchef var jo fandeme så grådig, at han allerede var gået i gang med at æde. Nå men tak! I skal da endelig ikke vente på os. Og det gjorde de så heller ikke.
Nå, men vi fik spist. Urimelige mængder Sushi og friturestegt kød. Og sådan noget skal jo skylles ned.
Og så begyndte det at gå galt. Og det gik hurtigt.
Har et flashback, hvor yndlingschef og jeg løste verdenssituationen på toilettet. Og hvor jeg på en eller anden måde havde fået metervis af toiletpapir til at sidde urimeligt fast under begge sko. Har også en lille smule ondt i hovedet, fordi jeg vist mistede balancen og slog panden ind i toiletdør.
(Seriøst; jeg viser mig aldrig på den restaurant igen!)
Her er kl. vel omkring 21:00 plus minus, og der er ingen vej tilbage.
Husker svagt gåturen ind mod byen. Svend Svingarm tøffede trofast efter mig og samlede min sko op og hjalp den på plads igen. Og igen. Der var vist også noget med en tysk sang.
Ej men for fanden...kan jo ikke vise mig i den by igen. Nogensinde. Total mental hjerneblødning.
Har flashback til en samtale med fremmede mænd, hvor jeg beklagede mig over tyskerchef.
Nå...men vi fik hørt jazz inde i byen. Og resten står lidt i en tåge. Sluttede i hvert fald aftenen alene med yndlingschef på nærliggende bodega med gammel gammel mand, som fandeme spillede mundharmonika så intenst, at hans øjne var ved at poppe ud af kraniet.
Og så nåede jeg til sidste billede på telefonen. Som jeg har sløret. Men sådan så vi så ud, yndlingschef og jeg, da aftenen nåede til en ende. Ligner en evnesvag med udvidet Hitlerfrisure.
Fatter simpelthen ikke hvorfor jeg ikke bare kan være elegant fuld.
fredag den 29. juni 2012
Ekstra Bladet. En skør skør verden.
Kan I huske det blad der var fremme i slutningen af 80'erne? "En Skør Skør Verden".
Sådan er Ekstra Bladet. Det er virkelig journalistik på allerlaveste plan, og de særeste ting de bringer som nyheder.
Bare i dag, har de en artikel om en kvinde der blev limet fast til et toiletsæde på et offentligt toilet.
"Den unavngivne kvinde satte sig ned på toiletsædet i Wayne County Walmart i byen Monticello i Kentucky, og blev først befriet efter omkring 60 minutter.
Heldigvis hørte nogen kvindens råb om hjælp fra toilettet og tilkaldte redningsfolk.
De brugte en hel time til at få toiletbrættet skruet af toilettet, og kvinden blev bragt på skadestuen - angiveligt med toiletsædet fastgjort til sine baller, skriver AzCentral.com."
Fedt! Seriøst, hvis det skete for mig, så ville jeg skifte identitet. Arme mennesker der skulle ind og skrue toiletsædet af mens jeg sad på det. Ville jo kræve et par ekstra hænder til at løfte mine baller op, så¨de kunne komme til skruerne.
Og som om det i sig selv ikke ville være ydmygende nok, så skulle man også fragtes til skadestue med en vis andel af ballerne presset ud gennem brættet.
Og så slutter man lige af med toppen på kransekagen: Op at ligge på alle fire på en briks, mens ukendt antal læger skal afmontere sædet. (Tænk hvis man havde haft diarre eller bare alm. uddrivelse på toilettet? Man kan jo ligesom ikke komme til at tørre sig).
Sådan er Ekstra Bladet. Det er virkelig journalistik på allerlaveste plan, og de særeste ting de bringer som nyheder.
Bare i dag, har de en artikel om en kvinde der blev limet fast til et toiletsæde på et offentligt toilet.
"Den unavngivne kvinde satte sig ned på toiletsædet i Wayne County Walmart i byen Monticello i Kentucky, og blev først befriet efter omkring 60 minutter.
Heldigvis hørte nogen kvindens råb om hjælp fra toilettet og tilkaldte redningsfolk.
De brugte en hel time til at få toiletbrættet skruet af toilettet, og kvinden blev bragt på skadestuen - angiveligt med toiletsædet fastgjort til sine baller, skriver AzCentral.com."
Fedt! Seriøst, hvis det skete for mig, så ville jeg skifte identitet. Arme mennesker der skulle ind og skrue toiletsædet af mens jeg sad på det. Ville jo kræve et par ekstra hænder til at løfte mine baller op, så¨de kunne komme til skruerne.
Og som om det i sig selv ikke ville være ydmygende nok, så skulle man også fragtes til skadestue med en vis andel af ballerne presset ud gennem brættet.
Og så slutter man lige af med toppen på kransekagen: Op at ligge på alle fire på en briks, mens ukendt antal læger skal afmontere sædet. (Tænk hvis man havde haft diarre eller bare alm. uddrivelse på toilettet? Man kan jo ligesom ikke komme til at tørre sig).
Fredagsgrublerier.
Fik sat turbo på i aftes, og gjort rent og startet på projekt 32 kg. vasketøj. Og lokkede Gråstænkt til at støvsuge. Se selv, hvilken fart han skyder.
Så nu skal jeg lige have hældt en balje kaffe ned. Startede dagen tidligt i silende regn og lækker torden med at køre to x teenagere i skole. Sidste skoledag er lig med usund madpakke. Så vi aflagde Spar et visit, hvor der blev købt politisk ukorrekt ind.
Og så var jeg i Føtex. Lige da de åbnede. Så er man fandeme ved at være voksen, når man holder ude på parkeringspladserne fem i åbningstid. Andre mennesker vælter hegn ved Roskilde. Jeg crasher Føtex.
Med et par ferske kyllinger (som på mange måder godt kunne minde om mine balder), og andre nødvendigheder til feltrationen, var jeg videre.
Næste projekt bliver barbering af ben. Kan næsten lave sideskildning. Så overvejer at tage det værste med hårtrimmeren. Tror ikke engang en Super Maxx Razor Lightning Thunder Laser AB-Sving Skraber fra TV-Shop kan pløje sig igennem den pels jeg har anlagt.
Så nu skal jeg lige have hældt en balje kaffe ned. Startede dagen tidligt i silende regn og lækker torden med at køre to x teenagere i skole. Sidste skoledag er lig med usund madpakke. Så vi aflagde Spar et visit, hvor der blev købt politisk ukorrekt ind.
Og så var jeg i Føtex. Lige da de åbnede. Så er man fandeme ved at være voksen, når man holder ude på parkeringspladserne fem i åbningstid. Andre mennesker vælter hegn ved Roskilde. Jeg crasher Føtex.
Med et par ferske kyllinger (som på mange måder godt kunne minde om mine balder), og andre nødvendigheder til feltrationen, var jeg videre.
Næste projekt bliver barbering af ben. Kan næsten lave sideskildning. Så overvejer at tage det værste med hårtrimmeren. Tror ikke engang en Super Maxx Razor Lightning Thunder Laser AB-Sving Skraber fra TV-Shop kan pløje sig igennem den pels jeg har anlagt.
torsdag den 28. juni 2012
Live update fra Casa Rødhætte.
Gråstænkt roder i bil et sted på landet.
Teenagedatter er på værelse bag nedrullede gardiner. Dagslys er stærkt overvurderet.
Teenagesøn snakker bag lukket dør via Skype. (Og jeg lytter næsten ikke)
Og banearbejdere sørger for at jeg får gratis fodmassage. De skifter skinner, og det rumler i hele hytten.
Og jeg er doven. Og det er ikke fordi jeg mangler opgaver.
* Walk-in closet har været under angreb. Der ligger tøj i meterhøje bunker.
* Soveværelse også under angreb. Ligner at hjemmeværnet har holdt øvelse.
* Vasketøjskurv har haft bulimi og glemt at kaste op.
* Terranda ligner noget der er blevet vendt på hovedet.
* Der skal laves mad. (Men kødet er frossent).
* Ben skal barberes. Ikke specielt feminimt når hår stikker ud gennem strømpebukser.
Og så trænger jeg egentlig også til et bad. Perlende Latter gør alt hvad hun kan for at slå fast med syvtommersøm, at hun er tilbage som køkkenchef. Hvilket betyder at hun faktisk er den kvindelige udgave af B.S.
Får ligesom gæster i morgen eftermiddag. Så skal virkelig have styr på hytten. Vi mødes hos mig i morgen, 2 x yndlingskolleger og senere yndlingschef, for ligesom at forberede os mentalt på tysk ædegilde. Et par glas vin må være på sin plads. Sådan lige for at være rustet til at møde diverse diagnoser uden for arbejdstiden.
Svend Svingarm er i tvivl om han kan finde det. Jeg er ikke i tvivl om at vi kan se når han kommer. Hans gangart (flaksende arme) udløser vindstød i trætoppene.
Mivert kommer også. Altså, det siger han at han gør. Men da vi skulle til vinsmagning, meldte han sig også til. Sagde at han sagtens kunne finde vej, for han havde en gps. Han dukkede dog aldrig op, og ugen efter var han ikke på job. Gad vide hvor den gps sendte ham hen?
Ej for helvede, hvor har jeg lyst til at lave en Ctrl. Alt Delete på mig selv.
Teenagedatter er på værelse bag nedrullede gardiner. Dagslys er stærkt overvurderet.
Teenagesøn snakker bag lukket dør via Skype. (Og jeg lytter næsten ikke)
Og banearbejdere sørger for at jeg får gratis fodmassage. De skifter skinner, og det rumler i hele hytten.
Og jeg er doven. Og det er ikke fordi jeg mangler opgaver.
* Walk-in closet har været under angreb. Der ligger tøj i meterhøje bunker.
* Soveværelse også under angreb. Ligner at hjemmeværnet har holdt øvelse.
* Vasketøjskurv har haft bulimi og glemt at kaste op.
* Terranda ligner noget der er blevet vendt på hovedet.
* Der skal laves mad. (Men kødet er frossent).
* Ben skal barberes. Ikke specielt feminimt når hår stikker ud gennem strømpebukser.
Og så trænger jeg egentlig også til et bad. Perlende Latter gør alt hvad hun kan for at slå fast med syvtommersøm, at hun er tilbage som køkkenchef. Hvilket betyder at hun faktisk er den kvindelige udgave af B.S.
Får ligesom gæster i morgen eftermiddag. Så skal virkelig have styr på hytten. Vi mødes hos mig i morgen, 2 x yndlingskolleger og senere yndlingschef, for ligesom at forberede os mentalt på tysk ædegilde. Et par glas vin må være på sin plads. Sådan lige for at være rustet til at møde diverse diagnoser uden for arbejdstiden.
Svend Svingarm er i tvivl om han kan finde det. Jeg er ikke i tvivl om at vi kan se når han kommer. Hans gangart (flaksende arme) udløser vindstød i trætoppene.
Mivert kommer også. Altså, det siger han at han gør. Men da vi skulle til vinsmagning, meldte han sig også til. Sagde at han sagtens kunne finde vej, for han havde en gps. Han dukkede dog aldrig op, og ugen efter var han ikke på job. Gad vide hvor den gps sendte ham hen?
Ej for helvede, hvor har jeg lyst til at lave en Ctrl. Alt Delete på mig selv.
Why do birds suddenly appear?
Everytime you are near. Just like me, they long to be, close to you...
(Flg. kunne passende være soundtracket til tysk optræden i dag)
Nej, I slipper ikke. Så hvis I er trætte af at læse om tyskerchef og anstalt, så vend tilbage en anden dag. Bliver nødt til at få det ud af mit system.
Ganske som forventet, kom han svævende ind i morges på lette trin. Som om han gik på skumfiduser. Og sikken et humør. Tysk stemme var næsten i falset. "Haaaaaaaaaiiiiiiii"
Hold kæft!
Han blev så glad for at se den perlende latter, at jeg ikke engang fik et godmorgen. På den anden side, jeg lider ikke over det. Og er ret sikker på at han glæder sig til at jeg fordufter.
Liebe deutsche Mensch. Das Gefühl beruht auf Gegenseitigkeit. (Kære tyske menneske. Følelsen er gensidig).
Han havde en samtale med yndlingskollega i dag. Hvor han ud af det blå spurgte hende, om hun røg hash?
Was ist das? Hun opfører sig normalt og lidt mere til. Hun er stabil i fremmøde, og er 100 pct. gennembagt.
Hvis nogen skulle være under mistanke for at have røget hjernen væk, så er det sgu da ham.
Jeg ved ikke lige hvad han har gang i? Om det er et led i hans psykoterapeut uddannelse? Helt ærligt og mellem os: Enhver kan sgu da få den uddannelse? Er det ikke næsten et AMU-kursus efterhånden?
Han ville blive en sær en af slagsen. Meget mere sær end den psykiater jeg engang var hos. Vi kan godt blive enige om, at psykiatere tjener kassen, ikke? Derfor undrede det mig voldsomt hvorfor der var huller i gulvtæppet hos hende. Og hvorfor hun havde købt inventaret fra et dødsbo.
Hun var enormt hellig. Havde indrammede bønner (ikke dem man spiser), hængende på væggene. Og mens man sad i venteværelset, kunne man høre kirkemusik inde fra det indelukkede konsultationsværelse. Lidt skræmmende. Og endnu mere skræmmende at se på hende. Når hun nu ligger i maks lønramme, hvorfor hev hun så tøj op fra div. containere? En dag havde hun en nederdel på med balloner. Og bare hvide forvaskede ben, og hvide strømper, hvor elastikken var blevet lovlig udfordret og trukket op af skinnebenet. Og så havde hun fandeme en revne i det ene brilleglas.
Helt ærligt; så kan man sgu da ikke koncentrere sig om at sidde og græde.
Tyskerchef bliver med garanti også sær, hvis han bliver psykoterapeut. Insisterer vel på at tage imod patienterne i lederhosen og en lille hat med en grøn fjer.
Nå, men tilbage til jobbet.
Tyskerchef var som forventet i køkkenet stort set hele dagen. Sad og lavede papirarbejde (skrev sikkert romantiske erotiske rim), og sendte øjne efter den perlende latter.
Prinsen vil lyse, hvis ikke prinsen rødmer straks.
Og jeg, Tyskerchef, er munter.
Satyren slumrer. En jomfru dirrer. Og roserne hyler ved det brusende vandfald.
Han deler vist oprindeligt kontor med yndlingschef. Stakkels hende. Så skal hun sidde og høre på hans trælse "Nou"-lyd, og de tyske sange, som med garanti brøler ud af hans lille transistorradio med alt alt alt for meget diskant.
Eller også...så bliver det hendes kontor helt alene. For han vil jo nok opholde sig i køkkenet for at være tæt ved sit livs kærlighed.
Og med disse ord, afsluttes der med soundtracket til dagens farce.
(Bemærk hvordan Hansi Kravler ud af træet, det frække tyske dyr)
ZzzzzzMorgen updateZZZZzzzz
Er træt. Grusom træt. Blære vågnede kl. tre i nat. Hvad fanden sker der for det?
Kunne selvfølgelig ikke falde i søvn med det samme igen. Og sov selvfølgelig tungt og vidunderligt da vækkeuret ringede.
Og så ligger man der og får øjne, og kommer i tanke om arbejdsdagen i dag. Hvor tyskerchef skal vimse rundt hele dagen med et drømmende blik mod køkkenchef.
Morgenen startede med at jeg blev upopulær hos teenagedatter. Havde sgu da glemt alt om at hun skal møde sent i dag. Så der blev knurret mod mig, fra et sted under dynen, da jeg kom til at åbne døren og vække hende.
Smugvejede mig på vægten, selv om det først er vejedag i morgen. Kraftedeme gal! Den er et kg. højere??? Og jeg har nærmest ikke spist noget. Har ikke været over 1300 kalorier.
Tror snart jeg begynder kun at veje mig hver anden uge. (Right! Og det kom fra kvinden, som vejer sig efter toiletbesøg). Håber eddermanme at det bare er væske!
