mandag den 14. maj 2012

Manic Monday.

Der er stadig dømt en lille smule undtagelsestilstand i Casa Rødhætte. Men har dog trods ond hovedpine, der giver mig dybe rynker i panden og får mig til at ligne sur ørn fra Muppet Show, fået bagt boller og lavet rabarber/jordbær syltetøj. Og handlet. (Indsæt tappert smil).
Springer over hvor gærdet er lavest og fordrer børnene med kylling og pomfritter. Havde ellers planer om gastronomiske lækkerier, men må vente til i morgen. Har dog fået sat kikærter i blød. (Meget stor kraftanstrengelse).

Var lige oppe i den lokale Spar, hvor tiden står stille, for at hente glaskartofler, så jeg havde glas til marmeladen. Og blev mindet om, hvor ynkelige mænd er når de er syge, og når der er en kvinde i nærheden.
Da jeg parkerede, så jeg en bil på modsatte fortov. Eller...dvs. Jeg hørte den. For der stod en lastbilschauffør-agtig mandsperson. (Med bukser der gled ned bag på. Hvorfor GØR de det? Hvorfor køber de ikke et allerhelvedes stramt bælte? Eller bare nogle bukser der passer? Der er da næsten ikke noget der er mere frastødende, end et par runkne behårede baller, der lige kigger op over buksekanten).
Nå, men han havde i hvert fald lige parkeret, og stod nu lænet ind over førersædet, så der rigtig var udkig til de behårede hudbakker. Ud af højtalerne i den gamle Golf, drønede der Reggae musik på absolut højeste volumen. Så er scenen ligesom sat.
Men jeg mødte ham i hvert fald nogle minutter senere oppe ved kassen, hvor han var i gang med at aflægge sygdomsrapport. Og det lød ikke godt. Der var både hovedpine, mavepine, øjne der løb i vand - der var det hele.
Helt ærligt; hvor mange kvinder står og jamrer sådan? Og så til et fremmed menneske. Jesus.
Men han fik da betalt for sine varer, og daffede ud til sin Rastafari bil. Med seks øl i den ene hånd. Og en ånde af 2 kasser.

Vil vædde med at han er typen der dagdrømmer om en Scania lastbil med frynsegardiner i tung velour, moderigtige diodekæder og en bestillingsvare fra Thailand ved navn Hong.