mandag den 2. april 2012

Verdens kedeligste blogindlæg.

Det fede ved en blog er at den er ens egen. Man tager ikke pladsen for andre. Man spammer ikke andre. Folk læser kun ens ord, hvis de aktivt klikker sig ind på siden.

JEG KEDER MIG!

Slæbte mit ynkelige kadaver ud i Bjarne (aka. min bil) og tog datteren med i Rema 1000 for at handle til ugen. Min influenzabefængte krop havde selvfølgelig ikke magtet at skrive madplan eller indkøbsliste, så jeg stod der i Rema 1000 i verdens grimmeste velour joggingbukser og pædagoglilla skjorte i moderigtig "jeg-er-en-frisk-pige-på-52år" bomuld. og et hår der var gået ud, foran frysedisken og lavede mental indkøbsseddel. Det kostede mig så kr. 696,75 Men så er der til gengæld blandt andet hjemmelavede tarteletter og stegt flæsk og persillesows til familien senere på ugen.
Har desuden købt æbler og bananer nok til 13 børnehaver. Fordi...1) jeg havde maveonde og skulle skynde mig, så der blev bare losset i kurven, og 2) Det var jo på tilbud!
Ja...come on...som om vi får alt det frugt ædt?

Gråstænkt har ringet. Han er på vej hjem. I meget dårlig tilstand. Som i: Den er helt helt gal. Hovedpine, slim, og snot...der er det hele.
Jeg krydser fingre for at jeg er frisk i morgen tidlig og satser på at liste mig ud af huset, mens søn, datter og kæreste sover, for at passe mit job. Jeg trænger til at se andet end det indvendige af mit hjem.