Kunne selvfølgelig ikke falde i søvn med det samme igen. Og sov selvfølgelig tungt og vidunderligt da vækkeuret ringede.
Og så ligger man der og får øjne, og kommer i tanke om arbejdsdagen i dag. Hvor tyskerchef skal vimse rundt hele dagen med et drømmende blik mod køkkenchef.
Morgenen startede med at jeg blev upopulær hos teenagedatter. Havde sgu da glemt alt om at hun skal møde sent i dag. Så der blev knurret mod mig, fra et sted under dynen, da jeg kom til at åbne døren og vække hende.
Smugvejede mig på vægten, selv om det først er vejedag i morgen. Kraftedeme gal! Den er et kg. højere??? Og jeg har nærmest ikke spist noget. Har ikke været over 1300 kalorier.
Tror snart jeg begynder kun at veje mig hver anden uge. (Right! Og det kom fra kvinden, som vejer sig efter toiletbesøg). Håber eddermanme at det bare er væske!
onsdag den 27. juni 2012
Belastende butikker.
Matas: Servicen er fifty/fifty. Enten bliver man betjent af overenergisk sælger, eller også bliver man ignoreret af Stephanie Mizchelle og Zille, som hellere vil diskutere byturen, end at betjene kunder.
Genbrugsen: Er ellers vældig glad for genbrugsbutikker. Dog kan det være belastende med de ansatte, som der gror støv på. De tror simpelthen at de sælger guld. Det er et stolt folkefærd, som næsten henter et pensionistkor ind og beder dem blæse en fanfare, hvis man er heldig at få en gratis pose med i købet og et afslag på 5,-kr.
Aldi: ALT er galt i den butik. ALT! Lige fra deres langtidsholdbare mælk (bvadr, typisk tysk), til varene der ligger hulter til bulter på hylderne, fordi det er en tornado der har sat dem på plads, til det bæbrune farvetema (typisk tysk), og til det sære varebånd, hvor man skal smide varene på båndet, og spæne ned i den anden ende, inden de lander på gulvet, fordi tysk designer åbenbart mener, at butikken kan være skide ligeglade med varene, når de ER betalt. Verdammt.
Thansen: Jeg insisterer på at kalde butikken for Thansen (ud i en køre, med sssslem læspen) i stedet for T-Hansen. Så kan de fandeme da lære at skrive butikkens navn rigtigt. Der stinker af Kenned'er og gummi derinde. Og kundeklientellet er bestemt ikke indehavere af Danmarks højeste IQ. Dog er det sjovt at betragte bilerne på parkeringspladserne. Biler der er så sænkede, at de ikke kan køre over en vandpyt, uden at der køber vand ind. Biler med baggagerummet foret med grimme store højtalere. Og førere af bilerne som har en kasket til at svæve på toppen af issen, bukser nede under røven, og tilbehør i form af et stk. trunte, med stinkdyrsfrisure og alt for meget selvbruner.
IKEA: Er lidt splittet, for knuselsker jo deres varer. Men i guder hvor jeg hader at være derude. Der er irriterende mennesker overalt, der er varmt, der lugter af köttbullar, og deres dankortmaskiner går sgu altid i strejke. Pisse pinligt, fordi olm medarbejder (som garanteret hedder Janus eller Olle) kigger på en som om man har et overtræk på 49212,- SEK. (Har ligesom ikke Dankort længere, nå. Ergo hverken mavepine eller overtræk (længere). Blot et alm. kort som der ikke kan laves ballade på). Jävla Svenska.
Vero Moda og andre lign. mainstream butikker: Hvad fanden sker der for de ansatte? Er de trænet i at flå forhænget til prøverummet til side med et "Oooooooog hvordan går det så herinde???", lige i det øjeblik hvor man står i forvaskede trusser, bare ben med 3½ cm. stubbe, og kjolen der sidder i spænd på vej ned over overkroppen? Fandeme da belastende.
Hør her, trunte! Hvis jeg kan passe tøjet, så kommer jeg selv ud og køber muligvis tøjet. Hvis tøjet ikke passer, så kommer jeg stadig ud, og hænger selv tøjet (med de udfordrede sømme) tilbage på plads. Jeg behøver ikke din hjælp. Jeg har store organer, du har små organer. Ergo: Vi to taler ikke samme sprog lige i denne situation.
Bazar Vest: Jeg ved godt at mange elsker at komme der. Personligt får jeg klaustrofobi. Var det under åben himmel på en rejse sydpå, ville jeg elske det. Men inde i en gammel hal, nej tak.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker hos de tyrkiske/muslimske slagtere, men der stinker i hvert fald. Kødet lugter surt/sødligt, og selv om jeg er klar over at levnedsmiddelstyrelsen sikkert aflægger dem vist, så stoler jeg ikke på hygiejnen. Beklager.
Der er mørkt og indelukket derinde på trods af at de virkelig har forsøgt at få det til at ligne gader med fortovscafeer. Minder mest af alt om en by med en kronisk stor tung tordensky, der dækker for solen.
Og så er der deres brugskunstbutikker. Med virkelig grimme malerier med vandfald og lyd af vandfald. Og groteske mængder lysdiodeslanger og hidsigt blinkende lyskæder. Og en forgyldt koran i guldramme. Og lamper med krummelurer ad libitum i messing og guld-look-a-like, som ikke engang Alexis Carrington ville have stående i sit hjem.
Og til de politiske korrekte læsere: Nej, jeg har ikke fremmedfobi. Tværtimod elsker jeg forskellige kulturer. Og havde jeg penge til det, rejste jeg mindst seks gange om året til ikke turistprægede steder. Men Bazar Vest er simpelthen epilepsifremkaldende og samtidig det sted, hvor pynteting og tøj bliver sendt hen for at dø.
Jeg kan så godt forstå, at de herboende muslimer har brug for et sted hvor de kan købe deres egen tøjstil. (Var jeg bosat i Tyrkiet ville jeg virkelig også gerne have en H&M. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så deler vi bare ikke tøjsmag. Og lige så kede af det de ville være at at skulle smide burkaen, og gå i masseproduceret H&M tøj, lige så ked af det ville jeg være, hvis jeg var tvunget til at gå i burka og med snabelsko med 2½ kg. palietter Hold kæft det er grimt. Men then again; det er tyskercykler og Bivamøbler også).
Genbrugsen: Er ellers vældig glad for genbrugsbutikker. Dog kan det være belastende med de ansatte, som der gror støv på. De tror simpelthen at de sælger guld. Det er et stolt folkefærd, som næsten henter et pensionistkor ind og beder dem blæse en fanfare, hvis man er heldig at få en gratis pose med i købet og et afslag på 5,-kr.
Aldi: ALT er galt i den butik. ALT! Lige fra deres langtidsholdbare mælk (bvadr, typisk tysk), til varene der ligger hulter til bulter på hylderne, fordi det er en tornado der har sat dem på plads, til det bæbrune farvetema (typisk tysk), og til det sære varebånd, hvor man skal smide varene på båndet, og spæne ned i den anden ende, inden de lander på gulvet, fordi tysk designer åbenbart mener, at butikken kan være skide ligeglade med varene, når de ER betalt. Verdammt.
Thansen: Jeg insisterer på at kalde butikken for Thansen (ud i en køre, med sssslem læspen) i stedet for T-Hansen. Så kan de fandeme da lære at skrive butikkens navn rigtigt. Der stinker af Kenned'er og gummi derinde. Og kundeklientellet er bestemt ikke indehavere af Danmarks højeste IQ. Dog er det sjovt at betragte bilerne på parkeringspladserne. Biler der er så sænkede, at de ikke kan køre over en vandpyt, uden at der køber vand ind. Biler med baggagerummet foret med grimme store højtalere. Og førere af bilerne som har en kasket til at svæve på toppen af issen, bukser nede under røven, og tilbehør i form af et stk. trunte, med stinkdyrsfrisure og alt for meget selvbruner.
IKEA: Er lidt splittet, for knuselsker jo deres varer. Men i guder hvor jeg hader at være derude. Der er irriterende mennesker overalt, der er varmt, der lugter af köttbullar, og deres dankortmaskiner går sgu altid i strejke. Pisse pinligt, fordi olm medarbejder (som garanteret hedder Janus eller Olle) kigger på en som om man har et overtræk på 49212,- SEK. (Har ligesom ikke Dankort længere, nå. Ergo hverken mavepine eller overtræk (længere). Blot et alm. kort som der ikke kan laves ballade på). Jävla Svenska.
Vero Moda og andre lign. mainstream butikker: Hvad fanden sker der for de ansatte? Er de trænet i at flå forhænget til prøverummet til side med et "Oooooooog hvordan går det så herinde???", lige i det øjeblik hvor man står i forvaskede trusser, bare ben med 3½ cm. stubbe, og kjolen der sidder i spænd på vej ned over overkroppen? Fandeme da belastende.
Hør her, trunte! Hvis jeg kan passe tøjet, så kommer jeg selv ud og køber muligvis tøjet. Hvis tøjet ikke passer, så kommer jeg stadig ud, og hænger selv tøjet (med de udfordrede sømme) tilbage på plads. Jeg behøver ikke din hjælp. Jeg har store organer, du har små organer. Ergo: Vi to taler ikke samme sprog lige i denne situation.
Bazar Vest: Jeg ved godt at mange elsker at komme der. Personligt får jeg klaustrofobi. Var det under åben himmel på en rejse sydpå, ville jeg elske det. Men inde i en gammel hal, nej tak.
Jeg ved simpelthen ikke hvad der sker hos de tyrkiske/muslimske slagtere, men der stinker i hvert fald. Kødet lugter surt/sødligt, og selv om jeg er klar over at levnedsmiddelstyrelsen sikkert aflægger dem vist, så stoler jeg ikke på hygiejnen. Beklager.
Der er mørkt og indelukket derinde på trods af at de virkelig har forsøgt at få det til at ligne gader med fortovscafeer. Minder mest af alt om en by med en kronisk stor tung tordensky, der dækker for solen.
Og så er der deres brugskunstbutikker. Med virkelig grimme malerier med vandfald og lyd af vandfald. Og groteske mængder lysdiodeslanger og hidsigt blinkende lyskæder. Og en forgyldt koran i guldramme. Og lamper med krummelurer ad libitum i messing og guld-look-a-like, som ikke engang Alexis Carrington ville have stående i sit hjem.
Og til de politiske korrekte læsere: Nej, jeg har ikke fremmedfobi. Tværtimod elsker jeg forskellige kulturer. Og havde jeg penge til det, rejste jeg mindst seks gange om året til ikke turistprægede steder. Men Bazar Vest er simpelthen epilepsifremkaldende og samtidig det sted, hvor pynteting og tøj bliver sendt hen for at dø.
Jeg kan så godt forstå, at de herboende muslimer har brug for et sted hvor de kan købe deres egen tøjstil. (Var jeg bosat i Tyrkiet ville jeg virkelig også gerne have en H&M. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så deler vi bare ikke tøjsmag. Og lige så kede af det de ville være at at skulle smide burkaen, og gå i masseproduceret H&M tøj, lige så ked af det ville jeg være, hvis jeg var tvunget til at gå i burka og med snabelsko med 2½ kg. palietter Hold kæft det er grimt. Men then again; det er tyskercykler og Bivamøbler også).
Tre days to go...
Tre arbejdsdage tilbage. Så forsvinder jeg med hjulspind fra anstalten, og holder ferie i fire uger.
Det er eddermanme også tiltrængt.
Tyskerchef luskede af tidligt i dag. Uden at sige det videre til yndlingschef. Jeg vil vædde med at han skal hjem og ligge i blød i aftershave og stryge den lyserøde skjorte. For i morgen er den perlende latter aka. gamle køkkenchef på arbejde.
Så faktisk var det i dag min absolutte sidste arbejdsdag med yndlingschef. Fandeme deprimerende.
I morgen er det så sidste arbejdsdag med yndlingskolleger.
Hvordan jeg kommer igennem de sidste par arbejdsdage i næste uge, er mig en gåde. Hvem skal jeg snakke med? Svend Svingarm, som hellere vil æde kagerne end lave dem, og som sidder og læser My Little Pony? Det Tårnhøje Helvede, som har verdens korteste lunte? (Tør jeg sgu da ikke, er pissebange for hende) Mivmiv, som alligevel ikke kan høre mere end 10 pct. af hvad man siger? Tornadoen? (Duer ikke, hun har travlt med at udhule frugt og grønt.) Jehovaen? (Niks, hun vinterbader).
Nå...der er ikke andet for end at jeg må udnytte tiden og få samlet materiale til det nok sidste indlæg om anstalten.
De sidste tre dage, har det som sagt været yndlingschef der har været på pinden. Ergo har vi ikke set skyggen af tyskerchef. Men jeg vil vædde med at han svanser elastisk rundt i morgen omkring sit livs kærlighed.
Var til prøve i dag. Det der hygiejnebevis. (Eller eksamen, som tyskeren kalder det. Typisk af ham at overdrive). Gik fint. Var eddermanme også nogle lette spørgsmål. Tog chancen et par steder. Betød åbenbart ingenting.
Det er eddermanme også tiltrængt.
Tyskerchef luskede af tidligt i dag. Uden at sige det videre til yndlingschef. Jeg vil vædde med at han skal hjem og ligge i blød i aftershave og stryge den lyserøde skjorte. For i morgen er den perlende latter aka. gamle køkkenchef på arbejde.
Så faktisk var det i dag min absolutte sidste arbejdsdag med yndlingschef. Fandeme deprimerende.
I morgen er det så sidste arbejdsdag med yndlingskolleger.
Hvordan jeg kommer igennem de sidste par arbejdsdage i næste uge, er mig en gåde. Hvem skal jeg snakke med? Svend Svingarm, som hellere vil æde kagerne end lave dem, og som sidder og læser My Little Pony? Det Tårnhøje Helvede, som har verdens korteste lunte? (Tør jeg sgu da ikke, er pissebange for hende) Mivmiv, som alligevel ikke kan høre mere end 10 pct. af hvad man siger? Tornadoen? (Duer ikke, hun har travlt med at udhule frugt og grønt.) Jehovaen? (Niks, hun vinterbader).
Nå...der er ikke andet for end at jeg må udnytte tiden og få samlet materiale til det nok sidste indlæg om anstalten.
De sidste tre dage, har det som sagt været yndlingschef der har været på pinden. Ergo har vi ikke set skyggen af tyskerchef. Men jeg vil vædde med at han svanser elastisk rundt i morgen omkring sit livs kærlighed.
Var til prøve i dag. Det der hygiejnebevis. (Eller eksamen, som tyskeren kalder det. Typisk af ham at overdrive). Gik fint. Var eddermanme også nogle lette spørgsmål. Tog chancen et par steder. Betød åbenbart ingenting.
tirsdag den 26. juni 2012
Gråstænkt, for fanden...!
Nå...
Gad vide om Gråstænkt:
har snydt med sin alder, og i virkeligheden er født i 1922? (Så holder han sig dælme godt. Men okay, han ER jo også landmandssøn).
Var ved at fortælle ham om på fredag, og om fri drikkevarer for kr 65,-. Og så siger han gudhjælpemig: "Joehh, men kan du drikke for 65,-?"
Sig mig, kender du mig slet ikke? Og er du klar over hvad en øl koster på en restaurant?
Eller lever du i en helt anden tidsalder?
"Undskyld mig, min skat. Jeg cikler lige over paa Møllegaarden og faar en pilsner med Johannes".
Den er mægtig! Avra for Laura!
Jeg er så glad for min cykel, jeg kommer langsomt rundt omkring.
Ja, jeg har jo som sagt fået cykel. Og med stor entusiasme, hoppede jeg på den i morges. Og huhej hvor det gik. Mine små fede ben jullede lystigt afsted mod job, og mælkesyren piskede gennem benene.
På vej hjem tog jeg en omvej. (Er jo praktisk talt allerede en tro kopi af Ørnen fra Herning. Kørte også på piller. To panodiler).
Og så kom der den der stigning på vejen. Ned i 2. gear. Ikke godt nok. Ned i 1. gear. Kørte fandeme så langsomt, at det ikke burde være muligt at holde balancen. Var ved at flatline.
Kan ikke have været et kønt syn bagfra. Mine baller der nænsomt omsluttede sadlen, og hele mit hofteparti der vippede fra side til side, hver gang jeg trådte i pedalerne.
Men jeg giver ikke op! Var engang en glimrende og hurtig cyklist. (For sådan ca. 19 år siden).
Arbejde i dag...joehh. Det gik som det nu går. Stod og røg morgencigaret med yndlingskollega i morges, da nogle kursister begyndte at indfinde sig.
Jesus christ, et cirkus. En var barberet vældig meget på issen, og havde en lang tyk tot til at hænge ensom fra kraniet. En anden havde et overskæg (hvalros-style) der vejede 4½ kg. Man stod næsten og ventede på at der kom en cyklende på en et-hjulet cykel, at en anden kom svingende i en trapez, og der svingede en rød stor skurvogn ind på parkeringspladsen. (Og så var der hende den tossede rødhætte der kom prustende på sin lyserøde cykel).
Til middag var der ikke madro. For enden af bordet sad Harry Potter og spiste spaghetti. Hold kæft der blev suget spaghetti ind i gabet. Det lød som sådan en mini-slamsuger.
Sidste detaljer vedr. afslutning på fredag er på plads. Tyskerchef ville ikke ændre tidspunktet. For som han sagde: "Jeg spiser i 2½ time...Nou".
Dog kom han med et lyspunkt: Betal 65,- kr og drik alt hvad I vil. Jaaaaahh....Danke!
Så bliver det da lidt lettere at være til stede i selskabet.
På vej hjem tog jeg en omvej. (Er jo praktisk talt allerede en tro kopi af Ørnen fra Herning. Kørte også på piller. To panodiler).
Og så kom der den der stigning på vejen. Ned i 2. gear. Ikke godt nok. Ned i 1. gear. Kørte fandeme så langsomt, at det ikke burde være muligt at holde balancen. Var ved at flatline.
Kan ikke have været et kønt syn bagfra. Mine baller der nænsomt omsluttede sadlen, og hele mit hofteparti der vippede fra side til side, hver gang jeg trådte i pedalerne.
Men jeg giver ikke op! Var engang en glimrende og hurtig cyklist. (For sådan ca. 19 år siden).
Arbejde i dag...joehh. Det gik som det nu går. Stod og røg morgencigaret med yndlingskollega i morges, da nogle kursister begyndte at indfinde sig.
Jesus christ, et cirkus. En var barberet vældig meget på issen, og havde en lang tyk tot til at hænge ensom fra kraniet. En anden havde et overskæg (hvalros-style) der vejede 4½ kg. Man stod næsten og ventede på at der kom en cyklende på en et-hjulet cykel, at en anden kom svingende i en trapez, og der svingede en rød stor skurvogn ind på parkeringspladsen. (Og så var der hende den tossede rødhætte der kom prustende på sin lyserøde cykel).
Til middag var der ikke madro. For enden af bordet sad Harry Potter og spiste spaghetti. Hold kæft der blev suget spaghetti ind i gabet. Det lød som sådan en mini-slamsuger.
Sidste detaljer vedr. afslutning på fredag er på plads. Tyskerchef ville ikke ændre tidspunktet. For som han sagde: "Jeg spiser i 2½ time...Nou".
Dog kom han med et lyspunkt: Betal 65,- kr og drik alt hvad I vil. Jaaaaahh....Danke!
Så bliver det da lidt lettere at være til stede i selskabet.
Og her et billede af Oliver. Min nye cykel. I baggrunden skimtes Bjarne.
mandag den 25. juni 2012
Ekstra Live Update.
Aftensmad serveret og fortæret. Gælder dog ikke teenagedatter. Hun spiser ikke "wanna be kød". Dvs. hakket kød. I stedet bladrer hun lystigt tilbudsaviserne igennem, og finder samtlige tilbud på oksefilet, oksemørbrad og lign. Ved ikke om hun tror jeg tjener 30.000,- på anstalten.
Hun vil gerne motionere med mig, så vi overvejer pt. mulighederne.
Cykling er udelukket. Svømning er måske. (Men hun gider altså ikke tidligt op om morgenen). Traveture er hun hooked på. Problem opstår når vi diskuterer hvor vi skal gå. Jeg vil gerne i skoven. Det vil hun ikke. For "der lugter for meget af natur". Godt så...
Dagens vigtigste oplysninger:
¤ Har fået cykel. Fin og lyserød. Mangler dog blomsterranke til kurv. Men må vente til der ikke længere er undtagelsestilstand på konto. (På fredag på fredag på fredag)
¤ Har prøvekørt den. Røv kunne godt være på sadel. Behøver ikke støttehjul.
¤ Har meldt fra til undervisning til hygiejnebevis. Gad ikke tyskerundervisning, som handlede mere om at pjatte, og hvor vi maks nåede at gennemgå 1½ side på 1½ time. Meldte fra til tysker. Sagde jeg selv ville læse op på det hele til prøven. Intet problem. (Som altid lyser hans ansigt op, når det handler om en info om min manglende tilstedeværelse). (??)
¤ Kan sagtens selv læse og lære de informationer jeg har brug for. Der er lang tid til prøve.
¤ Som så er i overmorgen...Ved godt hvad jeg skal lave de næste par aftenener.
¤ Åd surt slik i aftes. Til god film. Lærer det aldrig: Sukker skaber luft i tarmværket. Havde et problem på job i dag. Blev jo nødt til at rende ud i tide og utide. Dog tog jeg chancen mens røremaskinen stod og larmede. Men selvfølgelig kom Fru. Jehova hen for at hente krydderier, lige da en stank af ondskab bredte sig. Var enormt skummel. Altså mig. Simulerede kraftig rynken på næsten og heftige snøft, mens jeg satte et "føj for pokker hvor der dog stinker, hvad sker der dog her" ansigt op.
¤ Blev senere sendt afsted til mejeri/ostebutik efter...ja, gæt engang: Ost.
Genialt sted. Ingen kan lugte når man prutter derinde. Egentlig skræmmende, som anal bøvs og ostearomaer blender fint sammen.
Nå, må vel hellere til det. Læse. Om bakterier. Og sporer. Det kan ikke tage så lang tid. Clostridium botulinum, Fusarium, Aspergillus (Aspergers?), E.Coli 0157 og Listeria monocytogenes.
Hun vil gerne motionere med mig, så vi overvejer pt. mulighederne.
Cykling er udelukket. Svømning er måske. (Men hun gider altså ikke tidligt op om morgenen). Traveture er hun hooked på. Problem opstår når vi diskuterer hvor vi skal gå. Jeg vil gerne i skoven. Det vil hun ikke. For "der lugter for meget af natur". Godt så...
Dagens vigtigste oplysninger:
¤ Har fået cykel. Fin og lyserød. Mangler dog blomsterranke til kurv. Men må vente til der ikke længere er undtagelsestilstand på konto. (På fredag på fredag på fredag)
¤ Har prøvekørt den. Røv kunne godt være på sadel. Behøver ikke støttehjul.
¤ Har meldt fra til undervisning til hygiejnebevis. Gad ikke tyskerundervisning, som handlede mere om at pjatte, og hvor vi maks nåede at gennemgå 1½ side på 1½ time. Meldte fra til tysker. Sagde jeg selv ville læse op på det hele til prøven. Intet problem. (Som altid lyser hans ansigt op, når det handler om en info om min manglende tilstedeværelse). (??)
¤ Kan sagtens selv læse og lære de informationer jeg har brug for. Der er lang tid til prøve.
¤ Som så er i overmorgen...Ved godt hvad jeg skal lave de næste par aftenener.
¤ Åd surt slik i aftes. Til god film. Lærer det aldrig: Sukker skaber luft i tarmværket. Havde et problem på job i dag. Blev jo nødt til at rende ud i tide og utide. Dog tog jeg chancen mens røremaskinen stod og larmede. Men selvfølgelig kom Fru. Jehova hen for at hente krydderier, lige da en stank af ondskab bredte sig. Var enormt skummel. Altså mig. Simulerede kraftig rynken på næsten og heftige snøft, mens jeg satte et "føj for pokker hvor der dog stinker, hvad sker der dog her" ansigt op.
¤ Blev senere sendt afsted til mejeri/ostebutik efter...ja, gæt engang: Ost.
Genialt sted. Ingen kan lugte når man prutter derinde. Egentlig skræmmende, som anal bøvs og ostearomaer blender fint sammen.
Nå, må vel hellere til det. Læse. Om bakterier. Og sporer. Det kan ikke tage så lang tid. Clostridium botulinum, Fusarium, Aspergillus (Aspergers?), E.Coli 0157 og Listeria monocytogenes.
It's the fiiiiiinal countdown.
På anstalten, that is.
Denne uge ud. Og så har jeg lige frem til torsdag i næste uge. Fik dog bildt tyskerchef ind, at jeg "godt nok lige havde glemt, at jeg havde et par samtaler i næste uge". Tror det passede ham fint. Fik fri tirsdag og onsdag helt uden at plage eller lyve (ret meget). Men okay, i næste uge er den perlende latter jo tilbage på job, og så tror jeg egentlig han er ret ligeglad med om der møder nogen. Bare han kan vimse rundt om hende, så er han glad.
Du bist mein Auge Stein, Mein kleiner Auge stein, bist duuuuu. Denn wenn wir zwei zusammen gehen, bin ich immer glücklich.
Stor var min glæde dog, da jeg mødte i morges. Yndlingschef er i køkkenet ugen ud. Afløser den perlende latter. Så bliver det trods alt en god uge.
Med afslutning på fredag. I ved...ud at spise allesammen. Jesus...
Tyskerchef har lavet en afstemning om hvilken restaurant vi skal på. En af mulighederne var sjovt nok hans yndlings. Og på trods af at jeg talte med flere i dag, som havde sat kryds andre steder, så skal vi sørme spise på tyskerens yndlingssted. Stemmefusk? I think so.
Nå, det er gratis...og det er vinen forhåbentlig også. Skal heldigvis følges med yndlingschef. Er jo lige før man har lyst til at tage en lille diskret lommelærke med på vejen. Bare sådan for at være ready.
Og tyskerchef er også grådig. Han har bestilt bord til os til en buffet. (Buffet betyder åbenbart i hans ordbog: Æd som et svin så længe som muligt). For buffeten åbner kl. 16:30, så vi skal selvfølgelig være der allerede kl. 17. Og jeg citerer tyskerchef: "Så vi kan sidde der længe og nå at spise meget".
Ja hurra. Ædedolkenes klub. Det bliver da slet ikke pinligt. Så sidder der 14 mennesker (med et hav af diagnoser), som skovler mad ind, som var det polakker der havde siddet 82 timer bag i en lastbil som blinde passagerer uden vådt eller tørt.
Han har sikkert tysk trolley med hjemmefra, foret med flamingoplader, så han kan få noget for pengene.
Kæft det bliver pinligt. Overvejer at tage et skilt på kjolen med teksten: "Støttepædagog".
Denne uge ud. Og så har jeg lige frem til torsdag i næste uge. Fik dog bildt tyskerchef ind, at jeg "godt nok lige havde glemt, at jeg havde et par samtaler i næste uge". Tror det passede ham fint. Fik fri tirsdag og onsdag helt uden at plage eller lyve (ret meget). Men okay, i næste uge er den perlende latter jo tilbage på job, og så tror jeg egentlig han er ret ligeglad med om der møder nogen. Bare han kan vimse rundt om hende, så er han glad.
Du bist mein Auge Stein, Mein kleiner Auge stein, bist duuuuu. Denn wenn wir zwei zusammen gehen, bin ich immer glücklich.
Stor var min glæde dog, da jeg mødte i morges. Yndlingschef er i køkkenet ugen ud. Afløser den perlende latter. Så bliver det trods alt en god uge.
Med afslutning på fredag. I ved...ud at spise allesammen. Jesus...
Tyskerchef har lavet en afstemning om hvilken restaurant vi skal på. En af mulighederne var sjovt nok hans yndlings. Og på trods af at jeg talte med flere i dag, som havde sat kryds andre steder, så skal vi sørme spise på tyskerens yndlingssted. Stemmefusk? I think so.
Nå, det er gratis...og det er vinen forhåbentlig også. Skal heldigvis følges med yndlingschef. Er jo lige før man har lyst til at tage en lille diskret lommelærke med på vejen. Bare sådan for at være ready.
Og tyskerchef er også grådig. Han har bestilt bord til os til en buffet. (Buffet betyder åbenbart i hans ordbog: Æd som et svin så længe som muligt). For buffeten åbner kl. 16:30, så vi skal selvfølgelig være der allerede kl. 17. Og jeg citerer tyskerchef: "Så vi kan sidde der længe og nå at spise meget".
Ja hurra. Ædedolkenes klub. Det bliver da slet ikke pinligt. Så sidder der 14 mennesker (med et hav af diagnoser), som skovler mad ind, som var det polakker der havde siddet 82 timer bag i en lastbil som blinde passagerer uden vådt eller tørt.
Han har sikkert tysk trolley med hjemmefra, foret med flamingoplader, så han kan få noget for pengene.
Kæft det bliver pinligt. Overvejer at tage et skilt på kjolen med teksten: "Støttepædagog".
søndag den 24. juni 2012
Ohh, du milde Jehova...
Så går man ud og tømmer postkassen i håb om at der ligger en check, eller andre gode ting. Og så finder man dette:
Er du gal nogle øjenbryn! Vil da næsten vædde med, at han føntørrer dem om morgenen efter sit morgentoilette. (De bruger garanteret også bidet, sådan nogen).
Han ser faktisk lidt småhellig ud. Og ikke til at stole på. Sådan lidt smart-i-en-fart-sælger, der lover guld og grønne skove. Hvilket han jo også næsten gør. "Nye himle og en ny jord".
Det var lige godt satans...Hvordan kommer man derhen? Tjekker man ind i Billund? Og hvor meget overvægt må man have med i kufferten? Og hvor langt er de i byggeprojektet?
De inviterer godt nok til møde i Rigssalen, hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Desværre kan jeg ikke den dag.
Og hvem er Jehova Gud? Er han i familie med min gud? Han er garanteret familiens sorte får, som har pisse ondt af sig selv, og som er møghamrende misundelig på den ægte Gud over den jord og himmel vi har her. Og så forsøger han at overgå ved at bygge sit eget. Velsagtens udelukkende med polske håndværkere.
Nå, men de har altså været på mine trappetrin. Selv min fine opstammede rose er blevet så deprimeret over det, at den har druknet sig selv.
Er du gal nogle øjenbryn! Vil da næsten vædde med, at han føntørrer dem om morgenen efter sit morgentoilette. (De bruger garanteret også bidet, sådan nogen).
Han ser faktisk lidt småhellig ud. Og ikke til at stole på. Sådan lidt smart-i-en-fart-sælger, der lover guld og grønne skove. Hvilket han jo også næsten gør. "Nye himle og en ny jord".
Det var lige godt satans...Hvordan kommer man derhen? Tjekker man ind i Billund? Og hvor meget overvægt må man have med i kufferten? Og hvor langt er de i byggeprojektet?
De inviterer godt nok til møde i Rigssalen, hvor man kan få svar på sine spørgsmål. Desværre kan jeg ikke den dag.
Og hvem er Jehova Gud? Er han i familie med min gud? Han er garanteret familiens sorte får, som har pisse ondt af sig selv, og som er møghamrende misundelig på den ægte Gud over den jord og himmel vi har her. Og så forsøger han at overgå ved at bygge sit eget. Velsagtens udelukkende med polske håndværkere.
Nå, men de har altså været på mine trappetrin. Selv min fine opstammede rose er blevet så deprimeret over det, at den har druknet sig selv.
På tur med Gråstænkt.
I går skulle vi ud at spise hos nogle venner. Jeg vandt, "du kører hjem", så jeg insisterede selvfølgelig på at også køre derud. Mest fordi jeg ved at Gråstænkt faktisk ikke bryder sig om at sidde på passagersædet. (I hvert fald i ædru tilstand).Han føler han er meget lidt maskulin. Som en tøffelhelt. Bare fordi Bjarne er så lille og overpyntet med lyserøde tæpper, badeænder, peacetegn og smukke puder på bagsædet.
Nægter at køre i hans bil. Den er alt for lang, alt for stor, koblingen er så hård at det nærmest er styrketræning at trykke den ned, og forenden er umulig at se inde bag rattet. Så for at undgå radiobilstilstande hvor jeg kværnede op i røven på andre biler, tog jeg selvfølgelig Bjarne. Og fik installeret Gråstænkt på passagersæde.
Det var ligesom at være tilbage i skolevognen med emsig kørelærer ved siden af.
"Ikke så hurtigt".
"Hvis du nu tager lidt af farten af, og sætter i 5. gear, så går det bedre".
"Du kan da ikke sidde og rode efter cd'er når du kører".
"Har du set bilen bag dig?" (mens jeg var ved at bakke).
"Ikke så høj fart over vejbump".
"Ehhh...okaaaay".
"Jeg siger ikke noget".
"Her ville 3. gear have været fint".
Og som ekstra bonus, så sad han med hænderne foldet.
Helt ærligt, jeg er en god bilist. Har aldrig fået en bøde eller noget der ligner. Er faktisk aldrig blevet stoppet af politiet. (Selv om jeg håbede på det på hjemturen. Bare for at kunne få taget et billede af mig og uniformklædt mand. Til bloggen)
Men vi fik hygget sammen med skønne mennesker. Og så skulle vi hjem igen. Kein problem. (eller hedder det keine?).
Er en lille smule natteblind, men holdt tappert skansen bag rattet. Synes ikke at Gråstænkt behøvede at vide, at syn har lidt svært ved at indstille sig, når det er mørkt og regnfuldt.
Men han lurede den, gjorde han.
"Er du lidt utryg ved at køre når det er mørkt?"
"Du behøver jo ikke køre 80. Vi skal ikke nå noget".
"Hvis de modkørende biler blænder dig, så kør efter deres venstre forlygte". (Genialt tip, by the way).
"Du kan altså godt sætte farten lidt ned".
"Langt lys! Ellers kan du ikke se kantstenen ved den der helle".
"Gad vide om det er politiet der kører bag os?"
På hjemturen holdt han krampeagtigt fast i det der håndtag der sidder oppe i loftet over døren. Fandeme da ikke særlig tillidsvækkende.
Men han mener det selvfølgelig kun godt. Og jeg ved også godt at han er rallykører, og nok ved en lille smule mere om kørsel og manøvrer end jeg gør. Så det er okay.
Jeg er bare nysgerrig efter at vide, om jeg bestod køreprøven?
Nægter at køre i hans bil. Den er alt for lang, alt for stor, koblingen er så hård at det nærmest er styrketræning at trykke den ned, og forenden er umulig at se inde bag rattet. Så for at undgå radiobilstilstande hvor jeg kværnede op i røven på andre biler, tog jeg selvfølgelig Bjarne. Og fik installeret Gråstænkt på passagersæde.
Det var ligesom at være tilbage i skolevognen med emsig kørelærer ved siden af.
"Ikke så hurtigt".
"Hvis du nu tager lidt af farten af, og sætter i 5. gear, så går det bedre".
"Du kan da ikke sidde og rode efter cd'er når du kører".
"Har du set bilen bag dig?" (mens jeg var ved at bakke).
"Ikke så høj fart over vejbump".
"Ehhh...okaaaay".
"Jeg siger ikke noget".
"Her ville 3. gear have været fint".
Og som ekstra bonus, så sad han med hænderne foldet.
Helt ærligt, jeg er en god bilist. Har aldrig fået en bøde eller noget der ligner. Er faktisk aldrig blevet stoppet af politiet. (Selv om jeg håbede på det på hjemturen. Bare for at kunne få taget et billede af mig og uniformklædt mand. Til bloggen)
Men vi fik hygget sammen med skønne mennesker. Og så skulle vi hjem igen. Kein problem. (eller hedder det keine?).
Er en lille smule natteblind, men holdt tappert skansen bag rattet. Synes ikke at Gråstænkt behøvede at vide, at syn har lidt svært ved at indstille sig, når det er mørkt og regnfuldt.
Men han lurede den, gjorde han.
"Er du lidt utryg ved at køre når det er mørkt?"
"Du behøver jo ikke køre 80. Vi skal ikke nå noget".
"Hvis de modkørende biler blænder dig, så kør efter deres venstre forlygte". (Genialt tip, by the way).
"Du kan altså godt sætte farten lidt ned".
"Langt lys! Ellers kan du ikke se kantstenen ved den der helle".
"Gad vide om det er politiet der kører bag os?"
På hjemturen holdt han krampeagtigt fast i det der håndtag der sidder oppe i loftet over døren. Fandeme da ikke særlig tillidsvækkende.
Men han mener det selvfølgelig kun godt. Og jeg ved også godt at han er rallykører, og nok ved en lille smule mere om kørsel og manøvrer end jeg gør. Så det er okay.
Jeg er bare nysgerrig efter at vide, om jeg bestod køreprøven?
lørdag den 23. juni 2012
Verdens grimmeste fødder.
Dem er jeg indehaver af.
Det starter ved samlingen. Eller anklen som andre kalder det. Her er jeg blevet velsignet med Danmarks kraftigste knogler. Uanset hvor meget jeg taber mig, så vil jeg aldrig få Kronprinsesse Mary-fine ankler.
Jeg har landmandsknogler.
Så kommer vristen, som er så høj, at den minder mistænkeligt meget om en skibakke.
På undersiden er det helt galt. Jajaja, jeg ER klar over at mine fødder bærer rundt på mit store legeme, men jeg er jo ikke Merete Kasten fed, vel?
Men mine hæle har givet op. For det første er der jo hælsporen, hvor årsagen hurtigt kan googles og jeg citerer nummer 1 på listen: "Overvægtige personer, på grund af den øgede belastning hælen udsættes for".
Hold nu bare kæft. Hvorfor kom hælsporen så ikke for tyve kg. siden? Hva'? Ja, jeg spørger bare.
Eller var det fordi min hæl slet og ret var blevet helt numb pga. den massive belastning?
Nå...videre til hælen. Det er en stor kirkegård af hud der er afgået ved døden, og som nægter at gå over på den anden side. Så det holder krampeagtigt fast til hælen. *Gruppekram* De sidder simpelthen klumpet sammen. Har filet og alt det der. Og endda pudset med sandpapir. (Grovkornet). Og det har da hjulpet, men ikke nok. Så nu står jeg lidt splittet. Hvad gør jeg? Giver en fodterapeut akut kvalme, og lader hende fjerne skidtet? Eller følger jeg læserrådet i Ugebladet Hjemmet fra Arne, som skriver at en rystepudser faktisk kan fjerne hård død hud?
Så er der tæerne... Som ligner små pølser trylledej. Hvor ringetåen på venste fod er så skæv, at den da bestemt må være blevet brækket på et tidspunkt.
Og til slut er der neglene. Som nærmest skal klippes af laserstråler. Man ville faktisk uden problemer kunne kradse fuger ud med mine afklippede negle.
Kan I selv se det? Det giver jo ingen mening overhovedet at en jeg engang datede ved en fejl og i desperation, kaldte mine fødder for "yndige prinsessefødder".
Lidt royal har man heldigvis lov til at nægte at være.
Det starter ved samlingen. Eller anklen som andre kalder det. Her er jeg blevet velsignet med Danmarks kraftigste knogler. Uanset hvor meget jeg taber mig, så vil jeg aldrig få Kronprinsesse Mary-fine ankler.
Jeg har landmandsknogler.
Så kommer vristen, som er så høj, at den minder mistænkeligt meget om en skibakke.
På undersiden er det helt galt. Jajaja, jeg ER klar over at mine fødder bærer rundt på mit store legeme, men jeg er jo ikke Merete Kasten fed, vel?
Men mine hæle har givet op. For det første er der jo hælsporen, hvor årsagen hurtigt kan googles og jeg citerer nummer 1 på listen: "Overvægtige personer, på grund af den øgede belastning hælen udsættes for".
Hold nu bare kæft. Hvorfor kom hælsporen så ikke for tyve kg. siden? Hva'? Ja, jeg spørger bare.
Eller var det fordi min hæl slet og ret var blevet helt numb pga. den massive belastning?
Nå...videre til hælen. Det er en stor kirkegård af hud der er afgået ved døden, og som nægter at gå over på den anden side. Så det holder krampeagtigt fast til hælen. *Gruppekram* De sidder simpelthen klumpet sammen. Har filet og alt det der. Og endda pudset med sandpapir. (Grovkornet). Og det har da hjulpet, men ikke nok. Så nu står jeg lidt splittet. Hvad gør jeg? Giver en fodterapeut akut kvalme, og lader hende fjerne skidtet? Eller følger jeg læserrådet i Ugebladet Hjemmet fra Arne, som skriver at en rystepudser faktisk kan fjerne hård død hud?
Så er der tæerne... Som ligner små pølser trylledej. Hvor ringetåen på venste fod er så skæv, at den da bestemt må være blevet brækket på et tidspunkt.
Og til slut er der neglene. Som nærmest skal klippes af laserstråler. Man ville faktisk uden problemer kunne kradse fuger ud med mine afklippede negle.
Kan I selv se det? Det giver jo ingen mening overhovedet at en jeg engang datede ved en fejl og i desperation, kaldte mine fødder for "yndige prinsessefødder".
Lidt royal har man heldigvis lov til at nægte at være.
fredag den 22. juni 2012
Rødhætte Vs. Spil.
For helvede. Nogle gange ville jeg fandeme ønske, at Facebook og spil generelt ikke var opfundet. For i perioder går det altså lidt galt med de der spil. Det er jo så hyggeligt mens man drikker kaffe.
Før Facebook spillede jeg først Risk på computeren. Mod computermodstandere. Det gik ikke så godt. Kom til at råbe lidt af skærmen. Og var så barnlig, at jeg døbte min spiller "Mean Machine".
Så spillede jeg Ludo med mine forældre og søskende og svigerinder. Gik heller ikke så godt. Jeg er enormt barnlig i Ludo. Sætter lyd på mine ludobrikker, så det hviner i deres dæk (hvor de så end sidder?) når jeg bremser og gasser op. Og jeg er så pisseirriterende, når jeg slår andre hjem. Og min familie griner bare. Og tager det for hvad det er: Et spil. Men ikke jeg. For jeg kræver time-out, og sidder fandeme som en anden spasser og hyler op om sammensværgelse, når min far har slået mig hjem tre gange i træk.
Så var der noget Vikingespil i mine forældres have. Hvor jeg kom til at kaste kongen i bålfadet. Det var bare for sjov. Sådan da. Og det VAR altså ikke meningen at den skulle lande i flammerne. Det sværger jeg på.
Så opdagede jeg Farm Town på Facebook. Og igen levede jeg mig for meget ind i spillet.
Vågnede kraftedeme nogle gange kl. seks om morgenen i weekenderne, fordi jeg kom i tanke om at jeg skulle op og høste. Og var enormt glad, når jeg endelig havde fået tjent nok penge til at købe en mejetærsker og en lade.
Så kom The Sims på Facebook...
Jøsses. Jeg døbte min figur Jim Lyngvild, og mit største mission var om jeg kunne skille par ad. Og blive kærester med så mange som muligt. Og have masser af sex. Og de dumme fornærmede jeg. Sådan noget sad jeg og morede mig over længe. Over alt for mange krus kaffe. Elskede det spil. Og kom vist også til at bruge mit kort et par gange eller flere, for Jim skulle jo have nye møbler.
Og så var det at jeg på en eller anden måde fik klikket på noget, så hans stue forsvandt. Der var fandeme da for mange penge i den stue!
I dag har jeg fået blokeret en masse spil. Gad ikke mere. Men så var det at jeg fik øje på noget der hedder Bubble Blitz. Og ja...det har jeg så lige brugt en time på. Ser fandeme bobler for øjnene når jeg lukker dem. Og lige nu sidder jeg og venter på at jeg får ny energi..
Imens kan jeg høre Gråstænkt snorke inde i stuen. Det er nok også godt nok at få noget søvn. Måske skulle jeg selv gøre det?
For fra i morgen begynder de at skifte skinner. Og jeg tør slet ikke tænke på hvor meget det kommer til at larme. Og hvor hysterisk jeg bliver. For selv om de i 1½ måned har indstillet togdriften, så arbejder de da selvfølgelig mest om aftenen og natten. "For at genere så få som muligt".
A hva' for noget? Vi er faktisk nogen der ligger og sover. Fem meter fra skinnerne.
Nå...kunne også være at man skulle vende tilbage til Facebook. Nu er tiden vist gået.
Før Facebook spillede jeg først Risk på computeren. Mod computermodstandere. Det gik ikke så godt. Kom til at råbe lidt af skærmen. Og var så barnlig, at jeg døbte min spiller "Mean Machine".
Så spillede jeg Ludo med mine forældre og søskende og svigerinder. Gik heller ikke så godt. Jeg er enormt barnlig i Ludo. Sætter lyd på mine ludobrikker, så det hviner i deres dæk (hvor de så end sidder?) når jeg bremser og gasser op. Og jeg er så pisseirriterende, når jeg slår andre hjem. Og min familie griner bare. Og tager det for hvad det er: Et spil. Men ikke jeg. For jeg kræver time-out, og sidder fandeme som en anden spasser og hyler op om sammensværgelse, når min far har slået mig hjem tre gange i træk.
Så var der noget Vikingespil i mine forældres have. Hvor jeg kom til at kaste kongen i bålfadet. Det var bare for sjov. Sådan da. Og det VAR altså ikke meningen at den skulle lande i flammerne. Det sværger jeg på.
Så opdagede jeg Farm Town på Facebook. Og igen levede jeg mig for meget ind i spillet.
Vågnede kraftedeme nogle gange kl. seks om morgenen i weekenderne, fordi jeg kom i tanke om at jeg skulle op og høste. Og var enormt glad, når jeg endelig havde fået tjent nok penge til at købe en mejetærsker og en lade.
Så kom The Sims på Facebook...
Jøsses. Jeg døbte min figur Jim Lyngvild, og mit største mission var om jeg kunne skille par ad. Og blive kærester med så mange som muligt. Og have masser af sex. Og de dumme fornærmede jeg. Sådan noget sad jeg og morede mig over længe. Over alt for mange krus kaffe. Elskede det spil. Og kom vist også til at bruge mit kort et par gange eller flere, for Jim skulle jo have nye møbler.
Og så var det at jeg på en eller anden måde fik klikket på noget, så hans stue forsvandt. Der var fandeme da for mange penge i den stue!
I dag har jeg fået blokeret en masse spil. Gad ikke mere. Men så var det at jeg fik øje på noget der hedder Bubble Blitz. Og ja...det har jeg så lige brugt en time på. Ser fandeme bobler for øjnene når jeg lukker dem. Og lige nu sidder jeg og venter på at jeg får ny energi..
Imens kan jeg høre Gråstænkt snorke inde i stuen. Det er nok også godt nok at få noget søvn. Måske skulle jeg selv gøre det?
For fra i morgen begynder de at skifte skinner. Og jeg tør slet ikke tænke på hvor meget det kommer til at larme. Og hvor hysterisk jeg bliver. For selv om de i 1½ måned har indstillet togdriften, så arbejder de da selvfølgelig mest om aftenen og natten. "For at genere så få som muligt".
A hva' for noget? Vi er faktisk nogen der ligger og sover. Fem meter fra skinnerne.
Nå...kunne også være at man skulle vende tilbage til Facebook. Nu er tiden vist gået.
Fedt-Fredag.
Gråstænkt skulle møde urimeligt tidligt, så blev vækket kl. kvalme i seks af hans vækkeur. Havde egentlig planer om at sove længe i dag, men min blære er a-menneske. Og da jeg sad og halvsov på toilettet, fik jeg jo øje på vægten, og kom i tanke om at det jo er vejedag i dag. Så jeg møflede mig op på sandhedens time med mine ru hæle.
Minus 2,3 kilo!
Fandeme! Det virker! Og jeg har (næsten) ikke engang været sulten. Og pga. segwayskade har jeg ikke engang motioneret. DET er fandeme motiverende. Så nu står den altså på en fortsættelse af de gode madvaner OG motion.
Så efter mit positive møde med vægten, kunne jeg jo selvfølgelig ikke sove mere.
Måske en fejltagelse at jeg ikke prøvede. As we speak, ligger jeg nærmest med overkroppen ind over spisebordet, og det er uhyggelig tæt på at jeg kan bruge det ene bryst som musemåtte. Og mine øjne er så tunge at selv Marianne Jelved ville sige: "Sjældent har jeg da set en med så tunge øjenlåg. Godt jeg ikke har det problem."
Jeg er i bund og grund uhyggelig morgengrim.
Det der med at fjerne make-up inden jeg går i seng, er jeg ikke så god til. Så synet der møder mig i spejlet er mildt sagt ikke noget, som JEG gad at vågne op ved siden af. Gråstænkt må virkelig elske mig.
Jeg ligner lidt hende Anni fra "Er du mors lille dreng".
Nu er jeg fandeme deprimeret! Erkendelse er en svær en. Især kl. halv otte om morgenen.
Blev forresten ringet op i går. Af tyskerchef. "Hej Rødhætte...Nou." Halvdelen af tiden fnisede og grinede han. Fandeme direkte pinligt som han er livet op, fordi den perlende latter er vendt tilbage.
Nå, men han ville høre mig hvilke dage jeg kunne mht. sommerafslutning.
Åh gud. Anstalten på tur.
Fik remset en række valgmuligheder op af restauranter, som vi kunne vælge imellem. Jeg valgte den der ligger mest afsides. Magter det næsten ikke. Og tager kun med, hvis yndlingschef og 2 x yndlingskollegaer tager med. Og hvis der er vin ad libitum.
Man kunne fristes til at blive muslim for en dag, og iklæde sig en burka. På den anden side, ikke så fandens praktisk, hvis vi skal have spaghetti bolognese.
Nå...fredag happy friday. Planerne for i dag er ikke så store. Involverer i stikord: Aflevere datter hos sin far, handle i Føtex, campere på sofa. Magter ikke så meget mere. Skal i hvert fald ikke ud at gå så længe det regner sådan. Er hysterisk bange for de klamme skovsnegle der vrimler frem overalt.
Følelsen af at træde på dem minder så meget om at træde på en stykke frugtflæsk. I ved...det man gnufler til jul. Sidste gang det skete, moonwalkede jeg som en maniac hen over græsplænen for at få ligresterne af.
Og jeg har stadig ptsd over dengang jeg i fuldskab kom hjem med natbussen efter en promillerig nat, og hvor jeg med stiletten fik spiddet sådan en satan.
Pisse træls, jeg var ellers glad for de sko.
Minus 2,3 kilo!
Fandeme! Det virker! Og jeg har (næsten) ikke engang været sulten. Og pga. segwayskade har jeg ikke engang motioneret. DET er fandeme motiverende. Så nu står den altså på en fortsættelse af de gode madvaner OG motion.
Så efter mit positive møde med vægten, kunne jeg jo selvfølgelig ikke sove mere.
Måske en fejltagelse at jeg ikke prøvede. As we speak, ligger jeg nærmest med overkroppen ind over spisebordet, og det er uhyggelig tæt på at jeg kan bruge det ene bryst som musemåtte. Og mine øjne er så tunge at selv Marianne Jelved ville sige: "Sjældent har jeg da set en med så tunge øjenlåg. Godt jeg ikke har det problem."
Jeg er i bund og grund uhyggelig morgengrim.
Det der med at fjerne make-up inden jeg går i seng, er jeg ikke så god til. Så synet der møder mig i spejlet er mildt sagt ikke noget, som JEG gad at vågne op ved siden af. Gråstænkt må virkelig elske mig.
Jeg ligner lidt hende Anni fra "Er du mors lille dreng".
Nu er jeg fandeme deprimeret! Erkendelse er en svær en. Især kl. halv otte om morgenen.
Blev forresten ringet op i går. Af tyskerchef. "Hej Rødhætte...Nou." Halvdelen af tiden fnisede og grinede han. Fandeme direkte pinligt som han er livet op, fordi den perlende latter er vendt tilbage.
Nå, men han ville høre mig hvilke dage jeg kunne mht. sommerafslutning.
Åh gud. Anstalten på tur.
Fik remset en række valgmuligheder op af restauranter, som vi kunne vælge imellem. Jeg valgte den der ligger mest afsides. Magter det næsten ikke. Og tager kun med, hvis yndlingschef og 2 x yndlingskollegaer tager med. Og hvis der er vin ad libitum.
Man kunne fristes til at blive muslim for en dag, og iklæde sig en burka. På den anden side, ikke så fandens praktisk, hvis vi skal have spaghetti bolognese.
Nå...fredag happy friday. Planerne for i dag er ikke så store. Involverer i stikord: Aflevere datter hos sin far, handle i Føtex, campere på sofa. Magter ikke så meget mere. Skal i hvert fald ikke ud at gå så længe det regner sådan. Er hysterisk bange for de klamme skovsnegle der vrimler frem overalt.
Følelsen af at træde på dem minder så meget om at træde på en stykke frugtflæsk. I ved...det man gnufler til jul. Sidste gang det skete, moonwalkede jeg som en maniac hen over græsplænen for at få ligresterne af.
Og jeg har stadig ptsd over dengang jeg i fuldskab kom hjem med natbussen efter en promillerig nat, og hvor jeg med stiletten fik spiddet sådan en satan.
Pisse træls, jeg var ellers glad for de sko.
torsdag den 21. juni 2012
Congratulation.
Fandeme svært at holde masken, når man står i skjul og optager. Sagde jo han havde nakket et nodehæfte fra et plejehjem.
Edit.: Har lovet Gråstænkt at hilse og sige, at han øver, og at han synes han spiller ad helvede til. Og at han spiller bestemte numre, fordi han øver sig på noget der hedder becifring.
Edit.: Har lovet Gråstænkt at hilse og sige, at han øver, og at han synes han spiller ad helvede til. Og at han spiller bestemte numre, fordi han øver sig på noget der hedder becifring.
Fashion...Fab....Ish.
Jeg følger sådan lidt med fra lurerfronten forskellige steder på nettet, når kvinder flasher deres tøj. Og indrømmet, selv om jeg stort set har kørt den samme bohemestil siden jeg var teenager, så nyder jeg da at blive inspireret. Mange af dem er dælme inspirerende.
Men så er der det, som jeg ikke forstår.
Solbriller i str. 28", og designet efter en flue.
Jeg begriber det ikke. Mange ligner jo insekter. Jeg ejer godt nok et par, men de bliver udelukkende brugt til at sidde oppe i håret. For mit ansigt er i hvert fald slet ikke bygget til at bære den type briller. Mine kinder kigger jo ud gennem glasset, for helvede.
Firsersmykker i billigt grimt plastik.
Det var ikke kønt dengang, og det er ikke kønt nu. Ligner jo noget der er stjålet fra en SFO.
One Piece/Jumpsuits.
Ja, de er garanteret skide lækre at have på. Og hvis det ikke var for min frygt for ubudne gæster, så kunne jeg også godt tænke mig at have sådan en at tulle rundt i herhjemme. (Heeeey ho, voksenbaby).
Men så er der jo dem som går i dem...som almindeligt tøj. Dvs. ude i offentligheden. Det forstår jeg ikke. For let's face it. Uanset hvor velformet en popo en kvinde kan rende rundt med, så gør det intet godt nogen baller. Overhovedet. Og som ekstra bonus, så ligner det faktisk en fangedragt, hvis man vælger den i en kæk orange.
Bukser der hænger under ballerne! Warum? Hvorfor? Whyyyy?
Det er nok den mest tåbelige modetendens jeg længe har set. Og hvordan får de kærester? Hvem vil dog ses sammen med sådan en vandskabning, som omtalte mænd altså kommer til at ligne.
Ornitolog-moden.
Hvorfor skal der være fugle (eller fowl, som min bedstemor ville have sagt), på tøj? Det ligner altså noget, som de unge på fyrre ville gå i.
Og som rosinen i pølseender, kommer vi til de hulkorte kjoler.
Det er yderst muligt at jeg er lidt misundelig over at mine gærdejsben ikke er hulkortværdige. Og jeg ER stoppet med at spørge Gråstænkt: "Arrrjj, er det der da ikke bare FOR kort". For man skal ikke spørge om noget, som man ikke vil have svar på.
Men udover en snert af misundelse, så forstår jeg det altså ikke. Hvordan går de rundt i sådan en uden at flashe hæmorider? Bukker de sig aldrig ned? Bevæger de sig ikke?
Nej, jeg forstår det ikke. Men er åben for forklaringer.
Men så er der det, som jeg ikke forstår.
Solbriller i str. 28", og designet efter en flue.
Jeg begriber det ikke. Mange ligner jo insekter. Jeg ejer godt nok et par, men de bliver udelukkende brugt til at sidde oppe i håret. For mit ansigt er i hvert fald slet ikke bygget til at bære den type briller. Mine kinder kigger jo ud gennem glasset, for helvede.
Firsersmykker i billigt grimt plastik.
Det var ikke kønt dengang, og det er ikke kønt nu. Ligner jo noget der er stjålet fra en SFO.
One Piece/Jumpsuits.
Ja, de er garanteret skide lækre at have på. Og hvis det ikke var for min frygt for ubudne gæster, så kunne jeg også godt tænke mig at have sådan en at tulle rundt i herhjemme. (Heeeey ho, voksenbaby).
Men så er der jo dem som går i dem...som almindeligt tøj. Dvs. ude i offentligheden. Det forstår jeg ikke. For let's face it. Uanset hvor velformet en popo en kvinde kan rende rundt med, så gør det intet godt nogen baller. Overhovedet. Og som ekstra bonus, så ligner det faktisk en fangedragt, hvis man vælger den i en kæk orange.
Bukser der hænger under ballerne! Warum? Hvorfor? Whyyyy?
Det er nok den mest tåbelige modetendens jeg længe har set. Og hvordan får de kærester? Hvem vil dog ses sammen med sådan en vandskabning, som omtalte mænd altså kommer til at ligne.
Ornitolog-moden.
Hvorfor skal der være fugle (eller fowl, som min bedstemor ville have sagt), på tøj? Det ligner altså noget, som de unge på fyrre ville gå i.
Pludderbukser/Haremsbukser/Hængerøvsbukser.
Indrømmet. De er pisse dejlige at have på. Og jeg VIL have et par at tulle rundt i hjemme. Men uanset hvordan vi vender og drejer det, så misformer det altså en kvindes underkrop.
Goddag ridebukselår og lange baller og 34 cm. lange ben.
Og som rosinen i pølseender, kommer vi til de hulkorte kjoler.
Det er yderst muligt at jeg er lidt misundelig over at mine gærdejsben ikke er hulkortværdige. Og jeg ER stoppet med at spørge Gråstænkt: "Arrrjj, er det der da ikke bare FOR kort". For man skal ikke spørge om noget, som man ikke vil have svar på.
Men udover en snert af misundelse, så forstår jeg det altså ikke. Hvordan går de rundt i sådan en uden at flashe hæmorider? Bukker de sig aldrig ned? Bevæger de sig ikke?
Nej, jeg forstår det ikke. Men er åben for forklaringer.
I have CDO. It's Like OCD but the letters are in alphabetical order, as they should be.
Sikke en fin lang titel, hva'?
Jeg har OCD. Når folk hører det, så tænker de automatisk på folk der vasker hænder i en uendelighed.
Det gør jeg ikke så meget. Kun det sundhedsstyrelsen anbefaler. Og jeg har også efterhånden nogenlunde styr på det.
Dvs. mine børn er vokset op med en mor med en psykisk lidelse. Uh uh! Skræmmende, ikke?
Nej, egentlig ikke. De har nu ikke mærket synderligt meget til det.
Men indrømmet; de er vokset op i et uhyggeligt rent hjem, da de var helt små. Og sjovt nok, var deres legoklodser sorteret i farver, når de vågnede om morgenen.
Men min OCD kom allermest til udtryk ved to ting: Sygdomsangst og rengøringsvanvid og systemer. (Hov, det var tre ting).
Mht. sygdomsangst, så orker jeg ikke at gå alt for meget i detaljer. Det er simpelthen for deprimerende. Men kan da sige, at der efterhånden ikke findes den sygdom, som jeg ikke har været bange for at lide af.
Det mest pinlige var nok dengang jeg et sted på kroppen, mærkede en kugle. Sveden piskede af mig, og jeg havde næsten ringet til bedemanden. Og så var det at jeg kom til at trykke lidt. Og klemme. Og så var det en skide hudorm. Godt nok velvoksen, men for fanden. Men belastende er det. Og jeg er min læge evig taknemmelig for hendes tålmodighed. Og hendes formaninger om at holde mig fra netdoktor.dk.
Det er nok også klogt nok. For gud hvor blev jeg da autodidakt læge, når jeg klikkede mig derind. På en "god" dag, kunne jeg snildt stille 3-4 diagnoser. Jesus christ. Så der kommer jeg ikke mere. Det er faktisk ligesom ludomani. Hvis man først går i gang, så ruller lavinen.
Og så er der rengøringen. Som jeg er blevet meget bedre til.
At udskyde.
Men det var dælme også på tide. For jeg brugte groteske mængder penge på rengøringsmidler. Det var mit rush. (Gud hvor ynkeligt. Andre kvinder køber sko, jeg købte Ajax og Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.)
Hver morgen startede med en liste over det der skulle nåes. Med tidsgrænser sat på. (No kidding). Og så gik jeg ellers i sving. Gardiner blev vasket 1-2 gange om ugen. Trægulve blev skrubbet 1-2- gange om ugen. (Fuck hvor kommer der mange splinter efterhånden).
Jeg fandt en dag et produkt der hed "Møbelblank". Især det der "blank" nåede mine øjne og tændte små stjerner. Jeg fandt ud af, at toilettet blev skinnende som et spejl, når jeg polerede det med produktet. Som en sidegevinst, blev det så hylende glat, at man kurede rundt på brættet, når man sad på det. (Detalje detalje - lortet skinnede).
Støvsugning var selvfølgelig hver dag, og gerne to gange. Det samme var alm. rengøring. Og så blev græsset slået hver anden dag. På begge led. Der var ikke et eneste gram mos på den arme plæne. Selv forbipasserende frøer blev mejet ned. Og havde jeg gæster, var det ikke mit problem. Så måtte de pænt finde sig i at værten forlod dem, hvorefter lyden af plæneklipperen startede op.
Lejede en damprenser på et tidspunkt, og så blev hele køkkenet dampet. DET var et sus af de helt store. Tænk sig at damp kunne være mere effektivt end Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.
Men mit vanvid toppede nok den dag, hvor mine øjne en sprød tør efterårsformiddag fik øje på alle de visne blade i indkørslen.
En times tid senere lå der stadig blade i naboerne indkørsler. Vores var som støvsuget. Bogstaveligt talt. Jeg havde fandeme støvsuget udenfor.
Ærligt talt...det var udmattende. "Og sygeligt!", tænker I.
B-b-b-bingo. Selvfølgelig er det sygeligt. Det er jo ligesom essensen i det hele.
Men nu er jeg da nået langt mht. min rengøringsvanvid. Det findes der spindelvæv i hjørnerne der kan bevise. Og mit tøjskab. Som er et walk-in-closet. Bildte mig selv ind, at hvis jeg fik sådan et, så ville jeg kunne holde orden. Right! Tøjet er hængt på plads af en tornado.
Men det er nu mere befriende...
Jeg har OCD. Når folk hører det, så tænker de automatisk på folk der vasker hænder i en uendelighed.
Det gør jeg ikke så meget. Kun det sundhedsstyrelsen anbefaler. Og jeg har også efterhånden nogenlunde styr på det.
Dvs. mine børn er vokset op med en mor med en psykisk lidelse. Uh uh! Skræmmende, ikke?
Nej, egentlig ikke. De har nu ikke mærket synderligt meget til det.
Men indrømmet; de er vokset op i et uhyggeligt rent hjem, da de var helt små. Og sjovt nok, var deres legoklodser sorteret i farver, når de vågnede om morgenen.
Men min OCD kom allermest til udtryk ved to ting: Sygdomsangst og rengøringsvanvid og systemer. (Hov, det var tre ting).
Mht. sygdomsangst, så orker jeg ikke at gå alt for meget i detaljer. Det er simpelthen for deprimerende. Men kan da sige, at der efterhånden ikke findes den sygdom, som jeg ikke har været bange for at lide af.
Det mest pinlige var nok dengang jeg et sted på kroppen, mærkede en kugle. Sveden piskede af mig, og jeg havde næsten ringet til bedemanden. Og så var det at jeg kom til at trykke lidt. Og klemme. Og så var det en skide hudorm. Godt nok velvoksen, men for fanden. Men belastende er det. Og jeg er min læge evig taknemmelig for hendes tålmodighed. Og hendes formaninger om at holde mig fra netdoktor.dk.
Det er nok også klogt nok. For gud hvor blev jeg da autodidakt læge, når jeg klikkede mig derind. På en "god" dag, kunne jeg snildt stille 3-4 diagnoser. Jesus christ. Så der kommer jeg ikke mere. Det er faktisk ligesom ludomani. Hvis man først går i gang, så ruller lavinen.
Og så er der rengøringen. Som jeg er blevet meget bedre til.
At udskyde.
Men det var dælme også på tide. For jeg brugte groteske mængder penge på rengøringsmidler. Det var mit rush. (Gud hvor ynkeligt. Andre kvinder køber sko, jeg købte Ajax og Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.)
Hver morgen startede med en liste over det der skulle nåes. Med tidsgrænser sat på. (No kidding). Og så gik jeg ellers i sving. Gardiner blev vasket 1-2 gange om ugen. Trægulve blev skrubbet 1-2- gange om ugen. (Fuck hvor kommer der mange splinter efterhånden).
Jeg fandt en dag et produkt der hed "Møbelblank". Især det der "blank" nåede mine øjne og tændte små stjerner. Jeg fandt ud af, at toilettet blev skinnende som et spejl, når jeg polerede det med produktet. Som en sidegevinst, blev det så hylende glat, at man kurede rundt på brættet, når man sad på det. (Detalje detalje - lortet skinnede).
Støvsugning var selvfølgelig hver dag, og gerne to gange. Det samme var alm. rengøring. Og så blev græsset slået hver anden dag. På begge led. Der var ikke et eneste gram mos på den arme plæne. Selv forbipasserende frøer blev mejet ned. Og havde jeg gæster, var det ikke mit problem. Så måtte de pænt finde sig i at værten forlod dem, hvorefter lyden af plæneklipperen startede op.
Lejede en damprenser på et tidspunkt, og så blev hele køkkenet dampet. DET var et sus af de helt store. Tænk sig at damp kunne være mere effektivt end Zuper Bang Tornado 9-in-1 Hurricane Dust Remover.
Men mit vanvid toppede nok den dag, hvor mine øjne en sprød tør efterårsformiddag fik øje på alle de visne blade i indkørslen.
En times tid senere lå der stadig blade i naboerne indkørsler. Vores var som støvsuget. Bogstaveligt talt. Jeg havde fandeme støvsuget udenfor.
Ærligt talt...det var udmattende. "Og sygeligt!", tænker I.
B-b-b-bingo. Selvfølgelig er det sygeligt. Det er jo ligesom essensen i det hele.
Men nu er jeg da nået langt mht. min rengøringsvanvid. Det findes der spindelvæv i hjørnerne der kan bevise. Og mit tøjskab. Som er et walk-in-closet. Bildte mig selv ind, at hvis jeg fik sådan et, så ville jeg kunne holde orden. Right! Tøjet er hængt på plads af en tornado.
Men det er nu mere befriende...
onsdag den 20. juni 2012
Lille ven.
Ganske inspireret af kommentarene til et tidligere indlæg, må jeg komme med denne: Listen over de mest trælse bemærkninger.
- Hvad er det af det jeg siger, som du ikke kan forstå?
- Lille ven.
- :-)
- Du får ret og jeg får fred.
- Nej...*dyb vejrtrækning gennem næsen*...der er intet galt.
- Er det den tid på måneden?
- Dit temperament passer godt til din hårfarve.
- ... (Brugt i sms. Hvis en person afslutter en sms med tre punktummer, så ved man ligesom den er gal).
- Det er ikke dig. Det er mig.
- Hvor langt er du henne?
- Og? (Faaaantastisk argument).
- Hvad er det af det jeg siger, som du ikke kan forstå?
- Lille ven.
- :-)
- Du får ret og jeg får fred.
- Nej...*dyb vejrtrækning gennem næsen*...der er intet galt.
- Er det den tid på måneden?
- Dit temperament passer godt til din hårfarve.
- ... (Brugt i sms. Hvis en person afslutter en sms med tre punktummer, så ved man ligesom den er gal).
- Det er ikke dig. Det er mig.
- Hvor langt er du henne?
- Og? (Faaaantastisk argument).
Mens vi venter på posten...
Så sidder jeg her igen. Og venter på pakkeposten, som så sikkert først kommer i morgen. Fandeme da utroligt at det amatørfirma ikke sender en track and trace med.
Datter sover. Er nede med ondt i halsen. Gråstænkt arbejder. Og jeg keder mig sgu lidt.
Ved godt at jeg altid kan gå i gang med at gøre rent, men er jo sygemeldt pga. Segwayskade, så mon ikke det er okay at jeg først gør rent i morgen?
Mangler sådan set kaffe. Og cigaretter. Og hovedpinepiller. Med andre ord: Feltrationen er tom.
Så et program i går på dramakanalen TLC. Om en kvinde og hendes skægvækst. Okay indrømmet, der var tale om en kraftig vækst. Total "Den skaldede kok-look." Men skraberen er jo opfundet.
Sad lidt og skulede mod Gråstænkt. Og afventede en kommentar. For sagen er; Rødhætte har også et par stubbe hist og pist. Dog ikke i en kaliber at man som sådan kan se det. (Nu fjerner jeg det så også). Men alligevel. Det er jo ikke noget man går og praler med ude i byen.
Gråstænkt kunne umiddelbart intet problem se med kvindens massive skægvækst. "Bare hun barberer det af".
Elsker sgu den mand. Og kom jo selvfølgelig til at blabre ukontrolleret ud med, at "Nogle gange fjernede jeg også mit. Altså...ret tit. Okay...altid."
Han tog det sgu fint. Havde vist slet ikke opdaget, at jeg nogle gange pelsede mig selv. Dog holder jeg mig nok i enerum med skraber og pincet. Det er nok at jeg prutter værre end 18 granvoksne mænd. Og at jeg kan bøvse med en vindhastighed på 8 m/sek. Der er ikke brug for flere synlige maskine træk.
Og efter 2 raseriudbrud, tre hidsige genstart af router og en enkelt genstart af computer, kunne jeg få lov at poste billedet og komme videre med mit indlæg.
Gud hvor jeg hader mit net nogle gange.
Datter sover. Er nede med ondt i halsen. Gråstænkt arbejder. Og jeg keder mig sgu lidt.
Ved godt at jeg altid kan gå i gang med at gøre rent, men er jo sygemeldt pga. Segwayskade, så mon ikke det er okay at jeg først gør rent i morgen?
Mangler sådan set kaffe. Og cigaretter. Og hovedpinepiller. Med andre ord: Feltrationen er tom.
Så et program i går på dramakanalen TLC. Om en kvinde og hendes skægvækst. Okay indrømmet, der var tale om en kraftig vækst. Total "Den skaldede kok-look." Men skraberen er jo opfundet.
Sad lidt og skulede mod Gråstænkt. Og afventede en kommentar. For sagen er; Rødhætte har også et par stubbe hist og pist. Dog ikke i en kaliber at man som sådan kan se det. (Nu fjerner jeg det så også). Men alligevel. Det er jo ikke noget man går og praler med ude i byen.
Gråstænkt kunne umiddelbart intet problem se med kvindens massive skægvækst. "Bare hun barberer det af".
Elsker sgu den mand. Og kom jo selvfølgelig til at blabre ukontrolleret ud med, at "Nogle gange fjernede jeg også mit. Altså...ret tit. Okay...altid."
Han tog det sgu fint. Havde vist slet ikke opdaget, at jeg nogle gange pelsede mig selv. Dog holder jeg mig nok i enerum med skraber og pincet. Det er nok at jeg prutter værre end 18 granvoksne mænd. Og at jeg kan bøvse med en vindhastighed på 8 m/sek. Der er ikke brug for flere synlige maskine træk.
Og efter 2 raseriudbrud, tre hidsige genstart af router og en enkelt genstart af computer, kunne jeg få lov at poste billedet og komme videre med mit indlæg.
Gud hvor jeg hader mit net nogle gange.
Knus TV2.
Hvorfor gøre kærligheden så kompliceret?
Det burde være TV2's slogan mht. til deres "knus" annoncer på tekst-tv. Der hvor folk søger kærligheden.
I hvert fald stiller brugerne ikke høje krav. Det er lige før at der bare skal være en puls. Så er den hjemme.
Se bare her:
Det burde være TV2's slogan mht. til deres "knus" annoncer på tekst-tv. Der hvor folk søger kærligheden.
I hvert fald stiller brugerne ikke høje krav. Det er lige før at der bare skal være en puls. Så er den hjemme.
Se bare her:
Der er dog også nogen, som drister sig til at stille et krav. "Kyssetype". Joehh altså...det må man da sige er et rimeligt krav.
Nu bliver vi mere dristige. Her er der lagt en lille teaser ud.
Så er vi ude i lidt identitetskrise. Eller blot nogle forældre, som insisterede lidt for hårdt på at deres søn skulle have et specielt navn.
Og til sidst et eksempel på en, som ikke gider alt det pis og udenomssnak.
Så jer der siger at det med kærligheden er noget svært og indviklet noget. Tsk tsk...kan I så komme til tasterne. Det er jo et slaraffenland af kaliber. Ja, man kunne fristes til at kalde det en buffet.
Naboer.
Har fulgt lidt med i en tråd på en debat. Kort ridset op, handlede den om en kvinde, hvis nabo hamrede på væggen, hver gang kvindens baby græd.
Og hun fik dælme ikke mange ben til jorden i den debat. Folk støttede naboen, og mente at hun bare skulle sørge for at få larmen til at stoppe.
Jo jo...Jeg kan da sagtens sætte mig ind i at det kan være træls for naboen. Har selv haft verdens mest tomhjernede overbo, som festede grotesk meget, og som ikke anede hvad ordet "hensyn" betød. Så jeg ved da hvor meget larm kan irritere en.
Men vi kan godt blive enige om, at generelt så har babyer en tendens til at græde, ikke?
Det fes ikke rigtig ind. Folk var meget bestemte: Hun skulle bare gøre alt hvad hun kunne for at få barnet til at stoppe med at græde.
Øhh...ret mig hvis jeg tager fejl, men gør alle forældre ikke det pr. automatik. (Lige med undtagelse af typer som Anni og Bjarne).
"Det er hendes ansvar ikke at være til gene for sine naboer." Jaja, det er fint nok, men igen: Hun øver sig ikke på at spille harmonika, vel? Hun er blevet mor. Til en baby. De der små tykke menneskebørn som endnu ikke har et sprog, og som derfor kun kan bruge gråden til at fortælle, når noget er galt.
"Men hun skal sørge for at larmen ikke generer hendes naboer".
Jesus christ, nu kommer jeg da helt til at savne min gamle overbo. For jeg vil dælme hellere have en hvor man kan høre livet bliver levet, end jeg vil have en gnavpot med en hørelse som en Dobermann.
Andre skriver noget mere fornuftigt. At hun kunne stikke hovedet ind til naboen, og beklage hvis der er for meget larm. Og evt. tage chokolade med.
Det var til gengæld en god ide. Man kommer længst med at tale sammen. Og med chokolade. (Eller råbe fra terrandaen i nattens mulm og mørke, som jeg gjorde, da ugennembagt Trunte festede løs på maks volume en torsdag nat. Fire timer før vi skulle op og på arbejde...nej, konstruktiv er ikke mit mellemnavn).
Men forklar mig da lige en ting: Hvad helvede skulle omtalte mor dog gøre, hvis hendes barn havde kolik?
Flytte i kælderen? Klistre æggebakker på væggene? Hælde vodka i sutteflasken? Eller køre barnet ud på den gård, hvor alle kæledyrene kommer hen, når de forlader deres ejere?
Gensidig respekt er vejen frem. (Når det handler om trælse trunter der fester nonstop, så er klage til udlejer vejen frem). Det er da klart at når man bor i lejlighedskompleks, så skal man da tage hensyn til hinanden. Men alt med måde, ikke? Det kan kraftedeme ikke passe, at folk ikke engang må avle, når de bor i lejlighed.
Og hun fik dælme ikke mange ben til jorden i den debat. Folk støttede naboen, og mente at hun bare skulle sørge for at få larmen til at stoppe.
Jo jo...Jeg kan da sagtens sætte mig ind i at det kan være træls for naboen. Har selv haft verdens mest tomhjernede overbo, som festede grotesk meget, og som ikke anede hvad ordet "hensyn" betød. Så jeg ved da hvor meget larm kan irritere en.
Men vi kan godt blive enige om, at generelt så har babyer en tendens til at græde, ikke?
Det fes ikke rigtig ind. Folk var meget bestemte: Hun skulle bare gøre alt hvad hun kunne for at få barnet til at stoppe med at græde.
Øhh...ret mig hvis jeg tager fejl, men gør alle forældre ikke det pr. automatik. (Lige med undtagelse af typer som Anni og Bjarne).
"Det er hendes ansvar ikke at være til gene for sine naboer." Jaja, det er fint nok, men igen: Hun øver sig ikke på at spille harmonika, vel? Hun er blevet mor. Til en baby. De der små tykke menneskebørn som endnu ikke har et sprog, og som derfor kun kan bruge gråden til at fortælle, når noget er galt.
"Men hun skal sørge for at larmen ikke generer hendes naboer".
Jesus christ, nu kommer jeg da helt til at savne min gamle overbo. For jeg vil dælme hellere have en hvor man kan høre livet bliver levet, end jeg vil have en gnavpot med en hørelse som en Dobermann.
Andre skriver noget mere fornuftigt. At hun kunne stikke hovedet ind til naboen, og beklage hvis der er for meget larm. Og evt. tage chokolade med.
Det var til gengæld en god ide. Man kommer længst med at tale sammen. Og med chokolade. (Eller råbe fra terrandaen i nattens mulm og mørke, som jeg gjorde, da ugennembagt Trunte festede løs på maks volume en torsdag nat. Fire timer før vi skulle op og på arbejde...nej, konstruktiv er ikke mit mellemnavn).
Men forklar mig da lige en ting: Hvad helvede skulle omtalte mor dog gøre, hvis hendes barn havde kolik?
Flytte i kælderen? Klistre æggebakker på væggene? Hælde vodka i sutteflasken? Eller køre barnet ud på den gård, hvor alle kæledyrene kommer hen, når de forlader deres ejere?
Gensidig respekt er vejen frem. (Når det handler om trælse trunter der fester nonstop, så er klage til udlejer vejen frem). Det er da klart at når man bor i lejlighedskompleks, så skal man da tage hensyn til hinanden. Men alt med måde, ikke? Det kan kraftedeme ikke passe, at folk ikke engang må avle, når de bor i lejlighed.
tirsdag den 19. juni 2012
Aaaaaaaanne Marie!
Gråstænkt er fantastisk til at spille klaver. Jeg smelter lidt når han sætter sig til rette og spiller Moonlight Sonata.
Men lige nu sidder jeg og hopper af grin. Han har lånt en masse nodehæfter. Og det han har gang i lige nu, tror jeg han har nakket fra et plejehjem eller forsamlingshus.
Det er dig jeg ka' li', giv mig lov til at fri,. Aaaaanne-Marie. Jeg skal gå klokken ni,. så er alting forbi,. Aaaaaanne-Marie.
Det er soundtracket til dette indlæg.
Føler faktisk at jeg sidder midt i en familiefest og forventer hvert øjeblik det skal være, at jeg hører tonerne til: "For huuuuuun er såå uuuuung og så øøndig ser hun ud.", og at der kommer en dame ind i stuen med hjemmeslidt permanentet hår og et fad i hånden med is og masser af stjernekastere.
Men lige nu sidder jeg og hopper af grin. Han har lånt en masse nodehæfter. Og det han har gang i lige nu, tror jeg han har nakket fra et plejehjem eller forsamlingshus.
Det er dig jeg ka' li', giv mig lov til at fri,. Aaaaanne-Marie. Jeg skal gå klokken ni,. så er alting forbi,. Aaaaaanne-Marie.
Det er soundtracket til dette indlæg.
Føler faktisk at jeg sidder midt i en familiefest og forventer hvert øjeblik det skal være, at jeg hører tonerne til: "For huuuuuun er såå uuuuung og så øøndig ser hun ud.", og at der kommer en dame ind i stuen med hjemmeslidt permanentet hår og et fad i hånden med is og masser af stjernekastere.
Hvis man nu var en kendt blogger...
så kunne man afholde konkurrencer ligesom Bitterfissens dukkefører gør. (Håber fandeme at jeg vinder den bog hun har udloddet på sin blog.)
Men jeg er ikke kendt. Og taget i betragtning af hvad jeg har skrevet om chef numero II, så er det sgu nok meget godt.
Besøgstallet svinger også lidt herinde. Men ved I hvad? Jeg er bare taknemmelig over at der faktisk sidder nogen derude, som gider læse mine ord. Og så er det lige meget om det er 200 visninger på en dag eller 20.000.
Vigtigheden for mig er at skrive. På min egen måde, som nogle gange er lidt barnlig. Og småsær. Men jeg elsker det. For mig betyder min blog at jeg har et sted, hvor jeg kan koble fra.
(Og jo mere ukendt jeg er, jo mere kan jeg spy galde ud over tyskerchef og andre vathoveder.)
Men HVIS jeg nu skulle afholde en konkurrence, hvad fanden skulle jeg så udlodde? En dag med mig på job? En pose hjemmebagte boller? Resten af den fem-liters rødvinskarton der står i køkkenet?
Eller en tur i Bjarne? Mulighederne er mange.
Men elendige.
Men I skal i hvert fald vide, at jeg elsker jer for at I læser med herinde. Jer alle sammen. Incl. de skide robotter.
Men jeg er ikke kendt. Og taget i betragtning af hvad jeg har skrevet om chef numero II, så er det sgu nok meget godt.
Besøgstallet svinger også lidt herinde. Men ved I hvad? Jeg er bare taknemmelig over at der faktisk sidder nogen derude, som gider læse mine ord. Og så er det lige meget om det er 200 visninger på en dag eller 20.000.
Vigtigheden for mig er at skrive. På min egen måde, som nogle gange er lidt barnlig. Og småsær. Men jeg elsker det. For mig betyder min blog at jeg har et sted, hvor jeg kan koble fra.
(Og jo mere ukendt jeg er, jo mere kan jeg spy galde ud over tyskerchef og andre vathoveder.)
Men HVIS jeg nu skulle afholde en konkurrence, hvad fanden skulle jeg så udlodde? En dag med mig på job? En pose hjemmebagte boller? Resten af den fem-liters rødvinskarton der står i køkkenet?
Eller en tur i Bjarne? Mulighederne er mange.
Men elendige.
Men I skal i hvert fald vide, at jeg elsker jer for at I læser med herinde. Jer alle sammen. Incl. de skide robotter.
Landsbytosser og landsbysladder.
I dag skal I have et mere alvorligt indblik i en del af mit liv.
For mange år siden - sådan ca. år 2002 - flyttede jeg fra børnenes far, efter alt for mange år med alt for mange skænderier. Sådan noget skal børn ikke vokse op i. Så jeg tog konsekvensen og flyttede i en skotøjsæske sammen med mine børn.
(Og det var verdens mest hyggelige skotøjsæske).
Af hensyn til børnene, blev jeg boende i den lille lorte landsby, hvor børnenes far også boede (og bor). De skulle hverken skifte skole eller noget. Der var ligesom sket nok i deres liv.
Og det skulle vise sig, at vores brud var startskuddet til massiv forargelse fra folk, som i bund og grund ikke anede hvorfor vi var flyttet fra hinanden. Men det mente de nu selv at de vidste. Sladderen var jo ligesom nået til den lokale gnavne købmand, og derfra gik det hurtigt.
Jeg nåede at høre rigtig mange historier om hvorfor det gik galt. Men den vildeste var nu alligevel, at børnenes fars havde forlangt mig indlagt på den lukkede afdeling. Det havde jeg åbenbart nægtet (tror da fanden), og derfor havde han smidt mig ud. For det var for hårdt at leve sammen med sådan et psykisk rallende menneske.
Nu var det godt nok mig der aktivt tog beslutningen, men whatever. Landsbyen havde talt. Og de blev ved med at tale. Jeg skal fandeme love for, at den bette flække vågnede op. Vil vædde med at købmanden havde en massiv stigning i omsætning.
Og jeg blev udstødt som en slem Jehova, der ikke ville indordne sig. For børnenes far var jo søn af byen. Og jeg var en tilflytter. (Indsæt gyserlyd).
Min tidligere nabo hilste ikke på mig. Det gjorde eksens onkel heller ikke. Og hos købmanden var der iskold luft. (Fuckhoveder).
For rigtig mange mennesker, var jeg pludselig usynlig. Og hvis de endelig kunne se mig, havde jeg åbenbart taget form af en hundelort. Jamen hvad sker der for dem? Sådan en flok bonderøve med for lidt indhold i deres liv. Den lokale frisør mente ligefrem at hun vidste, at vi sikkert flyttede sammen igen.
Eksens kollega + kone, som vi ellers havde været meget sammen med, ignorede mig totalt når jeg mødte dem på gaden. Man skulle fandeme tro at jeg havde slagtet deres hund og fjernet bremserne på bilen.
Men det var dengang. Jeg lod dem tale. Om ikke andet, så skete der da endelig lidt i den flække.
Og senere flyttede jeg så fra byen og hen til en rigtig by, hvor folk faktisk har noget at gå op i.
For et stykke tid siden var jeg i Lidl, og følte mig pludselig nedstirret. Kiggede op, og mødte et forargret iskoldt blik fra en badebold der havde taget en hvid tunika på. (Jeg er kun ond fordi hun er dum. Ellers er jeg ligeglad med folks vægt). Der stod hun . Kollegaens kone, som åbenbart stadig hadede mig efter 10 år.
Og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig, så jeg placerede mig selvfølgelig lige bag dem i køen med et stort smil og et "Heeeeeej". Hun lavede en trækning ved øjnene og hvislede et kort hej. Han vendte demonstrativt ryggen til mig. Hvad fanden bilder han sig egentlig ind? Det er sgu da for latterligt. Desuden har han da ved gud ikke noget at lade nogen høre. Ja, jeg gik fra min eks. Men kollegaen stjal fra firmakassen. Hvilken forbrydelse er værst? Jeg spørger bare. Jeg mindes i hvert fald ikke noget med samfundstjeneste. Hvilket er mere end man kan sige om ham.
I går rendte jeg så på mine gamle naboer for første gang i rigtig mange år. Man skulle tro at de var kommet videre, ikke?
Nej.
Undskyld, men hvordan kan mennesker være så ensporede? Og hvordan kan de mangle så meget indhold i deres liv, at de bærer nag til en person efter 10 år? En person som ikke engang har gjort dem noget?
Jeg forstår ikke det der landsbykoncept.
For mange år siden - sådan ca. år 2002 - flyttede jeg fra børnenes far, efter alt for mange år med alt for mange skænderier. Sådan noget skal børn ikke vokse op i. Så jeg tog konsekvensen og flyttede i en skotøjsæske sammen med mine børn.
(Og det var verdens mest hyggelige skotøjsæske).
Af hensyn til børnene, blev jeg boende i den lille lorte landsby, hvor børnenes far også boede (og bor). De skulle hverken skifte skole eller noget. Der var ligesom sket nok i deres liv.
Og det skulle vise sig, at vores brud var startskuddet til massiv forargelse fra folk, som i bund og grund ikke anede hvorfor vi var flyttet fra hinanden. Men det mente de nu selv at de vidste. Sladderen var jo ligesom nået til den lokale gnavne købmand, og derfra gik det hurtigt.
Jeg nåede at høre rigtig mange historier om hvorfor det gik galt. Men den vildeste var nu alligevel, at børnenes fars havde forlangt mig indlagt på den lukkede afdeling. Det havde jeg åbenbart nægtet (tror da fanden), og derfor havde han smidt mig ud. For det var for hårdt at leve sammen med sådan et psykisk rallende menneske.
Nu var det godt nok mig der aktivt tog beslutningen, men whatever. Landsbyen havde talt. Og de blev ved med at tale. Jeg skal fandeme love for, at den bette flække vågnede op. Vil vædde med at købmanden havde en massiv stigning i omsætning.
Og jeg blev udstødt som en slem Jehova, der ikke ville indordne sig. For børnenes far var jo søn af byen. Og jeg var en tilflytter. (Indsæt gyserlyd).
Min tidligere nabo hilste ikke på mig. Det gjorde eksens onkel heller ikke. Og hos købmanden var der iskold luft. (Fuckhoveder).
For rigtig mange mennesker, var jeg pludselig usynlig. Og hvis de endelig kunne se mig, havde jeg åbenbart taget form af en hundelort. Jamen hvad sker der for dem? Sådan en flok bonderøve med for lidt indhold i deres liv. Den lokale frisør mente ligefrem at hun vidste, at vi sikkert flyttede sammen igen.
Eksens kollega + kone, som vi ellers havde været meget sammen med, ignorede mig totalt når jeg mødte dem på gaden. Man skulle fandeme tro at jeg havde slagtet deres hund og fjernet bremserne på bilen.
Men det var dengang. Jeg lod dem tale. Om ikke andet, så skete der da endelig lidt i den flække.
Og senere flyttede jeg så fra byen og hen til en rigtig by, hvor folk faktisk har noget at gå op i.
For et stykke tid siden var jeg i Lidl, og følte mig pludselig nedstirret. Kiggede op, og mødte et forargret iskoldt blik fra en badebold der havde taget en hvid tunika på. (Jeg er kun ond fordi hun er dum. Ellers er jeg ligeglad med folks vægt). Der stod hun . Kollegaens kone, som åbenbart stadig hadede mig efter 10 år.
Og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig, så jeg placerede mig selvfølgelig lige bag dem i køen med et stort smil og et "Heeeeeej". Hun lavede en trækning ved øjnene og hvislede et kort hej. Han vendte demonstrativt ryggen til mig. Hvad fanden bilder han sig egentlig ind? Det er sgu da for latterligt. Desuden har han da ved gud ikke noget at lade nogen høre. Ja, jeg gik fra min eks. Men kollegaen stjal fra firmakassen. Hvilken forbrydelse er værst? Jeg spørger bare. Jeg mindes i hvert fald ikke noget med samfundstjeneste. Hvilket er mere end man kan sige om ham.
I går rendte jeg så på mine gamle naboer for første gang i rigtig mange år. Man skulle tro at de var kommet videre, ikke?
Nej.
Undskyld, men hvordan kan mennesker være så ensporede? Og hvordan kan de mangle så meget indhold i deres liv, at de bærer nag til en person efter 10 år? En person som ikke engang har gjort dem noget?
Jeg forstår ikke det der landsbykoncept.
Hajspil.
Eller nærmere bestemt Sharkgaming.dk.
Jeg er ikke tilfreds. Søn brugte knap 10.000 på en bærbar. Fire uger og en masse brok senere, ankom den. Med fin opstart. Dog med sort skærm.
Ind i livechatten til Theis, som forsikrer, at vi bare kan sende den retur, så sender de en helt ny dagen efter.
Men nej.
Kontaktede dem i går. Theis forsikrede mig om, at de i går ville sende en helt ny.
Har brugt formiddagen på at stå på lur efter den røde jakke, men ingen levering.
Ind på livechatten igen. Christian online. Han ved ikke noget. De har ingen levering i min søns navn.
Gode gamle Theis online. Han sidder med computeren på skødet, og den virker!
Hvad skal jeg bruge det til? Den virkede ikke samtlige 34 gange vi forsøgte at starte den op. Så blev jeg ringet op af Theis. Som lyder som en der har stort bølget hår og piano i munden i form af en perlerække kridhvide tænder. Han brugte salgstrick nummer 1 over dem alle. Brugte mit navn i næsten hver sætning.
Falder ikke for det. Bad dem om at sende en ny. Theis var ikke helt sikker. Nu ville han teste den igen, og ringe til mig i eftermiddag.
Jeg er kold! Og en sur mor. Det ligner fandeme ikke noget. Hvad er det for et firma? De må da bare sende en ny, og så selv stå med udredelsen af den gamle. 10.000,- kr. er sgu da mange penge. Og især for en 13 årig dreng.
Hvis de ikke sender en ny i dag, giver jeg dem et valg: Slå noget af prisen, eller ophæv købet.
I det hele taget en træls start på dagen. Tog en test på nettet om hvilken type badetøj jeg skal vælge. Her er resultatet:
Testen tager med al tydelighed ikke højde for forhøjet bmi. Den første bikinitop kan jo kun dække det ene bryst. Desuden ville jeg få brændemærker i nakken af snoren der borer sig ind pga. tyngden foran.
Trusserne ved begge er også no-go. De der ynkelig snore i siden ville jo forsvinde i siden. Og begge underdele ville blive til g-streng på mig.
Hvad vælger man så, når ens bmi er højere en størrelsen på ovennævnte bikinitop?
En burkini?
Jeg er ikke tilfreds. Søn brugte knap 10.000 på en bærbar. Fire uger og en masse brok senere, ankom den. Med fin opstart. Dog med sort skærm.
Ind i livechatten til Theis, som forsikrer, at vi bare kan sende den retur, så sender de en helt ny dagen efter.
Men nej.
Kontaktede dem i går. Theis forsikrede mig om, at de i går ville sende en helt ny.
Har brugt formiddagen på at stå på lur efter den røde jakke, men ingen levering.
Ind på livechatten igen. Christian online. Han ved ikke noget. De har ingen levering i min søns navn.
Gode gamle Theis online. Han sidder med computeren på skødet, og den virker!
Hvad skal jeg bruge det til? Den virkede ikke samtlige 34 gange vi forsøgte at starte den op. Så blev jeg ringet op af Theis. Som lyder som en der har stort bølget hår og piano i munden i form af en perlerække kridhvide tænder. Han brugte salgstrick nummer 1 over dem alle. Brugte mit navn i næsten hver sætning.
Falder ikke for det. Bad dem om at sende en ny. Theis var ikke helt sikker. Nu ville han teste den igen, og ringe til mig i eftermiddag.
Jeg er kold! Og en sur mor. Det ligner fandeme ikke noget. Hvad er det for et firma? De må da bare sende en ny, og så selv stå med udredelsen af den gamle. 10.000,- kr. er sgu da mange penge. Og især for en 13 årig dreng.
Hvis de ikke sender en ny i dag, giver jeg dem et valg: Slå noget af prisen, eller ophæv købet.
I det hele taget en træls start på dagen. Tog en test på nettet om hvilken type badetøj jeg skal vælge. Her er resultatet:
Testen tager med al tydelighed ikke højde for forhøjet bmi. Den første bikinitop kan jo kun dække det ene bryst. Desuden ville jeg få brændemærker i nakken af snoren der borer sig ind pga. tyngden foran.
Trusserne ved begge er også no-go. De der ynkelig snore i siden ville jo forsvinde i siden. Og begge underdele ville blive til g-streng på mig.
Hvad vælger man så, når ens bmi er højere en størrelsen på ovennævnte bikinitop?
En burkini?
mandag den 18. juni 2012
TV-Shop.
TV-Shop. Deres knive kan jo fandeme både fælde træer, klippe negle og høvle trægulv. Ifølge dem selv i hvert fald. Og hvis man skynder sig, så få man en ekstra kniv med i købet.
Det gør man åbenbart ved alle deres produkter. Sjovt som deres før-film altid er filmet i stumfilmskvalitet med verdens mest triste mennesker. Er folk virkelig så dumme at de hopper på den?
Ja. Jeg var i hvert fald tilbage i starten af halvfemserne, hvor jeg en dag sad på mit værelse og så en reklame for clip-on hårtotter. Man kunne både style, vaske og krølle totterne. Og de gav et smukt tykt hår.
Mmm. Hold da op. Ind af døren kom der en pakke polyestertotter, som gav op første gang man kørte en børste igennem. Desuden gav de mig ikke langt skinnende tykt hår. Jeg fik nogle tørre totter klipset fast og vupti: Mullet!
Sendte skidtet retur og fik faktisk pengene tilbage.
Det er mere end man kan sige om Told og Skat, som bonnede mig for knap 300,- kr, fordi de ikke kunne kende forskel på $ og Kr. Jeg har stadig ikke modtaget mine penge til trods for at jeg har vedhæftet et bjerg af kvitteringer og udskrift fra min netbank, samt spammet dem med mails i maks skriftstørrelse med kontonummeret.
Tilbage til TV-Shop. Deres slogan (med manisk stemme): Kan KUN købes via TV-Shop!!!
Ja, og i Føtex fra i næste uge under et andet navn. Det kan da godt være at Føtex ikke ligger inde med "Multi Razor Kitchen Turbo Abtronic Blender/Multi-Triple Hakker". Til gengæld har de en der minder mistænkelig meget om den, der blot hedder Multihakker og som kun koster en fjerdedel.
I øvrigt er der også noget der undrer mig med deres motionsmaskiner. Godt nok forlanger de mange penge for den omgang blik, men lad os nu bare et kort øjeblik forsvinde ind i NeverNeverland og lade som om, at deres maskiner faktisk ER bedre end dem i motionscenteret: Hvorfor har Fitness World og lign. så ikke dem stående? Vi kan jo se i Tv-Shop, at man nærmest får en Twelvepack efter blot få dages træning.
Og som om det ikke er nok...! Man får også brun olieret glat hud af at benytte sig af deres maskiner. Uanset hvor meget man lignede en surdej før.
Og så er der Table Mate. Bemærk hvor usselt før-personerne har det.
Det gør man åbenbart ved alle deres produkter. Sjovt som deres før-film altid er filmet i stumfilmskvalitet med verdens mest triste mennesker. Er folk virkelig så dumme at de hopper på den?
Ja. Jeg var i hvert fald tilbage i starten af halvfemserne, hvor jeg en dag sad på mit værelse og så en reklame for clip-on hårtotter. Man kunne både style, vaske og krølle totterne. Og de gav et smukt tykt hår.
Mmm. Hold da op. Ind af døren kom der en pakke polyestertotter, som gav op første gang man kørte en børste igennem. Desuden gav de mig ikke langt skinnende tykt hår. Jeg fik nogle tørre totter klipset fast og vupti: Mullet!
Sendte skidtet retur og fik faktisk pengene tilbage.
Det er mere end man kan sige om Told og Skat, som bonnede mig for knap 300,- kr, fordi de ikke kunne kende forskel på $ og Kr. Jeg har stadig ikke modtaget mine penge til trods for at jeg har vedhæftet et bjerg af kvitteringer og udskrift fra min netbank, samt spammet dem med mails i maks skriftstørrelse med kontonummeret.
Tilbage til TV-Shop. Deres slogan (med manisk stemme): Kan KUN købes via TV-Shop!!!
Ja, og i Føtex fra i næste uge under et andet navn. Det kan da godt være at Føtex ikke ligger inde med "Multi Razor Kitchen Turbo Abtronic Blender/Multi-Triple Hakker". Til gengæld har de en der minder mistænkelig meget om den, der blot hedder Multihakker og som kun koster en fjerdedel.
I øvrigt er der også noget der undrer mig med deres motionsmaskiner. Godt nok forlanger de mange penge for den omgang blik, men lad os nu bare et kort øjeblik forsvinde ind i NeverNeverland og lade som om, at deres maskiner faktisk ER bedre end dem i motionscenteret: Hvorfor har Fitness World og lign. så ikke dem stående? Vi kan jo se i Tv-Shop, at man nærmest får en Twelvepack efter blot få dages træning.
Og som om det ikke er nok...! Man får også brun olieret glat hud af at benytte sig af deres maskiner. Uanset hvor meget man lignede en surdej før.
Og så er der Table Mate. Bemærk hvor usselt før-personerne har det.
Hat jemand mein Bein gesehen?
Ja...jeg sagde det jo! Tysk spyflue var i køkkenet konstant. Han sværmede rundt i sin lyserøde skjorte, som han havde taget på til lejligheden: Gammel køkkenchef var vendt tilbage.
Man kunne mistænke ham for at han har spist nescafe direkte fra glasset med en ske. I hvert fald er han sjældent set friskere.
Og hold kæft hvor er det latterligt. Bare fordi hende med den perlende latter er vendt tilbage. Vores gamle køkkenchef var fantastisk til sit job. Men det har han åbenbart ikke kunnet tåle. For mens hun var hos os, sad han jo og tronede på sit kontor, og kom kun luskende, når duften af mad ramte hans næsebor.
Men i dag? I guder. Han svæmerede rundt med lette elastiske bevægelser. Sådan lidt autodidakt Fred Astaire. (Helt alvorligt ment).
Nå, den kloge og opmærksomme læser vil tænke: Hvorfor er Rødhætte allerede hjemme?
Det skal jeg sige jer: Venstre ben er erklæret i undtagelsestilstand. Er hævet og ligner et smølfeben i farven.
Og med tysker dansende rundt, krævede det ikke meget betænkningstid for mig at sygemelde mig.
Og det lod til at passe ham glimrende. I hvert fald fik jeg et kæmpe smil og et "selvføøøølgelig", da jeg sagde, at jeg nok lige tog hjem igen.
Fik afinstalleret lyd fra kamera, så jeg kunne tage stemningsbilleder. Havde selvfølgelig afprøvet der udenfor inden. Alles gut.
Nein.
Så sidder vi der til morgenmøde, og jeg sidder lumsk og piller ved telefonen, og trykker på knappen.
Og så er der fandeme blitz ud over det hele.
Figurerede problemer med min telefon og sad og pillede batteriet ud og trykkede brummende på en masse knapper for ligesom at signalere: Min telefon opfører sig dumt.
Men fik taget et par billeder. Blev nødt til at tage et af den ene ende af køkkenet, for at virke troværdig.
Her er en Jehovas Vidne. Hun er skide sød. Det er hendes mand til gengæld ikke. Han har forsøgt at omvende flere af os ude i køkkenet. (Tyske hænder kan skimtes i baggrunden).
Og her er han. I egen høje person og i lyserød skjorte.
Edit.: Slettede simpelthen billedet. Selv om jeg havde gemt hans ansigt bag et tysk flag, er jeg alligevel for meget kylling til at lade det ligge.
Kom til at kigge på kalenderen. Har fandeme 2½ uge tilbage derude. Magter det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Ny/gammel hjemvendt køkkenchef er fantastisk sød. Der findes ikke et eneste ondt gen i hende. Så det er ikke hende. Det er manglende selskab af yndlingschef, der er problemet. Og så selvfølgelig Pinkie.
Men i dag og muligvis også imorgen (hvem ved?), har jeg da en Segwayskade, som jeg kan læne mig op af.
Man kunne mistænke ham for at han har spist nescafe direkte fra glasset med en ske. I hvert fald er han sjældent set friskere.
Og hold kæft hvor er det latterligt. Bare fordi hende med den perlende latter er vendt tilbage. Vores gamle køkkenchef var fantastisk til sit job. Men det har han åbenbart ikke kunnet tåle. For mens hun var hos os, sad han jo og tronede på sit kontor, og kom kun luskende, når duften af mad ramte hans næsebor.
Men i dag? I guder. Han svæmerede rundt med lette elastiske bevægelser. Sådan lidt autodidakt Fred Astaire. (Helt alvorligt ment).
Nå, den kloge og opmærksomme læser vil tænke: Hvorfor er Rødhætte allerede hjemme?
Det skal jeg sige jer: Venstre ben er erklæret i undtagelsestilstand. Er hævet og ligner et smølfeben i farven.
Og med tysker dansende rundt, krævede det ikke meget betænkningstid for mig at sygemelde mig.
Og det lod til at passe ham glimrende. I hvert fald fik jeg et kæmpe smil og et "selvføøøølgelig", da jeg sagde, at jeg nok lige tog hjem igen.
Fik afinstalleret lyd fra kamera, så jeg kunne tage stemningsbilleder. Havde selvfølgelig afprøvet der udenfor inden. Alles gut.
Nein.
Så sidder vi der til morgenmøde, og jeg sidder lumsk og piller ved telefonen, og trykker på knappen.
Og så er der fandeme blitz ud over det hele.
Figurerede problemer med min telefon og sad og pillede batteriet ud og trykkede brummende på en masse knapper for ligesom at signalere: Min telefon opfører sig dumt.
Men fik taget et par billeder. Blev nødt til at tage et af den ene ende af køkkenet, for at virke troværdig.
Her er en Jehovas Vidne. Hun er skide sød. Det er hendes mand til gengæld ikke. Han har forsøgt at omvende flere af os ude i køkkenet. (Tyske hænder kan skimtes i baggrunden).
Og her er han. I egen høje person og i lyserød skjorte.
Kom til at kigge på kalenderen. Har fandeme 2½ uge tilbage derude. Magter det ikke. Det gør jeg virkelig ikke.
Ny/gammel hjemvendt køkkenchef er fantastisk sød. Der findes ikke et eneste ondt gen i hende. Så det er ikke hende. Det er manglende selskab af yndlingschef, der er problemet. Og så selvfølgelig Pinkie.
Men i dag og muligvis også imorgen (hvem ved?), har jeg da en Segwayskade, som jeg kan læne mig op af.
søndag den 17. juni 2012
Strømpebukser.
Jeg hader nogle gange strømpebukser. Mine ben er for korte, så jeg har konstant bølger ved anklerne. Og mine hofter er for brede til lavtaljerede.
Og det har altså konsekvenser ved begge typer.
Ved de højtaljerede, er jeg pga. dværgben nødt til at trække dem op under brysterne.
Og pga. mine brede hofter (som i følge min læge gør at jeg er skabt til at føde børn), er jeg nødt til at købe dem med ekstra kile. (Okay indrømmet, det hjælper altså med til at holde dellerne på plads). Men jeg har faktisk stadig traumer over den dag, hvor nederdel blæste op midt på befærdet gågade, og hvor jeg først 200 meter længere oppe opdagede, at nederdel lå og hvilede ovenpå min Anders And inspirerede røv.
Fantastisk. Uskyldige mennesker bag mig har simpelthen haft frit udsyn til mine stribede multifarvede trusser bag kæmpe kile. Alt sammen monteret på kæmpe røv.
(Seriøst, jeg mener det. I'm a black woman trapped in a white womans body).
Andre gange kommer jeg til at købe strømpebukser uden at kigge på pakken, hvilket betyder at jeg ikke så få gange er kommet hjem med lavtaljerede. Og gang på gang satser jeg på at de bliver siddende omkring fødedygtige hofter. Og gang på gang bliver jeg skuffet. Prøvede en dag at trække et par virkelig stramme trusser ud over strømpebuks, for ligesom at holde dem på plads.
Gik ikke så godt.
Værst var det dog den dag jeg kom gående med indkøbsposer i begge hænder på trafikeret gade, og halvvejs hjemme kunne mærke, at de var i gang med at stikke af fra mit understel.
Det var et kapløb mod tiden. Forsøgte at hive dem op i siden med hænder, som jo altså bar tunge poser.
Har ikke lyst til at tænke på hvordan det har set ud. Vralte vralte vralte.
Som en bonus, havde jeg knælang nederdel på, og snart hængte strømpebuks mellem mine knæ. Og sådan vraltede jeg over fodgængerfelt.
Endte med at jeg måtte søge ly bag pølsevogn, hvor jeg fik afmonteret dem.
Hvad gør man så? For selv om jeg taber mig, så løser det jo ikke problemet med længden? Tværtimod. For når lår bliver mindre, skal stoffet jo ikke strækkes så meget. Ergo bliver der mere stof.
Og selv om jeg også bliver mindre om røv og hofter, så er mit understel jo stadig bygget til at kunne føde en 12 kilos baby incl kravlegård.
Skal man så montere seler på strømpebuks?
Og det har altså konsekvenser ved begge typer.
Ved de højtaljerede, er jeg pga. dværgben nødt til at trække dem op under brysterne.
Og pga. mine brede hofter (som i følge min læge gør at jeg er skabt til at føde børn), er jeg nødt til at købe dem med ekstra kile. (Okay indrømmet, det hjælper altså med til at holde dellerne på plads). Men jeg har faktisk stadig traumer over den dag, hvor nederdel blæste op midt på befærdet gågade, og hvor jeg først 200 meter længere oppe opdagede, at nederdel lå og hvilede ovenpå min Anders And inspirerede røv.
Fantastisk. Uskyldige mennesker bag mig har simpelthen haft frit udsyn til mine stribede multifarvede trusser bag kæmpe kile. Alt sammen monteret på kæmpe røv.
(Seriøst, jeg mener det. I'm a black woman trapped in a white womans body).
Andre gange kommer jeg til at købe strømpebukser uden at kigge på pakken, hvilket betyder at jeg ikke så få gange er kommet hjem med lavtaljerede. Og gang på gang satser jeg på at de bliver siddende omkring fødedygtige hofter. Og gang på gang bliver jeg skuffet. Prøvede en dag at trække et par virkelig stramme trusser ud over strømpebuks, for ligesom at holde dem på plads.
Gik ikke så godt.
Værst var det dog den dag jeg kom gående med indkøbsposer i begge hænder på trafikeret gade, og halvvejs hjemme kunne mærke, at de var i gang med at stikke af fra mit understel.
Det var et kapløb mod tiden. Forsøgte at hive dem op i siden med hænder, som jo altså bar tunge poser.
Har ikke lyst til at tænke på hvordan det har set ud. Vralte vralte vralte.
Som en bonus, havde jeg knælang nederdel på, og snart hængte strømpebuks mellem mine knæ. Og sådan vraltede jeg over fodgængerfelt.
Endte med at jeg måtte søge ly bag pølsevogn, hvor jeg fik afmonteret dem.
Hvad gør man så? For selv om jeg taber mig, så løser det jo ikke problemet med længden? Tværtimod. For når lår bliver mindre, skal stoffet jo ikke strækkes så meget. Ergo bliver der mere stof.
Og selv om jeg også bliver mindre om røv og hofter, så er mit understel jo stadig bygget til at kunne føde en 12 kilos baby incl kravlegård.
Skal man så montere seler på strømpebuks?
Abonner på:
Opslag (Atom)